Mikkel er en af landets få tyskstuderende: Det tyske sprog er fyldt med åndsliv og pondus

Kun to procent af landets gymnasielærere i tysk er under 30 år. Til sammenligning er 31 procent over 60 år og på vej på pension. Der bliver brug for Mikkel Lassen, som turde studere faget i en tid, hvor flere og flere vælger naturvidenskabelige fag

Optaget på humaniora falder, færre studerer for eksempel sprogfag som tysk og fransk. Men Mikkel Lassen, 24, glæder sig til at blive gymnasielærer i tysk. – Privatfoto.
Optaget på humaniora falder, færre studerer for eksempel sprogfag som tysk og fransk. Men Mikkel Lassen, 24, glæder sig til at blive gymnasielærer i tysk. – Privatfoto.

En dynamisk tysklærer i folkeskolen og senere også i gymnasiet i Horsens blev afgørende for Mikkel Lassens studievalg.

”Mine undervisere i tysk har været gode til at pace, uden at det blev kedeligt. Lærere og klasse havde et supergodt forhold, så vi ville gerne lære sproget. For mig fungerede den sproglige fødekæde i skolesystemet, og jeg glæder mig selv til at blive del af det som gymnasielærer,” siger Mikkel Lassen.

Derfor sad det faglige også, hvor det skulle, da han i 2016 begyndte på Tysk sprog, litteratur og kultur (SLK) på Aarhus Universitet. Men for nogle af hans studiekammerater var faget sværere, end de troede, og frafaldet stort.

“Da jeg begyndte, var vi en betragtelig gruppe af nye tyskstuderende, men årgangen har lidt et anseeligt tab, så vi, som er tilbage på studiet, må holde fanen højt for vort fag”.

Samtidig med faldende optag og frafald har humaniora en del år været under pres fra erhvervsliv og politikere, som gerne har set, at unge vælger fag, der hurtigere kan aflæses på samfundsøkonomiens bundlinje.

Snart begynder MikkelLassenpå kandidatdelen, og vil, når han er færdiguddannet, undervise i gymnasieskolen. Og eftersom både uddannelsessystemet og erhvervslivet efterhånden skriger på humanister og folk, der kan sprog, er han ikke nervøs for fremtiden.

”Det er nu, min generation skal tage over for alle de gymnasielærere i tysk, der går på pension. Det går ikke, at det sprog uddør i Danmark. Det er frygteligt at tænke på. Der er så meget åndsliv og pondus i tysk. Det er vigtigt, at vi kan gebærde os i den store kultur, der ligger os så nær. Det gælder i øvrigt også fransk, italiensk og spansk. For det er da mainstream, hvis vi kun kan klare os på halvgodt engelsk, fordi vi har set Netflix og spillet computerspil,” siger Mikkel Lassen, som har filosofi på tilvalg.

”Tyske filosoffer og forfattere har spillet en stor rolle for åndslivet i århundreder. Arthur Schopenhauer, Georg Simmel, Immanuel Kant, G.W.F. Hegel, Martin Heidegger, Friedrich Nietzsche og så videre. Det er da centralt, hvad vores væren og funktion er på den her nogle gange skøre jord. Der skal være en mening med det, man beskæftiger sig med, en rød tråd i livet – det må ikke bare være hovedet under armen og pengene i lommen,” siger Mikkel Lassen, der ærgrer sig over, at de humanistiske studier i forhold til de naturfaglige er økonomisk trængte.

Optaget er lavt og frafaldet stort, og humanioras selvrespekt bør også styrkes, mener han.

”Den er blevet dybt begravet. Men det er en skam, for den ånd og dannelse, vi får gennem humaniora, er central for det at være menneske. De erhvervsrettede linjer har taget overhånd, synes jeg. Det er, ligesom man har begået mord på humaniora, så folk dårligt nok tør læse de fag. Det er lidt af en kamp, men nu må vi se at få vendt skuden,” siger Mikkel Lassen, der sammen med studiekammerater har besøgt gymnasier for at tale studiets sag og været med til at oprette radiokanalen ”Deutchstunde” på Aarhus Universitet.