Prøv avisen

Depression øger risikoen for at dø af brystkræft

Der er ikke tegn på, at depressive kvinder får kræftdiagnosen senere end andre. Men brystkræftopererede kvinder med depression har 14 procent højere risiko for ikke at få den anbefalede stråling, kemoterapi og hormonbehandling, der skal sikre patienterne imod tilbagefald. Foto: Nima Stock

Kvinder med depression er dårligere til at navigere i sundhedssystemet og holde snor i deres behandling, mener forsker

Brystkræftpatienter, der også har en depression, går for ofte glip af den anbefalede kræftbehandling, og de har 11 procent højere risiko for at dø af deres kræftsygdom end andre brystkræftpatienter.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har analyseret alle danske brystkræfttilfælde siden 1978 for sammenhængen mellem depression, kræftbehandling og tidlig død.

”Depression spiller en stor rolle for, hvordan det går patienterne. For mange dør, fordi de ikke får den behandling, de skal have,” siger Christoffer Johansen, professor og overlæge ved Rigshospitalet og en af forskerne bag projektet.

Forskerne har set på data fra 45.000 danske brystkræftpatienter, hvoraf 6000 modtog antidepressiv behandling, inden deres cancer blev opdaget. Der er ikke tegn på, at depressive kvinder får kræftdiagnosen senere end andre. Men brystkræftopererede kvinder med depression har 14 procent højere risiko for ikke at få den anbefalede stråling, kemoterapi og hormonbehandling, der skal sikre patienterne imod tilbagefald.

”Måske møder de et misforstået hensyn hos kræftlægerne. De depressive kan give udtryk for, at de ikke kan overskue det lange og ekstremt ubehagelige behandlingsforløb, og så kan det være, at lægerne foreslår en behandling, der er mindre god,” siger Nis Palm Suppli, læge og hovedforsker bag projektet.

I gruppen af kvinder, der ikke går i gang med en standard efterbehandling, stiger de depressives overrisiko for at dø af brystkræft til 50 procent.

”En mulig forklaring er, at kvinder med depression har sværere ved at komme i gang med efterbehandlingen. Og at de er dårligere til at navigere i sundhedssystemet og holde snor i deres behandling,” siger Nis Palm Suppli.

Hvert år opdages 4600 nye, danske brystkræfttilfælde. 89 procent af patienterne er i live fem år efter. Blandt brystkræftpatienter med depression er tallet 87.

”Det peger på et hul i systemet,” siger Randi Krogs- gaard, formand for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

Hun vurderer, at kræft- læger i de første svære samtaler med patienter, der skal i kræftbehandling, mangler fokus på patienternes mulige forhistorie med depression.

”Kræftlægerne ser det ikke som deres opgave, men det skal man blive bedre til. Patienterne kan have bedre overlevelse, hvis man støtter dem psykisk, ” siger Randi Krogsgaard.

Hver 7. brystkræftpatient har fået antidepressiv medicin, inden hun får kræft.

”Alle kvinder skal selvfølgelig have samme mulighed for at blive helbredt. Men disse kvinder har brug for støtte,” siger Bodil Kornbek, formand for Depressionsforeningen.

Hun foreslår et nyt korps af mentorer, som kræftlægerne kan tilknytte de enkelte patienter. Mentorerne kan hjælpe de depressionsramte med at forstå og følge deres kræftbehandling.