Du kommer til at få travlt, for det her et vigtigt område, og jeg glæder mig til at se dig videreudvikle det arbejde, vi har lavet.
Afgående social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) var så rørt, at hun flere gange måtte holde pauser, da hun i går skulle aflevere sit ministerium til en smilende Annette Vilhelmsen (SF) i Socialministeriets propfyldte kantine.
LÆS OGSÅ: Mønsterbryderen
Med jobbet som social-, børne- og integrationsminister har SFs formand og afgående erhvervsminister, Annette Vilhelmsen, fået et ønskejob, fordi hun nu får mulighed for at profilere partiets holdninger på det sociale område. Omvendt sættes hendes evner som politiker på prøve. I en tid da opbakningen til SF er halveret siden valget i 2011, risikerer hun at skræmme SFs kernevælgere yderligere væk, hvis hun markerer en stram politik på integrations- og socialområdet. På den anden side kan hun heller ikke undsige regeringen ved at anlægge for bløde holdninger.
Sådan lyder analysen fra politiske iagttagere, Kristeligt Dagblad har talt med.
Journalist og forfatter Erik Meier Carlsen, der i en årrække har fulgt det politiske spil på Christiansborg, har svært ved at se, at SFs situation bliver meget bedre, selvom SF-formanden nu får lejlighed til at markere en stærk social profil.
Annette Vilhelmsen har ikke virket overbevisende hverken som minister eller som talsmand for SFs politik. Jeg mener, at det blandt andet hænger sammen med nogle begrænsninger i hendes ressourcer og kapacitet, siger Erik Meier Carlsen.
Han henviser til, at Annette Vilhelmsen i sit nye job skal udøve den stramme udlændingepolitik, som SF tidligere har kritiseret så voldsomt. Han forklarer desuden, at Socialministeriet reelt har begrænset indflydelse trods en stor stab af medarbejdere. Det skyldes, at en stor del af socialpolitikken fastlægges af Finansministeriet i samarbejde med kommunerne.
Forfatteren Lars Olsen, der har fulgt SF gennem en årrække, vurderer til gengæld, at Annette Vilhelmsens nye job som minister for de socialt udsatte kan være et lille fortrin. Med til billedet af det kriseramte parti hører ifølge Lars Olsen, at der de seneste måneder er kommet lidt mere ro på. Meningsmålingerne har også bevæget sig en smule op fra de katastrofale omkring 3,5 procent af vælgerne til 6,1 ved en analyse foretaget af Greens i begyndelsen af august. Det er dog stadig langt fra de 9,2 procent af stemmerne, som partiet opnåede i 2011.
Hvis man skal sige det ondartet, så har SF traditionelt været mere optaget af at fordele midlerne end at producere dem. Derfor er socialpolitikken mere oplagt end erhvervspolitikken, siger Lars Olsen.
Han peger på, at den tidligere socialminister Karen Hækkerup har fungeret som en mutter skrap, der ikke var bange for at løfte pegefingeren over for dem, der ikke vil yde en indsats. Den tankegang passer fint sammen med den traditionelle socialdemokratiske ret og pligt-tankegang, men matcher til gengæld ikke værdierne hos de mange SF-vælgere, som lever af at hjælpe andre. Omvendt kan den ny minister ifølge Lars Olsen heller ikke føre gavmild socialpolitik, for det er der ikke penge til.
Politisk historiker Lars Hovbakke Sørensen tror ikke, at Annette Vilhelmsens nye position vil styrke SF og regeringen.
Regeringsrokaden er blandt andet udtryk for, at SF er meget presset og vil gøre næsten hvad som helst for at rette op på de dårlige meningsmålinger ved at få et værdipræget ministerium. Historisk viser erfaringen, at den slags rokader sjældent giver flere vælgere, siger Lars Hovbakke Sørensen og henviser til, at SFs opbakning i meningsmålingerne er den laveste i 40 år.
Sporene fra Norge skræmmer. Nordmændene har også en koalitionsregering, og der står SFs søsterparti til at ryge helt ud af Stortinget ved valget i september. Herhjemme har SF mistet en hel generation af unge talenter, der er gået over til Socialdemokratiet, og samtidig har Annette Vilhelmsen ikke den landspolitiske profil og erfaring, som man kan forvente af en partileder, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.
