Prøv avisen

Den milde vinter er kommet for at blive

Sne er der ingenting af på skibakken på Amager Bakke. Vinteren har været mildt, men kunstpisten sørger alligevel for, at der kan komme glid i skiene. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vintrene i Danmark bliver stadig mildere og varmere. Og selvom vintrenes hårdhed i de kommende år kan variere, tyder alt på, at danskerne lige så godt kan vænne sig til vintre som den i år, fortæller klimatolog fra DMI

Vinterferie med et strejf af forår. Det fristes man til at kalde det, når DMI varsler temperaturer på 7-11 grader med nogen eller en del sol landet over på fredag. Det er ikke tilfældigt, forklarer Mikael Scharling, der er klimatolog ved DMI.

”Hvis vi går tilbage og ser på 1961-1990, kan vi se, at der var langt koldere end de seneste par årtier. Der er sket et skred i temperaturen om vinteren,” siger han.

Dog er højere temperaturer og mindre sne over de senere årtier ikke ensbetydende med, at vi har haft vores sidste barske vinter i Danmark, forklarer Mikael Scharling, der dog samtidig siger, at det også sneede langt mere i gamle dage.

”De kommende vintre vil ikke udelukkende være milde fra nu og fremover. Der kommer til at være en naturlig variation med kolde afstikkere, men kigger vi generelt og langsigtet, er der ingen tvivl om, at det milde vintervejr er kommet for at blive. Der er generelt ikke mange snedækkedage efter år 2000.”

Observationer fra DMI viser, at både december 2018 og januar 2019 har budt på tørrere og varmere vejr end gennemsnittet for perioden 2006-2015, som er seneste gennemsnitsmåling. Selvom målingerne fra februar endnu ikke er klar, følger måneden tendensen om mildere vejr og mindre sne.

”Vinteren i 2006/2007 var utrolig mild, og man kunne slå sit græs i december, hvilket trods alt ikke er tilfældet i år, så det er ikke det mildeste, vi har set. Men trenden om færre snedækkedage er helt sikkert også til at få øje på denne vinter,” siger Mikael Scharling.

Udover at hårde, kolde og lange vintre er en følge af en naturlig variation, er der også noget, der peger på, at det er en konsekvens af global opvarmning, forklarer Mikael Scharling.

Global opvarmning giver sig nemlig ikke kun til kende ved temperaturstigning, men også store udsving i vejret.

”Som følge af den globale opvarmning kan du godt risikere, at du får større variationer, så du kan have mange varme vintre i træk for derefter at have én, der er utrolig kold og lang,” siger han.

Om vinteren 2018/2019 bliver den varmeste eller den med færrest snedækkedage, som betyder, at mere end 50 procent af overfladen i et område, defineret af DMI, er dækket af sne, når klokken er 8 om morgenen, tør Mikael Scharling ikke spå om endnu.

”Om denne vinter er den med flest tocifrede varmedage, skal jeg heller ikke kunne sige endnu, men man kan i hvert fald lige så godt vænne sig til, at vi stadig får flere og flere dage med højere temperaturer.”

Udover fredagssolen kan man ifølge DMI se frem til nogen eller en del sol både i dag og i morgen med temperaturer på op til 10 grader, mens torsdag byder på skyer og tåge, men med opklaring over eftermiddagen.

Lørdag bliver med en del sol og flere skyer i dagens løb. Søndag bliver altså som flere og flere dage i de kommende års vintermåneder tør og mild.