Ubetalte parkeringsafgifter, underholds- bidrag, moms, biblioteksbøder, studielån eller virksomhedsskatter. Der er mange måder at komme til at skylde det offentlige penge på. For nogle år siden opgjorde DR det til 505 forskellige måder.
Desværre har Skats fiasko siden 2006 med at indføre et nyt elektronisk inddrivelsessystem kaldet EFI fået den samlede gæld til det offentlige til at vokse voldsomt. Det senest opgjorte tal lyder på 116 milliarder kroner for andet kvartal af 2018, og størstedelen af de penge regner Gældsstyrelsen aldrig med at se igen. Så styrelsen sender i disse dage besked ud til 485.000 borgere om, at deres gæld til det offentlige er slettet. Dagbladet Politiken kunne i går fortælle, at der dermed bliver streg over gæld for 5,8 milliarder kroner.
Det blev imidlertid allerede besluttet politisk for halvandet år siden af et enigt Folketing. Regeringen ønskede oprindeligt at slette gæld for et langt større beløb, fordi det kunne frigøre ressourcer til at rydde op i skatteinddrivelsen. Andre partier, blandt andet Socialdemokratiet argumenterede dog for, at det skulle være et lavere beløb, og man endte derfor på de knapt seks milliarder kroner.
Reelt svarer beløbet kun til en udgift på en milliard kroner, fordi resten af pengene aldrig ville kunne inddrives alligevel. 92 procent af pengene skal eftergives til mennesker med en årsløn på under 200.000 kroner. Og 93 procent af de enkelte gældsposter er på 2000 kroner eller mindre.
Umiddelbart små tal, som står i voldsom kontrast til den samlede gæld til det offentlige. Eller gør de?
Spørger man eksperter, har de lidt forskellige opfattelser af, hvor alvorligt det er, at skatterestancerne nu er oppe på 116 milliarder kroner.
”Det lyder jo af mange penge, men det offentlige får 1000 milliarder kroner ind i skatter og afgifter hvert år, så samfundsmæssigt synes jeg ikke, det er et stort problem, ” siger professor dr.scient.adm. Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.
Han forsker blandt andet i finansieringen af velfærdsstaten.
Han peger på, at der altid vil være nogle mennesker, der kommer i økonomiske problemer og ikke kan betale deres gæld. Derfor er det meget fornuftigt at eftergive gælden, som Gældsstyrelsen nu gør for folk med lave indkomster, for eksempel dagpengemodtagere og førtidspensionister. Private virksomheder må også jævnligt afskrive gæld, når deres kunder er ude af stand til at betale, pointerer han.
”Folk har ikke pengene, og man skal have et vist rådighedsbeløb, så man kan købe mad og betale husleje, og man risikerer at skulle bruge flere penge på at inddrive gælden, end de beløb, man kan inddrive,” siger Bent Greve.
Han forstår dog godt bekymringen for, at eftergivelsen kan friste andre til heller ikke at ville betale deres gæld til det offentlige.
”Af hensyn til skattemoralen er det vigtigt, at man får inddrivelsen til at fungere normalt igen, så der ikke går alt for lang tid, hvor gælden bliver ved med at vokse,” siger han.
Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har for nylig udgivet bogen ”Overmagt og afmagt” om problemerne i Skat.
Jørgen Grønnegård Christensen fremhæver, at gælden til Skat er vokset stort set uafbrudt siden 2006. Netop det år skulle det såkaldte EFI-system have været udviklet til at træde i kraft i 2007, men systemet måtte udskydes igen og igen, indtil det politisk blev opgivet i 2015. Man skar samtidig voldsomt ned på bemandingen til skatteinddrivelse, og der er en entydig sammenhæng mellem den beslutning og den voksende gæld.
”Selvfølgelig har der altid været et problem, også i andre lande, med, at nogle folk ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige. Der er altid nogen, som kommer i problemer, for eksempel fordi de er socialt udsatte. Stigningen i gælden har bare været mange gange større end, hvad der kan forklares med konjunkturudsving,” siger han.
”Nogen siger, at vi bør huske på, at finanskrisen kom i 2008, og at det er derfor gælden til det offentlige er steget. Men vi har sammenlignet udviklingen i andre lande med tal fra OECD, og de viser klart, at udviklingen i gæld til det offentlige har været helt anderledes i Danmark end i Sverige og Finland.”
Ifølge den opgørelse blev gælden herhjemme fire en halv gang større i løbet af 2006 – netop det år, hvor der blev skruet ned for den manuelle opkrævning af skattegæld. I Finland var gælden uændret, mens Sverige havde held til at mindske den samlede gæld. Samme billede tegner sig stort set frem til 2015, omend gælden i Danmark procentuelt vokser mindre nu end tidligere.
Den samlede gæld til det offentlige er udtryk for, at der hele tiden kommer nye skyldnere til, mens der også er nogen, som betaler eller får eftergivet deres gæld.
At man eftergiver næsten seks milliarder kroner på en gang er dog noget nyt. Tidligere har man slettet gæld individuelt for enkelte skyldnere, når man vurderede, at det alligevel ville være håbløst at få pengene hjem
Det afgørende for, hvordan det går med den samlede gæld, er, om det lykkes at inddrive mere, end den nye gæld der kommer til hvert år. Man taler om inddrivelsesprocenten. Er den under 100, vokser gælden, er den 100, er gælden uforandret, og er den over 100, falder gælden. Indtil i år har det været et stående mål for regeringen, at inddrivelsesprocenten skulle op på 110. Det mål er imidlertid fjernet i finansloven for 2019.
”Det er selvfølgelig svært at anfægte, at de 116 milliarder kroner er et mindre beløb i forhold til det offentliges samlede skatter og afgifter på 1000 milliarder kroner, og at man skal tage i betragtning, at gælden er akkumuleret over 12-13 år. Men man kan ikke komme uden om, at man er meget langt fra målsætningen om, at gælden skal nedbringes. For det første fik man aldrig inddrivelsessystemet til at køre i 2007. Og for det andet har man i mange år arbejdet med et måltal om, at inddrivelsesprocenten skulle nå over 100, men det mål er man aldrig kommet i nærheden af, og i finansloven for 2019 er det helt opgivet,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Inddrivelsesprocenten er senest faldet til 23.
”Så ja-ja, gælden er en lille del af de offentlige budgetter, men det drejer sig stadig om kæmpestore milliardbeløb,” siger han.8