Finansministeren skal være en sur mand

Kun få politiske begivenheder er så rituelle som den til enhver tid siddende regerings fremlæggelse af finansloven. Årets udgave var som sædvanlig en opvisning i økonomisk påpasselighed og kamp om småjusteringer

Selve retorikken omkring en finanslov er et fast tilbagevendende ritual. Den sure finansminister taler om alle milliarderne. forklarer Jesper Troels Jensen, rådgivende retoriker og direktør i retorikfirmaet Rhetor. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016 i Finansministeriet. -
Selve retorikken omkring en finanslov er et fast tilbagevendende ritual. Den sure finansminister taler om alle milliarderne. forklarer Jesper Troels Jensen, rådgivende retoriker og direktør i retorikfirmaet Rhetor. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016 i Finansministeriet. - . Foto: Soeren Bidstrup.

Klokken runder 11.00, og helt efter planen træder finansministeren - en garvet, lettere brysk udseende politisk veteran i lyseblå skjorte og mørkeblåt slips - frem for pressen for at orientere om regeringens udspil til, hvordan milliarderne på statens budget skal fordeles i 2016.

Først fortæller han, at det ikke har været nemt at fordele pengene, for ”arven fra SR-regeringen” er et hul på tre milliarder kroner. Regeringen har altså ingen ekstra penge at gøre godt med. Så det, den vil, må den finansiere ved at spare andre steder.

Så minder han om, at han er ved at være en ældre mand, der har været i politik meget længe. Og hans erfaring er, at der altid er nogle, der er imod.

Selv dengang, da man vedtog at afsætte penge til en storebæltsbro, var der folk, som demonstrerede, fordi de åbenbart hellere ville have langsomme færger og dårlig kaffe.

Hovedparten af taletiden går dog ikke med at kritisere den forrige regering eller komme kritik i forkøbet. Det handler om de konkrete milliarder, som der kort fortalt skal kanaliseres nogle af fra blandt andet u-landsbistanden, børne- og undervisningsområdet samt de videregående uddannelser og over til sundheds- og ældreområdet.

Der falder også lidt penge af til borgerlige mærkesager som landbrug, håndværkerfradrag og lettere vilkår for, at virksomhedsejere kan overdrage livsværket til næste generation.

Disse små strejf af borgerlig ideologi ændrer dog ikke ved, at 95 procent af statens mange hundrede milliarder ville være blevet fordelt på samme måde, hvis finansministeren ikke havde heddet Claus Hjort Frederiksen (V), men Bjarne Corydon (S), vurderer Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

”Det kan virke rituelt, at finansministeren indleder med at give den forrige regering skylden. Men i dette tilfælde er der noget om snakken. Også hvis SR-regeringen var fortsat, havde besparelser været nødvendige. Det, som man nu vil spare på børneområdet, var i store træk det, som den forrige regering lovede i sin valgkamp, men kunne have lavet i sine første tre år, hvis det havde været en virkelig mærkesag,” siger han.

Hvad angår de øvrige bebudede besparelser, ser Peter Nedergaard ikke de store overraskelser. U-landsbistanden vil regeringen formentlig kunne røre ved uden at få bøvl med hverken sine støttepartier eller sine vælgere.

Og når man vælger at køre besparelses-grønthøsteren på to procent, der skal spares gennem effektiviseringer, over næsten hele uddannelses-, forsknings- og kulturområdet, som ellers har været fredet, er det for at vise, at alle må holde for.

”Tanken er, at pengene kan findes ved, at man administrerer mere effektivt. Det er ikke meningen, at de klassiske musikere skal spille symfonierne to procent hurtigere,” forklarer Peter Neder-gaard.

Hvis man skal afkode den vigtigste symbolik i finanslovsfremlæggelsen, peger professoren i øvrigt på, hvor bevidst Claus Hjort Frederiksen henviser til sin mangeårige erfaring. En reference, som har kendetegnet Venstre-regeringen, der trådte til i juni, og som står i stærk kontrast til S-R-SF-regeringens iscenesættelse af sig selv i 2011.

”Der er sendt et klart signal om, at nu tæller erfaring igen. I 2011 fik man det indtryk, at det næsten blev set som en kvalitet, at man var helt uprøvet. Flere blev ministre på et tidspunkt, hvor de endnu ikke havde gennemført anden del af statskundskabsstudiet og ikke havde haft et ordførerskab i Folketinget på de områder, de nu skulle være ministre for,” siger Peter Nedergaard.

Jesper Troels Jensen er rådgivende retoriker og direktør i retorikfirmaet Rhetor. Han er enig i, at V-regeringen meget bevidst har iscenesat sig selv som erfaren. Men lige akkurat på finansministerposten er der intet nyt.

”Det har altid været sådan, at finansministeren skal være en sur mand, som, når du går til ham for at få en krone, forsøger at få dig til at spare to,” siger han.

Ganske vist havde Bjarne Corydon ikke så mange års Christiansborg-erfaring med i bagagen, som Claus Hjort Frederiksen i dag kan opvise. Men lige siden Mogens Lykketoft (S) og Thor Pedersen (V), ja helt tilbage, til Thorkil Kristensen (V) som finansminister i 1940'erne og 1950'erne fik tilnavnet Thorkil Livrem, har denne ministers rolle været at stramme op.

”Grundlæggende vil det meget store flertal af danskere gerne have, at der er styr på pengene. Det er et grundlæggende, småborgerligt synspunkt om, at man skal have pengene, før man kan bruge dem,” forklarer Jesper Troels Jensen.

Selve retorikken omkring en finanslov er et fast tilbagevendende ritual. Den sure finansminister taler om alle milliarderne.

Derefter siger de ledende oppositionspartier, at udspillet er skævt, uambitiøst og visionsløst, og samtidig skændes de tidligere og nuværende regeringspartier om, under hvilken regering det egentlig var, at milliarderne blev væk. Ifølge Jesper Troels Jensen er dette forløb helt forventeligt - og en smule ynkeligt.

”Man ser det samme i store virksomheder, hvor den administrerende direktør refererer til det, der gik galt under forgængeren, som årsag til, at der ikke er økonomi til at foretage sig så meget nyt. Men man skal samtidig gøre sig klart, at en finanslov er en stor retorisk udfordring, fordi den i sagens natur er fuld af store tal, og fordi ingen af os dybest set kan overskue talstørrelser, som er større end 10,” siger retorikeren og fortsætter:

”Det, som så plejer at ske, er, at når først finansministeren har fremlagt alle de uforståelige tal, så er der nogle, for eksempel fra Dansk Folkeparti, der får oversat tallene til, hvordan det rammer en konkret hjemmehjælper i Ginnerup. Dermed plejer der at ske det, at vi springer direkte fra et niveau, ingen forstår, til at man diskuterer Maren i kæret.”

Jesper Troels Jensen pointerer, at emner som u-landsbistand er tilpas fjerne til, at de planlagte besparelser her står ved magt. Men på områder, der har med almindelige danskere - børn, syge, gamle og jævne lønmodtagere - at gøre, er finanslovsforslaget kun et forslag:

”Maren i kæret har ikke været der endnu.”

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016 i Finansministeriet. -
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016 i Finansministeriet. - Foto: Søren Bidstrup/Scanpix