Prøv avisen

Den tyske middelklasse skrumper

Fra 2003 til 2008 faldt de gennemsnitlige lønomkostninger i Tyskland, mens de omvendt steg med 15-20 procent i Danmark, Frankrig og Storbritannien. Foto: Nanna Bisp Büchert Denmark

Lavere lønninger i Tyskland har skabt mindre arbejdsløshed, men også flere arbejdende fattige

Det kan lyde skørt, at en rengøringsassistent i Danmark kan tjene dobbelt så meget i timen som en med samme arbejde i Tyskland. Men det er et faktum som følge af det lave tyske lønniveau, der de seneste år har vist sig at have sine fordele. I hvert fald har økonomer peget på det som en af hovedårsagerne til landets relative stabilitet under finanskrisen, global konkurrencedygtighed og oprejsning efter 90erne og 00ernes lave vækst og høje arbejdsløshed.

LÆS OGSÅ: Vækstmirakel glemte de svage

Årsagen til lønudviklingen var de såkaldte Hartzreformers indførsel for 10 år siden, hvor den tyske regering blandt andet skar i ydelserne til arbejdsløse og dermed motiverede flere til at søge job.

Fra 2003 til 2008 faldt de gennemsnitlige lønomkostninger i Tyskland, mens de omvendt steg med 15-20 procent i Danmark, Frankrig og Storbritannien.

Udviklingen har dog også en mindre rosenrød side. For mens økonomien er stabil, har billedet af Tyskland som et land med lave indkomstforskelle og et lavt fattigdomsniveau ændret sig dramatisk i løbet af de seneste to årtier, siger Gerhard Bosch, professor i sociologi og leder af Institut Arbeit und Qualifikation ved University of Duisburg-Essen.

Fordi arbejdsgiverne nu fastsætter lønnen efter behag, er andelen af tyskere i lavtlønnet arbejde steget, siger han og henviser til tal fra instituttets seneste rapport fra 2010, hvor 6,8 millioner beskæftigede modtog under 65 kroner i timen, 4,1 millioner under 52 kroner og 1,4 millioner mindre end 37 kroner i timen. Det har ifølge Bosch påvirket uligheden i landet:

Den tyske middelklasse skrumper dramatisk. Kun de 10 procent, der tjener mest, har oplevet reelle forbedringer af deres levestandard, og den ene procent, der tjener mest, forbedrede indkomsten efter skat med 48 procent.

Samtidig har lønnedgangen ifølge arbejdsmarkedsforskeren Anke Hassel fra Hertie School of Governance i Berlin, resulteret i flere arbejdende fattige og et ringere uddannelsesniveau.

Om man kan implementere samme lønniveau i Danmark, tvivler Hassel på, da de to landes økonomier er for forskellige. Det samme mener ph.d.-studerende i arbejdsmarkedsforhold Jon Lystlund Halkjær fra Aalborg Universitet.

Tyskland har andre ordninger og forsikringer på arbejdsmarkedet, som man ikke kommer til at indføre i Danmark. Men forestiller man sig, at oppositionen kommer igennem med det aktuelle lovforslag B92, der begrænser fagbevægelsens mulighed for at fastholde lønniveauet, kan vi risikere at se en lignende lønudvikling i Danmark. Her ville servicesektoren blive ramt først og hårdest, da fagbevægelsenherharmindstgennemslagskraft,sigerhanogtilføjer,atlønspiralenikkeumiddelbartvilgånedisammegradsomiTyskland.

For de fleste lønmodtagere vil kontanthjælpsniveauet fungere som bagstopper for lønnen. Men hvis man anser folk på kontanthjælp som fattige, vil det gøre arbejdende fattige til en dansk realitet.