Den nationale fortælling oprustes i finansloven

Sjældent har en rød regering givet så meget i støtte til de kulturinstitutioner, som fortæller Danmarkshistorien, vurderer historiker. Netop i disse år har vi brug for at forstå, hvad der gør os til danskere, mener museumsdirektør

Fregatten Jylland, Herregårdsmuseet Gammel Estrup, højskolerne og Dybbøl Mølle er nogle af de institutioner, der har fået forlænget eller fået friske bevillinger til at fortælle danmarkshistorie de næste to til fire år.
Fregatten Jylland, Herregårdsmuseet Gammel Estrup, højskolerne og Dybbøl Mølle er nogle af de institutioner, der har fået forlænget eller fået friske bevillinger til at fortælle danmarkshistorie de næste to til fire år. Foto: Palle Hedemann/Henning Bagger/Theibel Jacobsen/Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

Der var godt nyt til kulturen, da regeringen og dens støttepartier i går kunne præsentere den endelige finanslov for 2021. Særligt de grene af kulturen, som står for formidling af dansk historie og kulturarv.

Fregatten Jylland, Arbejdermuseet, herregårdsmuseet Gammel Estrup, Regan Vest – Nordjyllands Historiske Museum, Den Gamle By, højskolerne, Det Jødiske Museum og Dybbøl Mølle er nogle af de institutioner, der har fået forlænget eller fået friske bevillinger til at fortælle danmarkshistorie de næste to til fire år.

Og det er ganske bemærkelsesværdigt for lige netop en rød regering at give penge til disse, vurderer historiker Michael Böss, der er dr.phil., emeritus ved Aarhus Universitet.

”Når man kigger på den sammensætning af museer, der får støtte her, får man et meget tydeligt indtryk af et ønske om at ville støtte den nationale kulturarv og fortælling. Det er usædvanligt, at det er lige præcis en rød regering, der fordeler pengene sådan, for det er institutioner, som før har nydt fremme hos Dansk Folkeparti og de borgerlige partier,” siger Michael Böss.

For så vidt overrasker det ham dog ikke, at regeringen har prioriteret at få disse museer med på finansloven.

”Selvom Mette Frederiksen er en politiker, der ikke bruger ordet ‘national’ ret meget, er der helt klart en national genklang i den måde, hun taler. Jeg tænker her især på den måde, hun taler om danskerne og det danske folk i nogle termer og vendinger, som enhver der ville lave en analyse af hendes sprog, ville betragte som en bekræftelse af nationalstaten og det nationale fællesskab.”

Da Kristeligt Dagblad kontakter historikeren, har han endnu ikke selv kigget nærmere på finansloven, så det første han vil høre er, om herregårdsmuseet Gammel Estrup har fået en bevilling, hvilket der ellers ikke var lagt op til tidligere på året. Det har det.

”Se, det er ganske interessant og vigtigt. Det er et herregårdsmuseum, som fortæller historien om livet på landet før i tiden og især historien om godsejerne, deres fæstebønder og bøndernes frisættelse. Hvis man vil forstå vejen til det moderne Danmark og den danske fortælling, så skal man have denne historie med,” siger Michael Böss.

Hos netop Gammel Estrup jublede man i går over den friske forsyning af 1,5 millioner danske kroner, som vil tilfalde museet hvert år de næste fire år.

Det er omkring 40 procent af hele museets budget og derfor et spørgsmål om overlevelse eller død for det djurslandske museum, forklarer Britta Andersen, der har været direktør de seneste 20 år.

Hun ser ligesom Michael Böss et mønster i, at regeringen har villet understøtte den danske fortælling. Men det har taget noget tid at råbe de røde partier op om nødvendigheden af dette:

”Det har været vores største kamp, og dér vi har sat allermest massivt ind. At få de røde partier til at forstå, at vi faktisk er et museum, som fortæller deres historie. 80 procent af dem, der var på herregårdene var jo arbejdere. Der var tjenestepigerne, køkkenpigerne, kusken, lugekonen, barnepigen og tjenerne. Det har chokeret mig, at folk, og særligt politikerne, ikke kender deres egen historie. Og at historien på landet har været så underfortalt i det hele taget,” siger Britta Andersen.

Skal hun give et bud på, hvad der har gjort et museum som Gammel Estrup attraktivt nok til en ny bevilling, er det blandt andet, at historien om Danmark og danskernes rødder er mere relevant, end den har været i årevis.

”Vi så det, da Danmark gik statsbankerot i 1813, og da vi mistede Norge i 1814: Gennem tiden, når nogen virkelig har presset os som befolkning og har haft fat der, hvor det gør allermest ondt, så er det kulturen og det, der gør os til danskere, vi har orienteret os imod,” siger hun.

”Lige nu ser vi uroen i USA, vi har coronaen tæt på, og der er så meget tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Derfor har den almindelige dansker brug for nogle faste kerneværdier. Det er et større spil, der er i gang,” siger Britta Andersen.

Samlet set har regeringen afsat i alt 325,4 millioner kroner til at løfte kulturområdet i perioden 2021-2024. Derudover er planlagte besparelser på Danmarks Radio blevet droppet, hvilket koster 901 millioner kroner over de næste fire år.