Prøv avisen

Den lille by, der ville være verdenskulturarv

Både fagfolk og lokalhistorisk interesserede er blevet overraskede over, hvor forunderlig en historie Nyborg egentlig rummer. ”Man har ikke rigtig været opmærksom på, at der er et fint og velplanlagt byanlæg fra middelalderen,” siger museumsdirektør Erland Porsmose, der er en af hovedkræfterne bag bestræbelserne på at få byen anerkendt som verdenskulturarv. Her ses han foran Nyborg Slot, mens Margrete I’s kirke fra slutningen af 1300-tallet titter frem i baggrunden. – Foto: Rasmus Agertoft.

I mange år var det færgerne og fængslet, der kendetegnede Nyborg. Men landets eneste planlagte middelalderby gemmer på en historie af langt større rækkevidde. Engang var byen Danmarks strategiske knudepunkt, som kronede hoveder på stribe viede en særlig interesse. Nu går den efter at blive optaget på Unescos liste over umistelig verdenskultur

Det er ikke så mange år siden, at der var to muligheder. Enten rejste man hurtigt gennem Nyborg. Eller også blev man der rigtig længe.

Det første har mange prøvet. Dengang færgen sejlede mellem Korsør og Nyborg, fik man et kort glimt af byen, når færgen lagde til havn, men de fleste fortsatte med toget uden så meget som at stige ud.

LÆS OGSÅ: Jellingstenen beskyttes af glasmontre

Enkelte havde dog langvarigt ærinde til statsfængslet, der har knejset over byen i hundrede år og for nogle er blevet synonym med den. Hvornår lukker de dig ud?, spurgte min farfar for eksempel skæmtsomt, hvis jeg som yngre en sjælden gang kunne fortælle, at jeg skulle noget i Nyborg.

Fængslet ligger der stadig, men færgerne er blevet forstødt af Storebæltsbroen, og det har taget byen lidt tid at finde ud af, hvad den så var, nu den ikke var færgeby. De seneste år har den forsøgt sig med sloganet Midtpunkt for gode oplevelser. Hvilket man ret beset også kunne sige om så mange andre steder i Danmark.

Men nu har Nyborg fundet ud af, hvad der gør den helt speciel. Ja, faktisk så enestående, at den mener at være værdig til at blive optaget på Unescos liste over umistelig verdenskultur.

I fint selskab med de historiske bykerner i Wien, Prag og Firenze for ikke at tale om verdensberømte attraktioner som Den Kinesiske Mur, Akropolis og Taj Mahal.

Mere end én nyborgenser har knebet sig i armen over, at deres fynske hjemby pludselig skulle være verdenskulturarv. Og det kan Erland Porsmose, der er dr.phil., leder af Østfyns Museer og en af hovedkræfterne bag forsøget på at få Nyborg på Unesco-listen, godt forstå.

Man har sværest ved at se sådan nogle ting, når man er groet op midt i det, siger han.

Men det handler i virkeligheden om at tage nye briller på.

Og det er netop, hvad han og hans medarbejdere har gjort. Det er egentlig ikke nye oplysninger, de har fundet frem til, men de har sat det, man vidste i forvejen, ind i en ny, sammenhængende fortælling, og den fortælling placerer med Erland Porsmoses ord Nyborg som nøglepunktet i Danmark gennem hele middelalderen. Intet mindre.

Centralt i fortællingen står Nyborg Slot, som blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet og hurtigt fik en enorm danmarkshistorisk betydning. Det var her, rigets mægtigste mænd mødtes en gang om året for at træffe de vigtigste beslutninger på de såkaldte danehoffer.

Og det var ikke kun adelen og bisperne, der fik adgang til rigsforsamlingerne. Også helt almindelige bønder var repræsenteret, for det middelalderlige demokrati var langt mere vidtstrakt, end man normalt går og tror, fortæller Erland Porsmose.

Den almindelige opfattelse er, at demokratiet i Danmark opstod ved enevældens fald midt i 1800-tallet, men middelalderens danske samfund var også demokratisk, for datidens konger blev valgt, og hvis de ikke levede op til deres forventninger, havde man ret til at afsætte dem.

Det stod i datidens grundlov, de såkaldte håndfæstninger, som var en kontrakt mellem folket og kongen om, hvad han måtte og ikke måtte. Den første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af kong Erik Klipping og det var netop på Nyborg Slot, det foregik.

Den historie, altså historien om danehofferne, der gjorde Nyborg til middelalderens Christiansborg, ville i og for sig være grund nok til at sætte byen på den nationale tentativliste, der er første skridt på vejen mod en optagelse på den egentlige liste over umistelig verdenskulturarv, mener Erland Porsmose. Men der er flere gode grunde.

Omkring år 1400 begyndte dronning Margrete I nemlig at anlægge Nyborgs nuværende bymidte efter en plan, som der stadig er spor af i bybilledet.

Anlægget, der er det eneste eksempel i Danmark på en planlagt middelalderby, udfoldede sig mellem slottet i vest og i øst Vor Frue Kirke, som Margrete havde påbegyndt nogle år før og opkaldt efter Jomfru Maria men muligvis også med sig selv i tankerne.

