”Gør I det helt frivilligt? Hvor sejt!,” lyder det fra en ung mand, da han møder Claus Bredal-Bundgaard foran Nørreport Station i det centrale København.
Claus Bredal-Bundgaard er 46 år, elektriker og bor med hustru og to teenagebørn i Herlev uden for København, og denne lune fredag aften går han gennem gaderne i København som natteravn sammen med den 35-årige skolesekretær Betina Krogh og 41-årige kontorassistent Henriette Knudsen. Iført gule T-shirts, sorte shorts og mavepunge med kondomer og bolsjer vandrer de gennem Købmagergade og Strøget for at skabe tryghed for unge i nattelivet.
Solen er lige gået ned, og der er mange mennesker på gaden. Men corona har ændret nattelivet, fordi diskotekerne er lukket. Fra en privat lejlighed på Strøget blinker blå festlamper i vinduerne, og de høje basrytmer forplanter sig ud på gaden, men ellers er lydbilledet mest præget af de mange menneskers snak og den afdæmpede musik fra restauranterne.
I både København, Aarhus og Aalborg har pandemien betydet, at flere unge i stedet mødes i parker og private hjem, og det har ført til en byge af støjklager. I København melder politiet, at antallet af klager over ”musik til ulempe” er godt firedoblet, og samme tendens ses i resten af landets politikredse.
I medierne har københavnere fra blandt andet Islands Brygge og aarhusianere med villaer nær Botanisk Have fortalt om søvnløse nætter, og hvordan de føler, at de ikke kan være i deres eget hjem på grund af den gennemtrængende musik.
De mange støjklager har da også fået Aarhus og Københavns Kommuner til at handle. I udvalgte parker skal al elektronisk forstærket musik slukkes senest klokken 20 på hverdage og klokken 22 fredage og lørdage. En overtrædelse af reglerne kan betyde beslaglæggelse af anlægget. Men derudover er planen, at lydniveauet skal sænkes via dialog med de unge, og Natteravnene skal være med til at tale med de unge om at skrue ned.
”Det har været en meget speciel periode. De unge har ikke haft mange steder at mødes, og derfor har det været oplagt at sætte sig sammen i parker og på andre offentlige steder for at lytte til musik. Når vi møder unge, der spiller for højt, beder vi dem pænt om at skrue ned. Det er ikke altid, de hører efter, men ofte får vi en god dialog,” siger Claus Bredal-Bundgaard.
Selv bor han lige over for en skole i Herlev, hvor unge ofte mødes foran de tændte højtalere.
Kultursociolog Annette Michelsen la Cour, der er lektor ved institut for sociologi, miljø- og forretningsøkonomi på Syddansk Universitet, vurderer, at de mange klager over musik til ulempe udspringer af coronatidens aflyste festivaler. Hun er en af forskerne bag en rapport, der på baggrund af interviews med 800 deltagere på Roskilde Festivalen har undersøgt, hvad aflysningen i sommeren 2020 betød. En 37-årig kvinde, der har været på Roskilde Festival 10 gange, siger for eksempel i rapporten:
”Roskilde Festival er for sommeren, hvad julen er for vinteren, så sommeren i år bliver som en vinter uden jul.”
Annette Michelsen la Cour betegner Roskilde Festival som en ungdomskulturel og vennebaseret tradition, man glæder sig til resten af året.
”Festivalen giver et fællesskab med vennerne under rammer, som er ret frie og uden indblanding fra voksne, der ellers normalt fylder så meget i præstationssamfundet. Når festivalen er væk, så prøver man at genskabe den et andet sted, og det er det, der er sket, ” lyder det fra Annette Michelsen la Cour.
Kultursociologen forklarer, at høj musik ifølge forskning skaber, hvad fagfolk kalder ”effervescens” – en slags tilstand af sammenhold og fællesskab, som der for eksempel også opstår ved gospelgudstjenester i USA.
”Der er en interessekonflikt mellem for eksempel børnefamilier, som bor i en lejlighed i byen, og de unge, der vil feste i parken. I sidste ende er løsningen af konflikten et politisk spørgsmål. Politikerne har i årevis arbejdet på at skabe en oplevelsesby, der tiltrækker turister, og den høje musik er en del af prisen for den udvikling. Konflikterne bør kunne løses med et klart regelsæt og en forventning om gensidig tolerance og respekt. Men hvis der skabes en negativ forventning om en larmende og hensynsløs ungdomskultur, så har vi konflikten,” mener Annette Michelsen la Cour.
Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, finder det problematisk, at den høje musik reelt ekskluderer en del af befolkningen fra det offentlige rum.
Han mener, at forsvaret for de unges ret til at spille høj musik på pladser og i parker bygger på en kulturel forestilling om, at man forbryder sig mod ungdommen, hvis ikke den får uhæmmet ret til at udfolde sig.
”Danske unge er kendt i hele verden for deres dårlige manerer. Det er velkendt, at danskere ikke holder døren for én og ikke rejser sig op for ældre mennesker. De seneste fem år har unge mennesker indtaget Kongens Have og Islands Brygge på en måde, så andre ikke kan være der. Det er der, kæden hopper af. Københavns Kommune siger, at alle skal have ret til at være der. Det er selvfølgelig korrekt. Men kommunen glemmer, at når unge spiller høj musik med en soundboks, så udelukker det, at andre også kan være der,” siger Pelle Guldborg Hansen.
Klokken nærmer sig 23, og Claus Bredal-Bundgaard, Betina Krogh og Henriette Knudsen er nået til Hovedbanegården. De har ikke mødt unge, som havde brug for hjælp, og musikken har været afdæmpet. Nu tager de tilbage til Gladsaxe for at gå op og ned ad Søborg Hovedgade, inden de efter midnat afslutter deres vandring.
”Vi har en god dialog med de unge, fordi de ved, vi er frivillige og ikke en myndighed. Vi taler normalt med unge om alt fra kærestesorger og om deres frustrationer og skuffelser, og nogle gange følger vi også de unge hjem med toget,” fortæller Claus Bredal-Bundgaard.
Et par kilometer fra Hovedbanegården sidder de tre studerende fra Danmarks Tekniske Universitet Villads Stokbro, Rasmus Lind og Simone von Mehren på den afsvedne græsplæne foran kajen på Islands Brygge og hygger sig. Også her er musikken afdæmpet. Måske fordi forbuddet mod at spille høj musik efter klokken 22 i weekender lige er trådt i kraft.
”Det er fedt at have et samlingssted, og det har gjort det svært, at man ikke har kunnet få et kick ved at gå i byen under corona. Hvis det ikke havde været for corona, havde det nok ikke været så attraktivt at komme her,” siger den 22-årige Rasmus Lind.
Hans studiekammerat, den 26-årige Villads Stokbro, forstår udmærket, at det kan være hårdt for naboerne i lejlighederne på Islands Brygge at få nattesøvnen spoleret.
”Derfor er det fint, at kommunen laver regler, men spørgsmålet er så, om de bliver overholdt. Det ville være fint med nogle særlige steder, hvor unge kunne mødes for at udfolde sig.”
”Derfor er det fint, at kommunen laver regler, men spørgsmålet er så, om de bliver overholdt. Det ville være fint med nogle særlige steder, hvor unge kunne mødes for at udfolde sig.”