Prøv avisen
Politisk set

Den nye regering vil vægte diplomater mere end soldater i udenrigspolitikken

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede sin nye regering i sidste uge. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier siger noget om, hvordan den nye regerings udenrigspolitiske retning adskiller sig fra den tidligere regerings

Det er naturligvis for tidligt at give et kontant og konkret bud på den nye regerings udenrigspolitiske linje. Alligevel er det muligt på baggrund af det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier samt udtalelser fra socialdemokratiske nøglefigurer at sige noget om, hvordan den nye regerings udenrigspolitiske retning adskiller sig fra den tidligere regering, og hvor den nye og den gamle regering ser ens på tingene.

Samarbejdet i Den Europæiske Union (EU) er nøglen for den nye regering, som det var det for den forrige. Fokus er imidlertid skiftet, idet den tidligere regering betonede EU’s gunstige muligheder for danske virksomheder på grund af det indre marked, mens den nye regering ifølge forståelsespapiret ”som medlem af EU skal arbejde for, at den politik, der føres i EU, bliver langt mere progressiv end i dag”. I den forbindelse tænkes der især på klimapolitikken og bekæmpelsen af grænseoverskridende skattespekulation.

Forståelsespapiret lægger op til, at der skal udarbejdes en ny Europa-politisk aftale i Folketinget, hvori det skal afklares, hvilke ændringer af Schengen-reglerne der er behov for. På dette område har det tidligere været fremme, at Socialdemokratiet ønsker, at muligheden for en permanent grænsekontrol skal med i et nyt Schengen-regime.

Spørgsmålet om EU-forbeholdene er ganske sigende ikke nævnt med et ord i forståelsespapiret. Det skyldes naturligvis de store meningsforskelle mellem partierne bag. Den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen, har imidlertid tidligere sagt, at hun ikke ser, at det er nødvendigt med nye folkeafstemninger om ændringen af forbeholdene angående den økonomiske og monetære union, samarbejdet om retspolitikken og samarbejdet i EU om forsvarspolitikken. Sidstnævnte havde den tidligere regering ellers lagt op til.

Med hensyn til klimapolitikken vil regeringen arbejde for, at EU også etablerer en klimaunion som ramme om et styrket klimapolitisk samarbejde. Den idé minder om den energiunion, som EU etablerede for nogle år siden for at styrke og strømline det energipolitiske samarbejde.

Netop på sidstnævnte område ønsker regeringen ifølge forståelsespapiret, at EU skal gøres selvforsynende med energi. Nordvesteuropas bidrag hertil skal blandt andet ifølge regeringen bestå i et tæt samarbejde mellem nordsølandene om at udbygge havvindproduktionen. Det samarbejde har været på tegnebrættet i flere år, men nu skal der det ifølge regeringen realiseres.

EU’s klimaunion skal danne grundlaget for, at EU – med Danmark som spydspids – skal hæve målet for reduktioner af udslippet af klimagasser i 2030, således at hele EU bliver klimaneutralt i 2050. Det sidste betyder, at der ikke slippes flere klimagasser ud, end der for eksempel optages af planterne. I den forbindelse bliver det en hovedprioritet, at EU’s kommende budget får langt mere fokus på klimapolitikken.

I det hele taget skal det såkaldte grønne diplomati styrkes kraftigt. Det gælder både i forhold til EU og over for udviklingslandene, hvor klimabistanden kommer til at stå centralt.

En anden hovedprioritet for regeringens udenrigspolitik i forhold til udviklingslandene bliver at arbejde for, at man som land og ikke mindst via EU får adresseret de bagvedliggende årsager til, at der er et mere eller mindre permanent migrationspres på Europa. EU’s fremtidige budget skal derfor indeholde et historisk løft i bistanden til Afrika – det som tidligere er blevet benævnt en europæisk Marshall-hjælp.

I forlængelse heraf vil regeringen også søge et nyt asylsystem etableret med baggrund i international ret. Det afspejler de ønsker om en ny udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fremlagde selvstændigt program om i 2018.

Alt i alt peger forståelsespapiret på, at regeringens udenrigspolitiske kurs bliver blødere end den tidligere regerings linje. Fokus bliver på de diplomatiske virkemidler, mens den aktivistiske udenrigspolitik med udgangspunkt i militær bistand ikke nævnes med et ord i forståelsespapiret. Det betyder ikke, at Danmark ikke fortsat vil være involveret i verdens brændpunkter med soldater og militær. Når det ikke nævnes, skyldes det naturligvis, at SF og i hvert fald Enhedslisten ikke mener, at der kommer noget som helst godt ud af en sådan involvering. En god prognose er dog stadig, at den nye regerings udenrigspolitik har langt mere spotlys på diplomater end soldater sammenlignet med den tidligere regering.8

Peter Nedergaard er professor i statskundskab på Københavns Universitet.