Prøv avisen

Uddannelsen, der endte med at blive magtens rugekasse

Helle Thorning Schmidt (S) og Brian Mikkelsen (K) kommer begge fra statskundskabsstudiet i København. De to er i dag en del af magteliten. Foto: Scanpix

I dag fylder Institut for Statskundskab på Københavns Universitet 50 år. Sammen med det tilsvarende og lidt ældre institut i Aarhus har det skolet 26 af de nuværende folketingsmedlemmer - hovedsageligt socialdemokrater

”Den udvidede avislæser-eksamen” lød den nedladende betegnelse, som blev hæftet på det nye studium, Københavns Universitet oprettede den 1. september 1965.

Mere officielt hed studiet først samfundsfag, senere politologi. Afdelingens navn var Institut for Samfund og Forvaltning, senere Institut for Statskundskab, og det første år havde instituttet kun 50 studerende.

I dag er der gået 50 år. Antallet af studerende på instituttet var allerede i 1971 steget til 400, og i dag er det helt oppe på 1500. Og instituttet er berømt for at have uddannet et meget stort antal af de folkevalgte ledere og ledende embedsfolk, som administrerer Danmark.

Det studium, som blev beskyldt for at være et overfladisk sammenrod af emner fra økonomi, jura, sociologi, historie og andre kendte fag, blev nationens bedste bud på en rugekasse for unge mennesker med kurs mod magtens tinder.

En af dem var Helle Thorning-Schmidt (S), som i 1987 - to år efter at hun var blevet student - var i tvivl om, hvorvidt hun skulle læse biologi eller statskundskab på universitetet. Hun nåede af sted på rustur med biologerne, men efter at have ligget i telt og rodet rundt i en å iført waders kom hun i tvivl.

Og da hun kort efter blev inviteret med til en herlig fest hos de studerende på statskundskab, var sagen afgjort. Hun blev cand.scient.pol. i 1994 og var Danmarks statsminister 2011-2015.

I dag udkommer bogen ”Statskundskab 1965-2015 Københavns Universitet”, som den just afgåede statsminister er bidragyder til, og hvis redaktør er Lars Bille, lektor emeritus og tidligere institutleder.

Et oplagt valg, idet han har været tilknyttet instituttet i samtlige 50 år. Han blev i 1965 ansat som studentermedhjælper til at passe instituttets bibliotek. Selv er han uddannet fra Institut for Historie.

”Det lykkedes os gennem de 50 år at skabe en rigtig god uddannelse. Blandt andet fordi vi faste undervisere havde et godt sammenhold. Da studenteroprøret brød ud, blev mange af de andre institutter splittet, men vi holdt mange møder og formåede at forblive enige om, at vores institut skulle være kendt for sin faglighed. En faglighed, hvis kerne er ordet magt. Studiet handler om at få indsigt i at forstå, opnå og bruge magt,” forklarer Lars Bille.

Han betoner, at 1970'erne yderligtgående venstreorienterede bølge også prægede de samfundsfagsstuderende i de år, og at flere undervisere sympatiserede med dem. Men han mener selv, at fagligheden bestod.

”Jeg blev ansat som 25-årig og havde selv lige oplevet professorvældet, så man kan godt sige, at studenteroprørerne løb åbne døre ind hos mange af os unge undervisere,” siger han.

Når man studerer, hvilke dele af det politiske landskab Institut for Statskundskab har leveret kandidater til, er det meget markant, at det i højere grad er de partier, der vandt regeringsmagten i 2011, end dem, som trak sig sejrrigt ud af folketingsvalget eller regeringsdannelsen her i sommer.

Før valget var det 22 af Folketingets 179 medlemmer, der ligesom den daværende statsminister havde studeret statskundskab i København. I det nuværende folketing er det lykkedes denne skribent at optælle 14 personer, hvoraf de otte er socialdemokrater og kun en - den konservative Brian Mikkelsen - tilhører blå blok.