I hvert fald er kirken ifølge nogle overleveringer bygget for at fejre, at hun havde besejret den svenske konge og dermed banet vejen for den nordiske Kalmar-union, som hun var den faktiske regent af frem til sin død i 1412. Og igen med Nyborg som en solid magtbastion, der, som det forsigtigt udtrykkes i et notat fra Østfyns Museer, i nogen grad antog karakter af hovedstad i Danmark og dermed i den mægtige nordiske union.

Den forsigtige formulering skyldes, at Danmark ikke havde nogen rigtig hovedstad dengang, for kongen eller i dette tilfælde dronningen rejste rundt i sine landsdele og tog midlertidigt ophold på forskellige borge og slotte sammen med sit følge. Netop dette rejsekongedømme er, forklarer Erland Porsmose, en af forudsætningerne for at forstå Nyborgs historiske betydning. Der er national myte om, at København altid har været hovedstad, men det passer ikke. I en tid længe før Storebæltsbroen var netop Storebælt det svageste led i forsøget på at binde øriget sammen på tværs af Østersøens munding, og her havde Nyborg en helt central placering.

Det er faktisk en ufattelig historie, at det har kunnet lade sig gøre at holde sammen på det skrøbelige rige i så mange år, siger Erland Porsmose.

Storebælt var hovedfærdselsåre for handelsskibene fra de dominerende nordtyske hansestæder, så det var vigtigt at have ordentlig kontrol med, hvad der foregik her. Først senere blev Øresund så vigtigt et farvand, at det gav mening at lægge landets hovedstad ved dets kyst.

Det skete, samtidig med at det offentlige bureaukrati eksploderede op gennem 1500-tallet, og man fik brug for et fast sted til centraladministrationen. Skiftende konger havde forskellige holdninger til, hvor man skulle slå sig ned, og Nyborg var i høj grad med i opløbet.

Nyborg er i de år et af de hotteste bud på at blive Danmarks permanente hovedstad, som Erland Porsmose udtrykker det.

Især Christian III gjorde sit for at udvikle byen. På det tidspunkt var det på mode, at fyrstens magt skulle afspejle sig i byplanlægningen, og i Nyborg fik den ikke for lidt med en turneringsplads efter alle tidens krav, en ny bydel og en modernisering af slottet samt befæstning af hele herligheden i øvrigt den eneste by i Danmark, kongen lod befæste i sin helhed. Ingen skulle være i tvivl om kongens magt. Gadenettet blev justeret, så alle rejsende på tværs af Danmark måtte forbi hans slot i Nyborg.

Og så var det lige pludselig forbi. Christian IIIs søn Frederik II ville hellere bo på Sjælland, og Nyborg blev forladt som residensby. Hvilket vi ikke skal være så kede af, siger Erland Porsmose.

For det har betydet, at byen har fået lov til at blive stående betydelig mere urørt, end hvis den var blevet Danmarks hovedstad dengang omkring 1560.

Christian IIIs gamle turneringsplads ligger der for eksempel den dag i dag forklædt som parkeringsplads foran byens rådhus. Og den del af slottet, der ikke blev fragtet til Odense som mursten til byggeriet af Odense Slot, rummer elementer fra både danehoftiden, Margrete Is tid og Christian IIIs sidste pust af riddertiden. Helt præcis med et styk riddersal fra hver epoke.

Derfor spiller slottet stadigvæk en hovedrolle, når historien om Nyborg som nøglepunktet i Danmark skal fortælles. Slottet skal funkle og give lys og liv til de andre fortællinger, som Erland Porsmose siger. Og det kan det netop, fordi det både rummer helt håndgribelige levn fra fortiden og en rigtig god historie.

Murstenene alene gør det ikke. Det er fortællingen, der er det væsentlige, pointerer han.

Tiden frem til 2016, hvor Danmark næste gang reviderer sin tentativliste, skal blandt andet bruges til at gøre den sammenhængende fortælling endnu tydeligere og ikke mindst sætte den ind i en international ramme.

For bare fordi Nyborg er unik i danmarkshistorisk forstand, er det jo ikke sikkert, den er det på en international skala.

Noget tyder dog på, at Unesco har et godt øje til den tidlige danske kongemagt.

Den er nemlig en væsentlig del af historien om både Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg, som er Danmarks nuværende kulturhistoriske bidrag til verdensarvslisten.

Og det er da en meget god begyndelse.

Nyborgs nuværende bykerne er anlagt af dronning Margrete I mellem slottet i vest og kirken i øst. Senere udvidede Christian III byen og gjorde den til et spejl på kongemagten. ”Der er en logik i det her anlæg, der er suveræn,” siger Erland Porsmose. Illustration: Østfyns Museer baseret på Niels Høirups kort over Nyborg anno 1558.
Ud over et fritliggende krudttårn er kun vestfløjen af Nyborg Slot bevaret i dag. Den rummer til gengæld også spor fra alle de vigtigste perioder af Nyborgs middelalderhistorie fra danehoftiden til Christian III’s sidste pust af riddertiden i første halvdel af 1500-tallet. – Foto: Rasmus Agertoft.