Der er akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen, højskolerne er mere populære end nogensinde, og astronomer spotter lys bag sort hul

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Der er lige nu akut personalemangel i ældreplejen, og det går ud over de ældre og svækkede. De danske højskoler oplever større søgning end nogensinde før som følge af coronapandemien, men en gruppe amerikanske forskere har spottet lys bag et sort hul i det ydre rum.
Der er lige nu akut personalemangel i ældreplejen, og det går ud over de ældre og svækkede. De danske højskoler oplever større søgning end nogensinde før som følge af coronapandemien, men en gruppe amerikanske forskere har spottet lys bag et sort hul i det ydre rum. . Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix/ Jeremy Thomas/Unsplash.com/ John Randeris/Ritzau Scanpix.

Kære læser

Flere plejekrævende ældre og svækkede er måske nødt til at blive liggende lidt længere i sengen her til morgen. 

Der er nemlig stor og akut personalemangel i ældreplejen, og det betyder, at ældre og svækkede må vente længere på at komme i bad, få gjort rent eller løst andre opgaver, de har brug for hjælp til. Det skriver Avisen Danmark i dag. 

I går vakte det bekymring, at det halter med optaget på de "store velfærdsuddannelser", som tæller sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer og socialrådgiver, fordi det kan skabe mangel på arbejdskraft i fremtiden. 

Men i social- og sundhedssektoren er personalemanglen akut – og større end nogensinde. Tusinder af ledige stillinger i ældreplejen har ikke kunnet besættes gennem det seneste halve år, mens problemet lige nu eskalerer, fordi der også mangler ferieafløsere.

Social- og sundhedsformand i FOA, Torben Hollman, peger især på tre årsager til manglen på medarbejdere i plejesektoren:

”For det første har coronaen slidt medarbejderne fuldstændig ned, så presset i ferieperioden er af den grund ekstra stort. For det andet er mange af dem, der normalt træder til som afløsere, i stedet beskæftiget med testpodning og vaccinationer. For det tredje har udviklingen været sådan, at sosu-området var underbemandet allerede før ferien, så nu er det blevet underunderbemandet,” lyder det fra FOA. 

Højskolerne har aldrig haft så mange ansøgere

Mens det kniber med at finde kvalificerede ansatte i social- og sundhedssektoren, skorter det ikke på eleverne på landets højskoler. 

Mange højskoler oplever så stor søgning, at de har ventelister helt ind i næste år.

I dagens Kristeligt Dagblad peger flere højskoleforstandere på coronapandemien og savnet efter de nære fællesskaber som forklaring på højskolernes popularitet. 

Højskolerne havde medvind inden coronakrisen, men pandemien har helt klart forstærket tendensen. Blandt andet fordi de unge ikke kan rejse ud, men også fordi de studerende på de videregående uddannelser har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger.  

”Vi oplever, at unge som har været i gang med en uddannelse, men er droppet ud, har søgt ind på højskolerne. (…),” lyder det fra forstanderen på Rønde Højskole.

Søgningen vil fortsætte, selvom der lige nu er ledige studiepladser flere steder, for en studiestart, hvor man ikke får lov til at møde hverken undervisere eller medstuderende, skræmmer mange, vurderer forstanderne.

OL-stjerne bryder tabu om psykisk sygdom

Der har været en del debat om de unge og studerendes psykiske velbefindende under coronapandemien. Nu er turen kommet til at tale om topatleters mentale sundhed.

I nat sikrede to danske roere Danmarks anden medalje ved De Olympiske Lege, som lige nu kører for fuld udblæsning i den japanske hovedstad Tokyo. 

I mellemtiden er den amerikanske topgymnast, Simone Biles, frivilligt udgået fra finalen i holdkonkurrencen, og i går meldte hun også fra til dagens indviduelle finale i mangekamp og opgiver dermed at forsvare en af sine store guldmedaljesejre ved OL for fire år siden

Begrundelsen er et behov for at fokusere på sit mentale helbred, og med sin frivillige OL-pause, bryder Simone Biles et tabu om psykisk sundhed og presset på topatleter, lyder det i dagens Kristeligt Dagblad. 

