Igen i år er der stigning i antallet af elever på landets efterskoler. 364 elever mere end sidste år for at være helt præcis.
I gennemsnit er der 121 elever pr. efterskole, mens skoler som Oure Efterskole og BGI Akademiet trækker gennemsnittet væsentligt opad med henholdsvis 636 og 548 elever. Og faktum er, at færre efterskoler skal rumme flere elever. Det seneste år er seks skoler lukket ned, mens en enkelt er kommet til, så tallet nu hedder 241 efterskoler.
Betyder det, at vi i fremtiden skal forvente flere af disse kæmpe skoler, der skal rumme stadig flere elever?
Selvom det virker til at være tendensen, vil der altid være behov for både store og små skoler, siger næstformand og p.t. fungerende formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen.
”Jeg tror, behovet for at have mange enheder med relativt små elevtal også vil være der i fremtiden. Det er vigtigt, at alle, der har lyst til at komme på efterskole, kan finde en, der passer. Jeg synes allerede, vi har en god mangfoldighed i skolerne, og det tror jeg ikke ændrer sig,” siger han.
Men hvordan kan man så forvente, at fremtidens efterskole kommer til at se ud?
Ifølge Torben Vind Rasmussen er der især to områder, der gør og skal fortsætte med at gøre efterskolerne stærke. Det første handler om, at efterskolerne er omstillingsparate i forhold til fagudbud.
”De følger med tiden,” siger han og fremhæver videre det andet område, som han beskriver som ”det diametralt modsatte”.
”Det er den konservative tilgang, der er til begrebet sammenhængskraft. Flere og flere efterskoler lader for eksempel mobilen ligge på værelset. Man laver på den måde en ramme, hvor man siger: Det er et valg, vi tager for dig. Det er en indskrænkning af friheden til fordel for fællesskabets bedste. Det er det autentiske, der tæller. Efterskolerne er altså gode til at bevare fundamentet og i øvrigt lytte til det, de unge vil have.”
Kaster man et blik tilbage i tiden, har et afgørende punkt for efterskolernes elevtal været at få indført folkeskolens klasseprøver i 1967. Det siger Arne Kristiansen, tidligere bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og initiativtager til Arnes Arkiv, der er en af Danmarks største samlinger af beskrivelser af hver eneste efterskole i Danmarks historie. Han kalder det et ”kompromis med idealer om den fri undervisning”.
”Mulighederne for fremtidens efterskoler er meget afhængige af, hvordan man i samfundet får udviklet folkeskolen, og hvilke tilbud man vil give unge i 16-18-årsalderen. Folkeskolelovene fra 1958 og 1975 har haft afgørende betydning for efterskolens udvikling og elevtal, og fremtidige skolereformer vil helt sikkert også komme til at påvirke efterskolernes muligheder,” siger Arne Kristiansen og tilføjer:
”Hvis der bliver pillet ved økonomien og folkeskolens ældre årgange, så vil det påvirke efterskolen. I dag konkurrerer efterskolen på deres rejser og gode faciliteter. Det skal de blive ved med.”
Det er afgørende, at efterskolerne tør eksperimentere og være noget helt andet end det, folkeskolen kan tilbyde, siger Torben Vind Rasmussen, der ligeledes mener, at afgangsprøverne i 8. og 9. klasse er en hindring for det. Men også nedprioritering af de kreative fag i folkeskolen har fået indflydelse på efterskolerne, siger han. De seneste to år er to musikefterskoler lukket ned, et tydeligt tegn på, at musikfagene på efterskolerne er blevet mindre populære, siger han. Derfor spår han også, at det i fremtiden er afgørende, at efterskolerne holder fast i det, der gør dem særegne, og former valgfagene efter de unges interesser.
”Efterskolerne skal hele tiden forholde sig til morgendagen, og er man ikke hurtige nok til at sadle om, så lukker man,” siger Torben Vind Rasmussen.