”Gå ud og dans,” lød et råd fra den 90-årige italienske Carla Julli til det engelske magasin Times tidligere i år. Magasinet satte fokus på, hvordan man kan leve længere – på en god måde.
Og det kan betale sig at gå verden i møde med et positivt sind. Et studie fra Yale Universitet udgivet i februar viser eksempelvis, at folk med et gen, der er linket til demens, har 50 procent mindre risiko for at udvikle sygdommen, hvis de er positive omkring dét at ældes.
Forskning i lykke har de seneste år fået mere og mere opmærksomhed. Men er det muligt at sige, hvordan man bliver gammel på en lykkelig måde?
”Over livsforløbet er det sådan, at man er mest lykkelig som ung og som gammel. Unge føler sig ’udødelige’, de har et langt liv foran sig. Mange ældre ser tilbage og tænker, at de faktisk har haft et godt liv, og at de stadig har det på trods af, at de ikke kan det samme som før. De fleste ældre er faktisk ret godt tilfredse med deres liv,” siger professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i danskernes lykke.
Forskning har gennem mange år vist, at lykke kan afbildes i en u-kurve. Sidste år samlede en engelsk analyse syv datasæt fra 51 lande og 1,3 millioner tilfældigt udvalgte mennesker for at kortlægge psykisk velvære for personer i alderen 20-90 år. Her skinner u-kurven tydeligt igennem: Det er unge og gamle, der er mest lykkelige.
Men u-kurven synes ikke at afspejle danskernes mentale helbred, og noget kunne tyde på, at danskerne generelt bliver mindre og mindre lykkelige. Andelen af danskere med dårligt mentalt helbred falder, når alderen stiger, mens der ses en lille stigning igen hos den ældste aldersgruppe, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Andelen af danskere med mentalt dårligt helbred er steget fra 10 procent i 2010 til 13,2 procent i 2017.
”Noget af det kan forklares med den stigende økonomisk utryghed, der har været. Flere har sværere ved at få pengene til at slå til. Der er nogle indikatorer, der viser, at det går dårligere,” siger Bent Greve, der fremhæver især tre centrale områder, som hjælper til at give et lykkeligt ældreliv.
”Studier om lykke siger generelt, at det betyder noget, at man har nogle at tale med. Gode, sociale relationer er vigtige,” siger Bent Greve.
”Et af problemerne på ældreområdet er, at der er mange ældre, der er ensomme, og det påvirker deres lykke i negativ retning. Fællesskaber af forskellig karakter er vigtigt.”
Det andet kriterie er af mere materiel karakter.
”Der er en sammenhæng i forhold til indkomst og lykke. Det er en vigtig pointe: at undgå, at ældre kommer til at leve i fattigdom,” siger Bent Greve. I 2010 udgav han bogen ”Et lykkeligt land: hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage”. Han er da heller ikke i tvivl om, at en velfungerende velfærdsstat er kilde til, at et lands beboere kan blive gamle på en lykkelig måde.
”Der skal være et tryghedsnet, med pension og så videre. Det i sig selv er med til at sikre et lykkeligt land,” siger Bent Greve. Også for ensomme ældre kan velfærdsstaten give en hjælpende hånd.
”Det har aldrig været velfærdsstatens logik at hjælpe mod ensomhed, fordi det for mange kan virke som et for stort indgreb. Men hvis man investerer i at forebygge ensomhed, det kan være med forebyggende hjemmebesøg som eksempel, vil man i virkeligheden også forebygge mod anbringelse på institutioner.”
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af danskere med mentalt dårligt helbred er markant større blandt arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med beskæftigede. Det tredje kriterie er derfor også svært at komme udenom, hvis man vil have et lykkeligt liv.
”Folk skal have noget at stå op til om morgenen, det kan være arbejde eller andet, man har lyst til at bidrage med. En gradvis nedtrapning af arbejdslivet kan også bidrage til et godt liv. Derfor ser vi også flere blive længere på arbejdsmarkedet end tidligere.”
Har alle danskere de samme vilkår for at blive lykkelige?
”Ja. Vi har i Danmark generelt en god økonomi og god beskæftigelse. Men det kan være svært at forudsige. De sidste seks-otte år er det gået tilbage for Danmark på lykkeområdet, idet den gennemsnitlige lykke er faldet i Danmark de seneste år. Folks individuelle præferencer har også stor betydning.”
Kristeligt Dagblad kunne i sidste uge fortælle om nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser, at flere ældre føler sig friske på trods af sygdom. Vilkårerne for ældre synes altså at blive bedre og bedre: Der er gode muligheder for at få et godt ældreliv.
Så hvad skal man gøre for at blive gammel på en lykkelig måde? Bent Greve opsummerer:
”Forenklet sagt skal man fortsat forfølge egne ønsker og drømme, når man bliver ældre. For nogle vil det være at rejse, for andre vil det være at dyrke hobbyer, andre socialt liv. Det er noget med at have muligheden for at gøre nogle af de ting, man gerne vil.”