Den pligtopfyldende bogholders utrolige dobbeltliv

Den 64-årige Britta Nielsen var indtil for få måneder siden kendt som afholdt medarbejder i Socialstyrelsen. I dag er hun sigtet for gennem 16 år at have svindlet sig til mindst 111 millioner kroner, øremærket til de fattigste. Pengene har tilsyneladende finansieret et luksusliv for hendes børn. Vi kan alle blive fristede, men den form for svindel, der er udført, kræver en særlig personlighedstype, siger psykolog

Britta Nielsen fejrer købet af ridehesten Minnie med et glas champagne. Hesten blev købt for 175.000 kroner på en auktion i 2007. Billedet er et af de få, der eksisterer af Britta Nielsen. –
Britta Nielsen fejrer købet af ridehesten Minnie med et glas champagne. Hesten blev købt for 175.000 kroner på en auktion i 2007. Billedet er et af de få, der eksisterer af Britta Nielsen. – . Foto: Jørgen Bak Rasmussen/Wiegaarden.

Klokken halv seks mandag morgen anholdt sydafrikansk politi bogholder Britta Nielsen i en lejlighed i Johannesburg i Sydafrika. Dermed er flugten forbi for den 64-årige kvinde, der mistænkes for at have stjålet mindst 111 millioner kroner over 16 år fra satspuljen, der hjælper samfundets mest udsatte.

En af danmarkshistoriens største sager om svindel med offentlige midler rejser en byge af spørgsmål. For hvordan kunne det lade sig gøre for den tilsyneladende pligtopfyldende og beskedne bogholder at franarre et så stort millionbeløb for at bruge pengene på luksusbiler, dyre heste til sin datter samt ejendomme og en farm til sin søn i Sydafrika? På baggrund af de seneste ugers mediedækning prøver Kristeligt Dagblad her at tegne et portræt af kvinden, der er sigtet for millionsvindel.

Frem til midten af september boede Britta Nielsen i en ganske almindelig murermestervilla i et parcelhuskvarter i Hvidovre, mens hun passede sit job i Socialstyrelsens tilskudsforvaltning i Odense. Hun var ifølge kollegerne en centralt placeret medarbejder, der ofte mødte ind om morgenen før de fleste andre. I parcelhuskvarteret i Hvidovre så naboerne hende aldrig i dyrt tøj, hun kørte i en gammel bil og gav ikke indtryk af at leve i luksus, hedder det i en artikel i Information. Når hun luftede sine to store granddanois-hunde i kvarteret, hilste hun venligt. Huset delte hun med sin voksne datter og dennes søn.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen, bedre kendt som Britta Nielsen, voksede ifølge Ekstra Bladet op i et arbejderhjem i Odense. Faderen var lagerarbejder og moderen ekspeditrice, og det fremgår af Ekstra Bladets research, at familien levede i små kår. I januar 1977 afsluttede Britta Nielsen et maskinskrivningskursus i Lyngby, og to dage senere fik hun arbejde i Socialstyrelsen. Ifølge Ekstra Bladet havde den dengang 22-årige Britta Nielsen allerede mødt sin samlever, der kom fra Pakistan og arbejdede på fabrik og gjorde rent.

I de første år boede parret i en lejlighed på Nørrebro, men i 1986 flyttede de ind i Britta Nielsens nuværende villa. En tidligere logerende har fortalt, at familiens livsstil i slutningen af firserne og begyndelsen af 1990’erne tilsyneladende var yderst beskeden. Og ifølge Ekstra Bladet måtte familien låne 11.500 kroner af en ven, da oliefyret gik i stykker.

Men omkring år 2000 kom familien ifølge naboer tilsyneladende til penge. Ekstra Bladet har omtalt et fortroligt dokument fra SØIK (statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet), hvor det fremgår, at Britta Nielsen systematisk har indsat sine egne kontooplysninger, når der skulle anvises tilskudsmidler, og derefter rettet oplysningerne tilbage igen for at slette sine spor. Ifølge dokumentet skal hun også have oprettet falske projekter, og svindlen skal være stået på siden 2002. I årene 2002 til 2018 lykkedes det hende at oprette fiktive projekter med fiktive tilskudsmodtagere i systemet. Det første år var det 1,7 millioner kroner, der blev flyttet. Så tog det til. I 2015 toppede udbetalingerne med 15,4 millioner kroner.

En del af pengene er tilsyneladende brugt på datterens interesse for dyre heste. I 2006 oprettede Britta Nielsen et stutteri på sin bopælsadresse i Hvidovre, og i 2007 købte hun hoppeføllet Minnie på en auktion i Danmark for 175.000 kroner. Billedet til denne artikel er fra auktionen, der viser Britta Nielsen siddende med et smil og en flaske champagne foran sig. Datteren stiftede senere sine egne virksomheder, der handlede med heste i Tyskland og Holland. Datterens forklaring på, at hun havde råd til dyre rideheste, var ifølge flere medier, at hun havde arvet pengene fra sin pakistanske far, der døde for år tilbage.

For kollegerne i Socialstyrelsen er den seneste måneds afsløringer kommet som et chok. Kollegerne fortæller til flere medier, at Britta Nielsen var en central medarbejder, der var superbruger af it-systemet og fik mange tunge arbejdsopgaver med de største af de puljer, som finansierer arbejdet med landets mest udsatte. Hun arbejdede tæt sammen med Rigsrevisionen, når de kom forbi for at tage stikprøver af sagerne. Kolleger har i Politiken betegnet hende som et fagligt dygtigt og ordentligt menneske, og selvom hun i år 2000 fik en skriftlig advarsel på grund af fejl, førte det ikke til sanktioner. Men kollegerne understreger samtidig, at hun var en tilbagetrukket person. Hun deltog ikke i sociale arrangementer og talte ikke om sit privatliv.