”Socialdemokraterne har altid været dominerende blandt de studerende. I 1990'erne stod De Radikale meget stærkt, og lidt senere var det SF. Jeg tror, der er noget i den internationalt orienterede og humanistiske tilgang, som ligger i studiet, der appellerer mere til den fløj,” siger Lars Bille.

Han deler den analyse af det seneste valgs udfald, at det var en lige højre til den højt uddannede københavnske magtelite. Og han vedkender sig, at folk, der er uddannet fra Institut for Statskundskab eller fra andre uddannelser, der giver adgang til fagforeningen DJØF, dominerer denne magtelite.

Han tilføjer, at der som regel ikke er en eneste DF'er blandt de studerende, når man holder interne prøvevalg på instituttet. Det er heller ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at lokalisere en eneste tidligere statskundskabsstuderende i Dansk Folkepartis 37 mand store folketingsgruppe.

Regeringspartiet Venstre har ingen scient.pol.'er fra København blandt sine folketingsmedlemmer eller ministre. Kun en veteran, der blev kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1970: kirke- og kulturminister Bertel Haarder.

Selvsamme Haarder var i øvrigt undervisnings- og forskningsminister i 1990, da det københavnske institut omsider fik lov til at kalde sig Institut for Statskundskab og tildele sine kandidater graden cand.scient.pol. Indtil da havde det heddet samfundsfag eller samfundsfag og forvaltning og cand.mag. eller cand.scient.adm.

Årsagen var, at det tilsvarende og rivaliserende institut i Aarhus gerne ville have monopol på statskundskab.

I Aarhus var studiet blevet oprettet i 1959, og i de første år var der en ubarmhjertig rivalisering mellem de to institutter. I København var der mest lagt op til, at man skulle uddanne gymnasielærere i samfundsfag, mens Aarhus forsøgte at få monopol på den egentlige politiske videnskab.

På et tidspunkt sidst i 1970'erne blev der indført skrap adgangsbegrænsning på studiet, fordi man vurderede, at nu var der gymnasielærere nok, og ifølge Lars Bille var denne udvikling ved at koste det københavnske institut livet.

”Ved hjælp af en aktindsigt har vi opnået adgang til et brev fra dengang, hvor vi havde ansøgt om lov til at etablere en egentlig scient.pol.-uddannelse. Den daværende undervisningsminister, Dorte Bennedsen (S), skrev herom til den daværende arbejdsminister, Svend Auken (S): 'Kære Svend. Jeg agter ikke at foretage mig noget, før jeg har talt med dig',” beretter Lars Bille.

Pointen er, at Svend Auken var kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og havde orlov fra en stilling samme sted. Hans partifælle lod ham bestemme, og med hans hjælp fik Aarhus Universitet lov til at holde København væk fra fadet 10 år endnu.

Indtil en anden kandidat fra Aarhus, Bertel Haarder, altså endelig gav lov.

”Haarder havde ikke det samme hjertelige forhold til sit gamle institut som Auken,” siger Lars Bille, som tilføjer, at den tidligere ubarmhjertige kamp mellem de to institutter i dag er erstattet af almindelig ”sund, institutionel konkurrence”.

Og med en vis ret kan man sige, at København nu fører i konkurrencen. Mens 14 tidligere studerende fra København sidder i dagens folketing, har Aarhus kun 12 scient.pol.'er i Folketinget.

Ud over Haarder er det blandt andre frontfigurerne hos De Radikale og Liberal Alliance, Morten Østergaard og Anders Samuelsen, samt kendte socialdemokrater som Bjarne Corydon, Nicolai Wammen og Dan Jørgensen.

Og mens nye studerende i år kunne komme ind på studiet i Aarhus med et studentereksamens-gennemsnit på 9,0, var adgangskravet til ”den udvidede avislæsereksamen” i København helt oppe på 10,8.

I mange år har statskundskab på Københavns Universitet været et meget prestigefyldt studium, som krævede et højt gennemsnit. På dette foto fra 2014 ses Nete Kyndesen med den blå trøje og Franciska Dirchsen, som dengang læste på 6. semester af statskundskabsstudiet. Foto: Scanpix