13 forskellige personer, sådan husker vi Bent Melchior

Fra toppen af sportsverdenen til toppen af det jødiske samfund i Danmark.
I går gik tidligere overrabbiner Bent Melchior bort, 92 år .

Han var kendt som en aktiv samfundsdebattør med et klart ønske om at gøre verden til et bedre sted, og i dagens Kristeligt Dagblad mindes vi Bent Melchior med 13 forskellige mindeord fra personer, hvis veje han har krydset. 

”Jeg ser ham som indbegrebet af næstekærlighed og som en person, der var i stand til at bygge bro mellem mennesker,” siger folketingsmedlem for Enhedslisten, Pernille Skipper.

”Han stillede altid op og slog virkelig et slag for den interreligiøse dialog. For ham var det vigtigt, at man skulle snakke med dem, man ikke var enig med, på en respektfuld måde,” lyder det fra imam og ph.d.-fellow, Naveed Baig. 

Biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, mener, at Bent Melchior gav os en dyrebar skat, nemlig kærlighed til menneskeheden:

”Han talte ind i en verden, hvor had og hævn hele tiden taler et tydeligt sprog og følger sine ytringer op med vold og død. Han insisterede på håbet og retfærdigheden, på agtelsen og respekten.”

Bent Melchior begraves i dag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.

Klodens ressourcer er nu opbrugt for i år

I dag er det slut med at fiske, fælde træer, grave grus, og hente sand til byggepladser. I hvert tilfælde, hvis vi vil undgå overforbrug af Jordens ressourcer. 

Data fra den internationale forskningsorganisation Global Footprint Network viser, at verden denne torsdag har brugt den mængde af naturressourcer, som kloden er i stand til at genskabe på et år. 

Efter i dag vil resten af de ressourcer, vi bruger i resten af 2021, altså være overforbrug. Dagen falder tre uger tidligere end sidste år, hvor coronapandemien lagde en dæmper på forbruget. 

I følge miljøorganisationen Verdensnaturfonden, WWF, er overforbruget af naturressourcer blevet værre år for år. Faktisk bruger menneskeden som helhed lige nu ressourcer, som om vi har 1,7 jordkloder til rådighed.

I Danmark holder vi os heller ikke tilbage. I år ligger vi nummer 14 på listen over de lande, der forbruger mest.

”Hvis alle skulle leve, ligesom vi gør i Danmark, så skulle vi have 4,2 jordkloder til rådighed. Så meget trækker vi over på kassekreditten på planetens ressourcer, siger generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg, til nyhedsmediet Ritzau.

Astronomer spotter lys bag sort hul for første gang

Hvis overforbruget af ressourcer ender med at køre jordkloden i sænk, kan vi mennesker jo håbe på, at der findes et andet sted i universet, hvor vi kan bo. Og det håb brænder måske lidt stærkere nu. 

Det er nemlig lykkedes en gruppe astronomer at spotte lys bag et sort hul i det ydre rum. 

Forskerne var egentligt ved at undersøge et helt andet fænomen, da deres teleskoper fangede en række ”lysende ekkoer” af små, farverige lysglimt omkring det sorte hul. 

Opdagelsen bekræfter Albert Einsteins mere end 100 år gamle generelle relativitetsteori, som siger, at alle masser i universet krummer sig omkring sig selv – også de sorte huller. 

”Normalt vil vi ikke kunne se det, der er bag de sorte huller, men det her hul bøjer og krummer sig om sig selv, og det giver et glimt at det lys, som findes bagved,” lyder det fra astronomerne.

Det er første gang nogensinde, at videnskabsfolk får et glimt af, hvad der gemmer sig bag universets sorte huller, som altså normalt er kendetegnet ved at opsluge alt lys omkring sig og være, i bogstavelig forstand, helt sorte. 

Efter denne lille rejse ud i det ydre rum, er der vist kun tilbage at ønske en rigtig god dag her på Jorden.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.