Det skurrer i manges øjne, når pågående avisannoncer reklamerer for et sale i stedet for et udsalg. Mange bliver også irriterede, hvis en tekst flyder over med engelske it-udtryk som browser eller at downloade, eller hvis erhvervsfolks ledelsessprog bliver til popsmart management -engelsk.
Men hvis en sprogforsker sætter sig ned med en enorm mængde danske avistekster og tæller op, hvor mange låneord der bliver anvendt, er den overraskende konklusion, at det er under én procent.
Faktisk var andelen i år 2000 0,97 procent, og den er siden næsten halveret til i 2016 kun at være 0,58 procent.
Det er et af resultaterne fra Dansk Sprognævns forskningsprojekt ”Moderne importord i dansk”, som seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen er ansvarlig for, og som i næste uge offentliggøres i bogen ”Yes, det er coolt”.
”Det er min tese, at de nye ord, der kommer ind i sproget fra især engelsk, har så stærk nyhedsværdi og gør så meget opmærksom på sig selv, at vi bliver blinde for alle de danske ord, som står omkring dem,” siger Margrethe Heidemann Andersen.
Hun ser samtidig en sammenhæng imellem den bekymring, især mange ældre sprogbrugere kan have i forhold til at skulle tilpasse sig forandringer som digitalisering og arbejdsplads-omstruktureringer, og den kendsgerning, at netop sådanne forandringer ofte ledsages af et ordforråd fyldt med engelske lån. Dermed forstærkes bekymringen for det ene af bekymringen for det andet.
Det skal dog med i historien, at hendes ordoptælling ikke kun handler om engelske ord, men om alle udenlandske låneord i det danske sprog. Heraf er 8 ud af 10 ord dog engelske lån. Det skal også med, at ord, der er kommet ind i dansk fra engelsk før 1945, for eksempel gentleman, ikke tæller med i optællingen.
Men da den store invasion af engelske ord fandt sted efter 1945, ændrer dette ikke voldsomt på udfaldet af undersøgelsen.
Endelig skal det med, at undersøgelsen kun omfatter tekstligt indhold fra aviser, og for eksempel ikke talesprog eller moderne Facebook- og Twitter-sprog. Til gengæld er det ikke kun journalisters og redaktørers sprog, der er med, men også læserbrevsskibenters, kronikørers og annoncetekstforfatteres sprog.
Og sidstnævnte bliver i øvrigt mere engelsksproget, viser undersøgelsen. Dette understreger, at det ofte er i kommunikationssituationer, som kan – og skal – virke anmassende, at de engelske låneord indfinder sig, fordi det akkurat er den effekt, ordene har.
”Det er svært at sige, hvorfor andelen af låneord er gået ned de seneste årtier. Det kan hænge sammen med, at der siden 11. september 2001 er mange, der har lagt afstand til det globale og internationale og i stedet betoner værdien af det lokale. Men der er også forskelle mellem de enkelte lande, idet danskerne er mere negativt indstillede over for engelske låneord end for eksempel nordmænd,” siger Margrethe Heidemann Andersen med henvisning til en anden af bogens undersøgelser, der sammenligner syn på importord på tværs af de nordiske lande.
Når det handler om ordenes stavemåde, har nordmændene ellers ry for at stå fast på deres eget sprog ved at fornorske stavningen af de engelske låneord. For eksempel bliver tough til tøff.
I Danmark er vi mere tilbøjelige til at beholde den engelske stavemåde. Men netop derved støjer låneordene mere i en dansk tekst og er tilsyneladende med til at skabe modvilje, mens de glider mere umærkeligt ind i norsk.
Engelske indlån kan måles på flere måder, og konklusionerne bliver derefter. Tidligere på året erklærede sprogforskeren Henrik Gottlieb her i avisen, at den engelske påvirkning af dansk er ”monumental”.
Henrik Gottlieb er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet og Danmarks bidragyder til det internationale projekt GLAD, der kortlægger engelsk påvirkning af alverdens sprog. Han har også skrevet et kapitel i bogen ”Yes, det er coolt”, hvor han anslår, at der i alt er 12.000 såkaldte anglicismer i dansk.
Mens Henrik Gottlieb vurderer, at 5-10 procent af ordstoffet i dansk kommer fra engelsk i form af anglicismer, så angiver Margrethe Heidemann Andersen, at ingen undersøgelser tyder på, at hverken tekst- eller talesprog i Danmark kommer over to procent engelske låneord.
”Både hans og vores data er sikkert rigtige nok. Det handler om, hvad man måler. Henrik Gottlieb medregner vendinger og fraser, som ord for ord er oversat til dansk og derfor sværere at pege ud som engelske lån. Det gør vi ikke i vores undersøgelse,” forklarer Margrethe Heidemann Andersen, der nævner ”at sætte sin fod ned” som et eksempel på en vending, hvor enkeltordene ikke er lånt i nyere tid, men det er måden, ordene er sat sammen på:
”Det er op til den enkelte, om man synes, det er en større trussel for det danske sprog, hvis man slet ikke er klar over, at det, man siger, stammer fra engelsk.”