Denne weekend går det løs igen. Forbrugerfænomenet Black Friday lokker med tilbud om voldsomt nedsatte priser på mange varer.
Efter måneder med hårrejsende prisstigninger på blandt andet energi, mad og tøj, spejder forbrugerne efter, om ikke der skulle være udsigt til at gøre en god handel. Det er jo krisetid. Inflationen gnasker løs af både indkomst og formue. Renten er steget voldsomt på kort tid, boligpriserne er faldet og vil falde endnu mere. Og forbrugernes forventninger til privat- og samfundsøkonomien er historisk lave.
Men. Der er alligevel et eller andet, som ikke stemmer. Cheføkonomer og bankanalytikere medgiver hurtigt, at krisen kan se mærkværdig ud. For så sent som i september slog jobfesten endnu en rekord. Aldrig før har så mange mennesker været i arbejde, og både virksomheder og offentlige institutioner råber stadig på mere arbejdskraft. Betalingsbalancen viser måned for måned større overskud, og sagt med en kliché fosser pengene ind i statskassen. På et år er statsgælden faldet med næsten en fjerdedel - 112 milliarder kroner - og er nu næsten lige så lav, som før coronakrisen satte ind.
Så hvad er det egentlig for en krise? Kristeligt Dagblad har talt med eksperter i økonomi og forbrugeradfærd om de temaer, som den berører.
Priserne steg, men nu falder de igen
Inflationen nåede i oktober op på 11,4 procent. På det seneste er nogle priser dog faldet igen, ikke mindst priserne på gas og strøm. Bilister har også noteret, at benzinpriserne er kommet ned.
"Det er en meget usædvanlig krise," siger cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.
Han peger på to modsatrettede bevægelser, som er på spil. Den ene er netop inflationen, som på blot et år har udhulet værdien af danskernes indkomst med omkring otte procent. En voldsom nedgang, som normalt ville trække privatforbruget ned, men det er ikke sket indtil nu.
"Det, der trækker i den anden retning, er, at vi har jobfest i øjeblikket. Det seneste tal fra september viser, at den private beskæftigelse er vokset med 5000 personer, og vi har aldrig haft en højere beskæftigelse i danmarkshistorien. Så det, at vi alle sammen bliver fattigere, opvejes til dels af, at flere kommer i arbejde," siger Mads Lundby Hansen.
Jobfesten har bidt sig fast
Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen nævner, at han allerede var økonom i 1980'erne, da politikerne måtte vedtage den såkaldte kartoffelkur for at få økonomien til at hænge sammen. Dengang fulgte en krise på boligmarkedet, der hverken før eller siden har været dybere. Arbejdsløsheden nåede først i 1990'erne over 13 procent.
"I 2008 fik vi finanskrisen, som også virkelig ramte hårdt, og situationen var dengang værre både for samfundsøkonomien og privatøkonomien for den enkelte, end krisen er nu," siger han.
Han peger på, at danskerne samlet set er gået ind i den nuværende krise med historisk høje formuer i baglommen. Ved indgangen til 2022 satte indlånskonti i bankerne rekord med et indestående på over 1000 milliarder kroner. Aktie- og obligationsbeholdninger er vokset kolossalt, og det samme er værdien af boliger.
Så selvom priserne er steget, bruger borgerne fortsat penge. De seneste tal viser, at der nok er købt færre varer, men målt i kroner og ører er forbruget kun faldet en smule, fordi den enkelte vare er blevet dyrere.
Helge J. Pedersen nævner, at den store fællesnævner for Danmark og mange andre lande i verden er mangel på arbejdskraft. Selv med økonomiske afmatning vil virksomhederne formentlig holde på deres medarbejdere for at have dem til rådighed, når der senere igen kommer økonomisk vækst.
Højere renter får boligpriserne til at falde
Negative renter opstod som begreb i kølvandet på finanskrisen, hvor man fra 2012 kunne få penge for at låne penge af andre. Et brud med historien og traditionen om, at man normalt skulle betale noget for at låne penge.
Nu har centralbankerne sat renterne op, og det vil de fortsætte med at gøre næste år. De højere renter skal tvinge efterspørgslen og inflationen ned. Vi skal forbruge mindre.
En af konsekvenserne af de højere renter, er, at priserne på boliger falder. De boliger, der i øjeblikket er til salg i Danmark, er allerede sat mellem to og seks procent ned, viser tal fra hjemmesiden Boliga. Men de skal endnu længere ned. Det vil umiddelbart gøre nuværende boligejere fattigere, og skulle man have købt sit hus på toppen af prisstigningerne under coronakrisen, risikerer man at blive teknisk insolvent - det vil sige, at gælden vil overstige, hvad huset kan sælges for.
Forventningerne er i bund - med rette?
Danskernes forventninger til fremtiden er i bund, viser forbrugertillidsindikatoren fra Danmarks Statistik. Godt nok er de steget en smule her i november, men de er stadig historisk lave. Mads Lundby Hansen og Helge J. Pedersen ser forskelligt på, om det er berettiget.
Cepos-økonomen mener, at der kommer en mærkbar nedgang i privatforbruget i 2023, og det vil slå ud i faldende vækst og større ledighed. Altså noget, der ligner tidligere kriser.
Helge J. Pedersen er mere optimistisk. Han ser de stærkt faldende priser på råvarer, energi og varetransport som et tegn på, at inflationen vil løje af til sommer. Samtidig vil beskæftigelsen fortsat være høj, og det kan skabe grobund for ny fremgang. Jokeren er krigen i Ukraine, som kan føre til uforudsete udviklinger.
Så hvordan vil det gå med Black Friday og de gode tilbud denne weekend?
Grundlægger af virksomheden Steensig Partners, sociolog og ekspert i forbrugeradfærd Eva Steensig, ser tre scenarier for, hvordan forbrugerne vil agere.
"Det ene er, at bliver en dårlig Black Friday, og at folk ikke vil bruge penge på det. Det er nok usandsynligt, for nede i maven er og bliver vi forbrugere," siger hun.
"Det andet scenarie er, at folk i stigende grad vil købe ting, de alligevel har brug for. Det kunne være vaskemaskinen, der er i stykker eller skoene, der er slidte, og som alligevel skulle være skiftet ud. Så køber man lidt færre duftlys og plaider og andre ting, man har rigeligt af i forvejen. Det tredje scenarie er, at man giver den fuld gas og køber en masse, som man plejer, men jeg hælder mest til scenarie to, altså at det bliver de mere nødvendige indkøb,” siger Eva Steensig.