Kejserbusken er allerede ved at blomstre, og græsset spirer i de danske haver. Det er meget usædvanligt for november måned. Dog er det et tilfælde, at danskerne oplever sådan et mildt efterårsvejr, forklarer Frans Rubek, klimatolog ved DMI.
”Vejret er kaotisk og tilfældigt. Man kan ikke slutte, at det er på grund af den globale opvarmning, at vi har en mild november. Men vi kan slutte den anden vej: På grund af den globale opvarmning vil vi oftere få en varm november,” siger han.
Når man kaster et blik ud over landets søer, ses det flere steder, at vandstanden er lav. Ud fra DMI’s statistikker kan Frans Rubek også bekræfte, at der ikke er faldet ret meget nedbør i november. Faktisk kun 26,5 millimeter på landsplan indtil videre. Det er meget lavt, da gennemsnitsnedbøren de seneste 10 år for november er være 77 millimeter.
”Hvis der ikke kom mere nedbør nu, så ville vi være i top 10 over de tørreste november måneder. Nu kommer der heldigvis nedbør senere på måneden,” siger Frans Rubek og uddyber, at lige nu ligger den gennemsnitlige temperatur i november på 9,1 grader, så hvis november sluttede i dag, ville det være den varmeste, siden DMI begyndte at måle i 1874.
Klimatologen gætter dog på, at november ender på en middeltemperatur på 7,9 grader. Hvis det bliver tilfældet, vil det stadig være den næstvarmeste og langt over den nye klimanormals (1991-2020) forventede novembergennemsnit på 5,5 grader.
I et historisk perspektiv er det usædvanligt med så høje temperaturer i november. Normalt byder måneden på dagtemperaturer mellem 4 og 8 grader, men den 2. november målte man i Abed på Lolland 17,7 grader. Og det varme efterårsvejr gavner blandt andre gartnerne, som kan fortsætte meget af deres udendørsarbejde, fortæller Kim Tang, der er landskabsarkitekt ved Danske Anlægsgartnere.
”Det, vi planter og sår om efteråret, etablerer sig. Her tænker jeg særligt på stedsegrønne planter. Normalt plejer jeg at sige: ’Pas på med at plante stedsegrønt for sent på efteråret, fordi det kan ikke etablere sig’. Stiller man en stedsegrøn plante ud i en potte, når det tager til med frost, så har den ikke rødder ude til at kunne samle nok fugt op til den smule, den fordamper. Så dør den af tørst. Det sker ikke et år som i år, sådan som det ser ud nu. De har stor fordel af at kunne etablere sig,” siger landskabsarkitekten.
Dog er der nogle planters frø, der har behov for frost, før de kan spire. Det vil sige, at hvis der kommer en periode uden frost, er der nogle planter, der ikke vil spire så godt. Det gælder for eksempel tjørn. Hvis vinteren fortsætter med at være mild, vil nogle planter snydes og tro, at det er forår. Det sker, hvis der kommer en kold periode, hvorefter det bliver mildt igen.
”Vi har nogle planter, der allerede er alt for tidligt på den. Kejserbusken er i gang med at blomstre. Mine påskeklokker er allerede ved at skyde blomst. Hvis jeg sætter dem ind i mit drivhus nu, kan det være, at de er der allerede i februar, selvom de normalt i naturen kommer sidst i marts,” siger Kim Tang.
Vejret har heller ikke nogen negativ effekt på den danske natur. Det mener Jes Aagaard, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen.
”Naturen i Danmark skal nok klare sig. Vores natur er vant til at håndtere forskellige typer af varm og kold vind. Men vores klode er udfordret af global opvarmning, som sætter sine spor. Vi sætter jo den ene temperaturrekord efter den anden,” siger naturvejlederen, som forklarer, at også dyrene nyder godt af varmen. Nogle af de dyr, som normalt har trukket sig væk på det her tidspunkt, er blevet hængende lidt længere. Det gælder blandt andet trækfugle som stæren og viben.
”De lurer, om der er lunt og mad nok – så bliver de hængende. Så vil de ikke bruge kræfter på at flyve andre steder hen,” griner Jes Aagaard.
I skovene kroner bøgetræerne stadig. Træerne har holdt på deres blade, fordi det er så varmt, og skovens dyr har også rigeligt med føde, når skovens bær bliver ved med at give fra sig.
”Solsorte og silkehaler har det fedt . De behøver ikke at flyve langt for at finde bær og føde. Grævlingen er et af de dyr, der er vejrbetingede. Men lige så længe, der er føde, bliver den hængende. Når det begynder at tørre ud, går den i hi. Det er ikke tilfældet i denne varme november, så man kan være heldig at spotte en grævling,” siger Jes Aagaard.