Ifølge Henrik Høgh-Olesen, professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, vidner Britta Nielsens handlinger om, at hun har bestemte personlighedstræk:

”Vi kan alle blive fristede, men ikke alle kan gøre, hvad hun har gjort. Det kræver en særlig personlighedstype, og den kan være sammensat på forskellige måder. Hun har beriget sig på svage gruppers bekostning, og det er en kardinalsynd, så det er en person uden samme moralske kompas som os andre,” siger Henrik Høgh-Olesen.

Han forklarer, at de fleste mennesker kan få lyst til at gøre noget forkert:

”Men så ser vi os selv udefra. Vi tænker på, at andre kan lide skade, hvis vi giver efter for vores impuls, eller vi bekymrer os om, at vi kan blive opdaget – vi nøjes med at lege med tanken. Men her er impulsen så intens, at hun ikke kan stille noget op imod den. Det er altså en person, som er karakteriseret ved en lavere impulskontrol og en højere grad af egoisme. Hun har en manglende evne til at se sig selv udefra, manglende impulskontrol og manglende evne til at føle skyld og skam. Mennesker er kalibreret forskelligt. De varierer på alle de egenskaber, der findes. Vi ved, at psykopater i vid udstrækning kommer til verden med tilsvarende karaktertræk. Men det kan også være, at man er vokset op i et miljø, hvor man ikke har lært om moral og anstændighed, og hvor man ikke er blevet straffet for at overskride moralske grænser,” forklarer Henrik Høgh-Olesen.

At Britta Nielsen efter alt at dømme har brugt en stor del af de svindlede midler på sine børn, ser Henrik Høgh-Olesen som et udtryk for, at hun måske har forsøgt at legitimere svindlen med en anden form for moralsk set god adfærd.

”Godt nok har hun tilsyneladende ikke brugt pengene på sig selv, men hun har brugt dem på sine nærmeste, og det er naturligt: Hun favoriserer sine egne på bekostning af andre. De fleste ville føle skam og skyld, men de reaktioner kan hun overdøve, og så kan hun varme sig ved gløden af, at hun gør noget godt for sine børn,” siger Henrik Høgh-Olesen.

Bent Meier Sørensen, professor MSO på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, mener, at Britta Nielsen muligvis også har holdt kvaler over de stjålne penge på afstand, fordi hendes kriminalitet foregik online.

”Vi lever i en tid og med en teknologi, hvor vi fordobler verden. Vi lever dels på skærmen og dels i den virkelige verden og tilmed i to forskellige versioner. Hun har haft et lokalt arbejdsliv som en betroet medarbejder, og så har hun haft en avatar (et digitalt alter ego, red.), der har tømt Socialstyrelsen kasse og endda temmelig hurtigt. Mange mennesker fristes af at være en sådan avatarlignende onlinekarakter i en grad, hvor den kommer til at leve sit eget liv. Så på en måde har Britta Nielsen jo ment, at så længe hun lever moralsk korrekt i det virkelige liv, så kan man godt lave ting og sager på nettet, som er meget grænseoverskridende, ligesom også Stein Bagger gjorde,” siger Bent Meier Sørensen.

Han mener, at Britta Nielsen er en ekstrem variant i en ny norm, som skal tages alvorligt:

”Vi peger fingre ad Britta Nielsen og Stein Bagger, men sagen angår også dig og mig. Hun har fået nogle muligheder, som hun ikke har lært at styre, og det er min pointe: Hun kunne ikke styre sin avatar, ligesom vi er i en kulturel situation, hvor vi har svært ved at styre for eksempel børns liv på nettet, hvor de endda kan være kriminelle med online-mobning og deling af billeder. Vi har ikke alle samme moral som Britta Nielsen, men det er et spørgsmål om tid, før alle tror, at der er to forskellige verdener inden for og uden for skærmen. Et barn kalder ikke sin mor for ’luder’ derhjemme – men det gør de til hinanden på skærmen. De tror, at nettet er et sted, hvor man kan leve sit liv uden moral, helt ligesom Britta,” mener Bent Meier Sørensen.

Professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, fra Aalborg Universitet, advarer til gengæld mod at tolke for meget ud af sagen, som han betegner som helt speciel.

”Britta Nielsen har formodentlig været dygtig til at administrere systemet og kendt det så meget, at hun også har haft indsigt i systemets mangler. Det helt særlige ved Britta Nielsens svindel har ikke været, at tingene har sejlet i Socialstyrelsen. Men at der har været flere forskellige it-systemer, som ikke har været integrerede og nogle satspuljemidler, som har været vanskeligt administrerbare. Det er blevet kombineret med en svigagtig medarbejder. Sagen er en god reminder om, at der kan foregå svindel, selvom regnskabsinstrukser tilsyneladende er fulgt. Samtidig er det vigtigt at sige, at der generelt er en stor kontrol med regnskaber i den offentlige sektor, og at svindelsager og omstændighederne i den pågældende sag er meget sjældne,” siger Per Nikolaj Bukh.

Britta Nielsen trådte i går i ind i retten i Johannesburg iført blå kjole og crocs-sandaler. Hun var tynd, virkede indelukket, og talte ikke under retsmødet, lød det fra flere af de medier, der dækkede retsmødet.

Ifølge Britta Nielsens sydafrikanske forsvarsadvokat vil hun ikke modsætte sig udlevering til Danmark.