Prøv avisen

Der er brug for en ny generation af højskoler

Socialdemokraterne vil annullere besparelsen på fire milliarder kroner på højskoleområdet, som regeringen foretog sidste år, fortæller partiets uddannelsesordfører, Christine Antorini. – Foto: .

Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) vil inspirere folkehøjskolerne til at satse mere på innovation, ledelse og praktiske, produktorienterede forløb frem for at være et afklaringsår for middelklassens børn

Du er gået ind i bestyrelsen for den kommende Roskilde Festival Højskole. Hvorfor det?

LÆS OGSÅ: S vil tilbyde højskoler nye opgaver

Forstander Jesper Øland inviterede os uddannelsesordførere til at komme og høre, hvordan han ville forny højskoletanken ved at basere den på det stærke forpligtende fællesskab, som står tilbage, hvis man tager musikken ud af Roskilde Festival. Jeg kommer fra Jyllinge nær Roskilde og er vokset op med festivalen. Samtidig tændte jeg meget på idéen om, at den abstrakte dannelse, som traditionelt findes på højskolerne, her bliver bragt meget konkret i spil. For eksempel gennem konkrete håndværksmæssige discipliner som at lave lyd, lys, scene og salgsboder.

Betyder det, at hvis du bliver undervisningsminister, skal et højskoleforløb helst munde ud i et konkret produkt?

Ikke som et krav, men gerne som inspiration til en ny generation af højskolebevægelsen. I bestyrelsen sidder også Lars Gold-schmidt fra Dansk Industri, som taler meget om, at erhvervslivet ønsker unge, som har lært den form for ledelse, organisation og hverdagsinnovation, som netop kræves for at gennemføre en musikfestival for 70.000 mennesker. Det er en vision at udvide højskolernes dannelsesbegreb med en mere skabelsesorienteret dannelse. En praktisk dimension, som ikke kun er relevant i forhold til en festival, men for hele oplevelsesøkonomien og langt ind i foreningslivet. Det er vigtigt, at man på højskolerne kan lære noget, der har et personligt udgangspunkt, men fører til, at der bliver skabt noget af værdi for andre.

I forbindelse med genopretningspakken sidste år følte højskolerne sig hårdt ramt. Vil I gøre noget ved det?

Ja, helt konkret annullerer vi den besparelse på fire milliarder kroner, som regeringen foretog. Samtidig vil jeg gerne se på balancen mellem de korte og lange kurser. Jeg vil hellere give støtte til unge på de lange kurser end de ældre kursister, som nok bedre kan betale selv.

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) blev netop upopulær på at ville flytte midler fra korte til lange kurser. Hvorfor vil du gøre det samme?

Hendes beskæring manglede visioner om, hvad man gerne ville fremme. Det var kun en minusvision om at spare og om at reducere det korte kursus til en luksus, der ikke længere var råd til. Jeg er sikker på, at korte kurser kan have stor værdi, det er bare mere overkommeligt for kursisterne at betale en større del selv.

Traditionelt har man talt om Højskole-Venstre, og også De Radikale refererer tit til deres højskolebagland. Hvordan kan det være, at du og dit parti vil sætte ind her?

Arbejderbevægelsen har haft nogle højskoler, som i dag er mere eller mindre afviklet. Det her handler heller ikke om at drive højskoler selv, men om at motivere flere unge til at deltage i samfundet og til at få en uddannelse. Det handler om at fremme det praktiske element, så vi kan få så mange som muligt med i et forpligtende fællesskab, og det er en klassisk socialdemokratisk tanke.

Så den socialdemokratiske vision lyder, at højskolerne gerne må tilbyde flere konkrete kompetencer og arbejde tættere sammen med erhvervslivet?

De må meget gerne samarbejde med det formelle uddannelsessystem. Men de skal ikke være eksamensskoler, for så går såvel den almene som den skabelsesorienterede dannelse tabt. Jeg vil gerne være med til, at vi på højskolerne genskaber en dansk tradition for virkelighedsnær uddannelse. Og jeg ser gerne, at de unge lærer ledelse og får andre kompetencer, de kan bruge i arbejdslivet. Men de skal ikke være handelshøjskoler.

mikkelsen@k.dk