Prøv avisen

Den svære samtale om kørekortet belaster pårørende til ældre

Flere organisationer melder da også om henvendelser fra bekymrede pårørende, som ikke kan få ældre familiemedlemmer til at slippe kortet. Og det er et stort problem, som er vigtigt at sætte fokus på, mener Charlotte Glintborg, der siger, at lovændringen ”har medført store og svære etiske dilemmaer, som man ikke tænkte over, da man lagde alt ansvaret over til de pårørende”. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Det har lagt pres på familierne, at ældre bilister ikke længere skal omkring lægen for at få fornyet kørekortet. Psykologer advarer om, at den svære samtale om kørekortet kan skabe varig splid

Siden et bredt politisk flertal for knap et år siden afskaffede reglen om, at ældre over 75 år skulle forbi lægen for at få fornyet kørekortet, er det de pårørendes ansvar at få farfar til at stoppe med at køre bil, hvis hans kørsel ikke længere er forsvarlig, og han ikke selv erkender det.

Og det er problematisk, mener psykologer.

”At stå med det pres uden nødvendigvis at have nogle faglige kompetencer til at tage den vurdering på andres vegne, er bestemt ikke optimalt,” siger for eksempel Charlotte Glintborg, adjunkt i rehabiliteringspsykologi ved Aalborg Universitet.

Hun pointerer, at pårørende ikke har de samme redskaber til at vurdere situationen som en læge, der kan foretage tests, og at det i yderste instans kan ende med trafikuheld.

Flere organisationer melder da også om henvendelser fra bekymrede pårørende, som ikke kan få ældre familiemedlemmer til at slippe kortet. Og det er et stort problem, som er vigtigt at sætte fokus på, mener Charlotte Glintborg, der siger, at lovændringen ”har medført store og svære etiske dilemmaer, som man ikke tænkte over, da man lagde alt ansvaret over til de pårørende”.

I dag er alle kørekort, der udstedes eller fornyes, gyldige i 15 år, og fornyelsen foregår automatisk hos borgerservice, uanset indehaverens alder.

Sammenlagt er ældre bilister ikke overrepræsenterede i ulykkesstatistikken, det er for eksempel sjældent dem, der kører for stærkt eller for smart. Og det var argumenterne fra organisationer som Ældre Sagen, da de pressede på for at få ligestillet ældre bilister med andre.

Til gengæld er ældre oftere involveret i venstresvingsulykker, uheld i kryds og i det, man kan kalde ildebefindende-ulykker, hvor føreren får det dårligt under kørslen.

Ældre er også lidt oftere end andre spøgelsesbilister.

I Vejdirektoratet gennemgår man i øjeblikket årsopgørelsen for bilulykker i 2017 og kan til maj blandt andet konkludere, om ældre bilister har været involveret i flere ulykker efter lovændringen.

”De fleste ældre er ret gode til at kende deres begrænsninger,” siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

”Hvis de ikke synes, det er rart at køre om natten, lader de være med det, og hvis de bedst kan lide at køre i nærområdet, kører de i nærområdet. På den måde er de ældre en målgruppe, som ’mærker efter’. Jeg tror ikke, det er dårligt for trafiksikkerheden, at man har livserfaringen med sig.”

De partier, der dengang stemte nej til reglen om, at ældre bilister kan få deres kørekort fornyet for 15 år ad gangen på borgerservice, er dog stadig imod.

”Det er en rigtig dårlig idé, at bilister ikke længere skal forbi lægen efter det fyldte 75. år. Men organisationer som Ældre Sagen skubbede jo meget på, og der blev talt meget højt om aldersdiskrimination, selvom det ikke var det, der var tale om. Men i dag kan den ældre så altså køre af sted i sin bil, også selvom familie vurderer, at det ikke går ret godt det her. Det var lige det, vi frygtede,” siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.

Alt ansvar skal vel ikke ligge på statens skuldre?

”Nej, men færdselssikkerheden bør nu engang ligge på statens skuldre. Det skal ikke være en personlig vurdering, der ligger hos de pårørende eller den ældre selv.”

Også Andreas Steenberg fra Radikale Venstre så gerne en formaliseret praksis genindført.

”Før havde vi et system, som nok kunne forbedres, men i dag forlader man sig på, at den ældre selv, familien eller den praktiserende læge opdager, at der er noget galt – og tager affære.”

Ældre Sagen, som i sin tid pressede på for lovændringen, får ”ganske få” henvendelser fra bekymrede pårørende.

”Men vi anerkender, at det kan være en svær samtale at tage, netop derfor opfordrer vi til, at man tager snakken om kørekortet i god tid, og mens der endnu ikke er problemer i forhold til kørsel,” siger Mirjana Saabye, chefkonsulent for samfundsanalyse i Ældre Sagen.

”Vi har 10 gode råd, som man kan bruge til at overveje, om det er på tide at holde op med at køre bil, og dem kan de pårørende også støtte sig til,” siger hun.

De praktiserende læger har stadig ansvar for at reagere, påpeger hun.

”Selvom man får et kørekort, der er gyldigt i de næste 15 år, må man ikke køre bil, hvis man ikke har helbred til det længere. Ifølge færdselsloven skal man kunne køre forsvarligt, og det gælder alle uanset alder.”