Prøv avisen

Den politiske vilje skal lede intervention

Lig af de omkomne fra et af giftgasangrebene i Ghouta, en forstad til Damaskus, ligger på række. Det juridiske grundlag for en international indgriben i konflikten er dog stadig tvivlsomt. Foto: Erbin NewsNurPhotoSIPA Denmark

Trods giftgasangreb på befolkningen i Syrien er det juridiske grundlag for indgriben stærkt tvivlsomt. En FN-vedtagelse om pligten til at beskytte civilbefolkninger batter ikke meget

Hvis Danmark sammen med blandt andet USA og Storbritannien sætter militær magt ind mod præsident Bashar al-Assads styrker i Syrien, er det i folkeretslig forstand ulovligt. Det fastslår flere folkeretseksperter. Og det ændrer en forpligtelse til at beskytte civilbefolkningen ikke en tøddel på, lyder det.

For ifølge FNs folkerets-pagt må nationer ikke angribe hinanden uden et FN-mandat. Det mandat kan kun falde på plads, hvis de fem permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd USA, Frankrig, Kina, Storbritannien og Rusland er enige om et angreb, og det er de langtfra i den verserende konflikt, hvor Kina og Rusland står bag præsident Bashar al-Assad. De seneste dage har politikere, udenlandske så-vel som danske, eksempel-vis formand for Udenrigs-politisk Nævn Mette Gjer-skov (S), ellers begrundet en mulig intervention med FN-bestemmelsen Responsibility to protect, R2P (ansva-ret for at beskytte), som alle FNs medlemslande enstemmigt vedtog på et topmøde i 2005.

LÆS OGSÅ: USAs forsvarsminister: Vi er klar til angreb på Syrien

Men bestemmelsen er ikke meget bevendt i Syrien-situationen, vurderer Bjørn Møller, professor i international politik ved Aalborg Universitet.

R2P handler rigtigt nok om at beskytte civilbefolkninger, men bestemmelsen har en svag status. Den udgør ingen bindende, juridisk norm, for ifølge folkeretten må stater ikke angribe hinanden. Politisk set giver den dog en vis legitimitet til et angreb, og det er svært at forestille sig, at eksempelvis USA vil blive holdt juridisk ansvarlig, hvis man griber ind i Syrien.

R2P forpligter stater på at beskytte deres befolkning mod folkedrab, etnisk udrensning, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Bestemmelsen er en udløber af folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor omkring 800.000 mennesker blev dræbt på 100 dage, og af den bosnisk-serbiske massakre i byen Srebrenica i 1995, hvor 8000 muslimske drenge og mænd blev henrettet.

Men det er yderst tvivlsomt, om Responsibility to protect-princippet alene kan danne grundlag for en militær intervention, mener Iben Yde, ph.d.-forsker i humanitær folkeret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

R2P er ikke en gældende folkeretlig norm, men en politisk doktrin, som kan give en militær intervention politisk legitimitet, men ikke juridisk fundament. Hovedreglen i FNs charter er, at stater ikke må anvende væbnet magt over for andre stater, med mindre det er i selvforsvar eller godkendt af FNs Sikkerhedsråd. Muligvis kan R2P med tiden danne grundlag for en særlig, yderligere undtagelse.

Den gennemslagskraft, som bestemmelsen måske kan få, indgår i de overvejelser, den amerikanske regering i øjeblikket gør sig. Ifølge amerikanske kilder undersøger præsident Barack Obamas rådgivere og jurister grundlaget for en interven-tion, og her vurderes Responsibility to protect at skulle spille en afgørende rolle.

Ikke overraskende udsendte det betydningsfulde Global Centre for the Responsibility to Protect med hovedsæde i New York for en uge siden en erklæring om konflikten i Syrien.

Centret, som blev oprettet i 2008 med støtte fra en lang række FN-nationer, gør i erklæringen opmærksom på, at alle statsoverhoveder og regeringer i 2005 bekræftede deres pligt til at beskytte deres befolkninger mod krigsforbrydelser.

Brugen af kemiske våben under en væbnet konflikt er en alvorlig krænkelse af international humanitær lovgivning og en krigsforbrydelse, uanset hvem målene eller ofrene for angrebene er. Der er aldrig nogen militær begrundelse for brugen af kemiske våben, siger specialrådgiver Jennifer Welsh i erklæringen.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International har ingen holdning til et eventuelt militært indgreb, men kampagnekoordinator for Syrien-indsatsen Stinne Lyager Bech hæfter sig særligt ved ét hensyn.

Hvis man vælger at lave en militær intervention i Syrien, skal man gøre alt for, at civile liv ikke bliver bragt i fare, og at flygtninge kan komme i sikkerhed. Beskyttelsen af civile vil altid være svær, men det er den fornemste opgave, der er.