Prøv avisen

Den religiøse (over)følsomhed

Bør vi afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne, var spørgsmålet, da det nystiftede debatforum Fri Debat holdt sit første offentlige møde på Borups Højskole i København. Aftenens debattører var fra venstre professor Henning Koch, chefredaktør Erik Bjerager, chefjurist Jacob Mchangama og bagerst kultur- og oppinionsredaktør Flemming Rose i samtale med aftenens ordstyrer, professor i filosofi på Københavns Universitet Vincent Fella Hendricks helt til højre. -- Foto Malene Korsgaard Lauritsen.

Har religiøse følelser større krav på beskyttelse end andre følelser? Holdningerne var delte, da det nystiftede debatforum Fri Debat holdt sit første åbne debatmøde

Ytringsfriheden i Danmark har de seneste fem år været en af de mest omdiskuterede frihedsrettigheder, omgivet af den danske lovgivnings forbud mod blasfemi og racisme – og med injurielovgivningen i kulissen.

Med Politikens forlig og undskyldning til de 94.923 efterkommere af muslimernes profet, Muhammed, for trykning af Kurt Wester- gaards karikaturtegning er emnet blevet brandvarmt igen. Derfor kunne det nystiftede debatforum Fri Debat i aftes trække fulde huse til sit første offentlige debatmøde om emnet, om det fortsat giver mening at beholde blasfemi- og racismeparagraffen i lovgivningen.

En af debattørerne, chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama, er medstifter af det nye debatforum. Det var især blasfemiparagraffen, der optog aftenens øvrige debattører, kultur- og opinionsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Flemming Rose, chefredaktør på Kristeligt Dagblad Erik Bjerager og professor i forfatningsret på Københavns Universitet Henning Koch. De to sidstnævnte går ind for et beholde begge paragraffer.

Fri Debat har som et af sine formål at få blasfemi- og racismeparagraffen fjernet fra dansk lovgivning.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor religiøse følelser skal være mere beskyttede end så meget andet. Det afgørende våben mod racismen er netop ytringsfriheden, og det forstår danskerne godt, fordi de er så rodfæstede i den demokratiske tradition. Mennesker med usympatiske holdninger har også de grundlæggende frihedsrettigheder, sagde Jacob Mchangama.

Erik Bjerager kan godt forstå, hvorfor vi som samfund skal beskytte menneskers religiøse følelser.

– Vi diskuterer blasfemiparagraffen på grund af Muhammed-tegningerne og Durban II-konferencen, som var muslimske landes forsøg på at standse religionskritikken. Man kan lukke munden på sine modstandere ved at forbyde kritik. Men vi diskuterer den også, fordi Danmark efterhånden er et af verdens mest sekulariserede lande. Hvorfor opstår Muhammed-krisen netop her? Jo, fordi sekulariseringen har gjort os ufølsomme over for andre menneskers religion, sagde Erik Bjerager, som mener, at den gældende lovgivning er en god ramme om ytringsfriheden, der med sine grænser sikrer et frit og tolerant samfund.

Flemming Rose mener, at blasfemiparagraffen undergraver hele princippet om religionsfrihed, og derfor ønsker han den afskaffet.

– Det grundlæggende spørgsmål, som er blevet helt tydeligt i de seneste dage, er, om mennesker har en særlig ret til ikke at blive krænket. Vi har mange rettigheder, herunder ytringsfriheden, men ikke at blive krænket er den eneste ret, vi ikke har. At påberåbe sig den er krænkelsesfundamentalisme. Man kan spørge, om der er et minimum, der skal opfyldes som betingelse for ytringsfriheden. Jeg mener, at grænsen går ved tilskyndelse til vold, ikke ved nogle tegninger, sagde Flemming Rose.

vincents@kristeligt-dagblad.dk