Prøv avisen

Der er dinosaurtænder og meteoritter i den danske undergrund

Udsnit af Danekræ-samlingen på Geologisk Museum. Foto: Liselotte Sabroe

Lov om danekræ har i 25 år beskyttet Danmarks naturhistoriske skatte. Samlingen består af alt fra smukke fossiler til forstenet afføring

Det begyndte med en 55 millioner år gammel fisk. Den blev fundet på Fur i slutningen af 1980'erne af en tysk fossil-jæger, der flækkede en stor kalksten i to og blotlagde det næsten perfekt bevarede fiskefossil. Da han kun kunne slæbe den ene halvdel af stenen tilbage til Tyskland, lod han den anden halvdel blive tilbage og sendte efterfølgende et anonymt postkort til Fur Museum med de præcise anvisninger på, hvor resterne af den forstenede fisk kunne findes.

Hemmelighedskræmmeriet afspejlede, at han formodede, at det var ulovligt at eksportere det flotte fund. Men det var det ikke - ingen lov forhindrede på det tidspunkt udførsel af fossiler, mineraler, meteoritter eller andre exceptionelle naturvidenskabelige fund.

Fundet - og det efterfølgende tab - af den forhistoriske fisk var noget af en våd klud i ansigtet på danske geologer og fossileksperter og satte gang i tankerne om en lov, der på samme måde som loven om danefæ, der sikrer menneskeskabte effekter fra fortiden, kunne sikre landets naturhistoriske genstande.

I år kan loven om danekræ så fejre 25-årsjubilæum og en samling af ”danske naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi” på mere end 700 godkendte effekter.

Den rummer alt fra smukt bevarede fossiler til forstenet afføring, fodaftryk fra for længst uddøde dyr og planter samt enkelte meteoritter og mineraler.

”Vi får omkring 30 nye genstande ind til vurdering om året, men da vi er noget mere kræsne med, hvad vi optager på danekrælisten, er vores samling stadig beskeden i sammenligning med danefæ-samlingen. Danefælisten optager alt, hvad der bare glimter lidt af guld. Vi er kun interesserede i selve de naturhistoriske Guldhorn. De helt sjældne og enestående genstande, der tilføjer noget nyt og afgørende til vores samling og vores viden om den danske naturhistorie,” siger Arne Thorshøj Nielsen, lektor i Geologi ved Statens Naturhistoriske Museum og formand for Danekræudvalget.

Samlingen har som alle andre samlinger sine kronjuveler. Et 55 millioner år gammelt babyskildpaddefossil fundet på Mors og ”Maribo-meteoritten” er blandt de mest skattede og spektakulære fund.

”Men vi har også en dinosaurtand fundet på Bornholm, som mange nok vil betragte som temmelig eksotisk. Det skyldes dog først og fremmest, at den er fundet i Danmark. Flere steder i Amerika kan man jo fodre svin med dinosaurtænder, fordi man nærmest ikke kan sparke sig frem for de forhistoriske øgler. Herhjemme mangler vi dog endnu at finde en egentlig knogle fra en dinosaur,” siger Arne Thorshøj Nielsen.

Samlingen rummer dog også langt mere undseelige, men ikke mindre sjældne og videnskabeligt værdifulde genstande. For eksempel forstenet afføring - såkaldte koprolitter - fra fisk og pattedyr, der afslører nyt om dyr, vi ikke anede fandtes.

”De genstande kalder vi ikke danekræ, men danebæ,” siger Arne Thorshøj Nielsen.

Da Lov om Danekræ trådte i kraft, var der stor bekymring for, hvordan den ville blive modtaget af landets passionerede og ihærdige amatørgeologer, der ofte bruger timer af deres fritid og dedikerer hele ferier til jagten på fossiler i den danske muld. For med udnævnelsen til danekræ overgår ejerskabet til Statens Naturhistoriske Museum. Men bekymringerne er blevet gjort til skamme.

”Det er heldigvis blevet hipt at finde danekræ. Det giver status og prestige blandt amatørgeologerne, så de er mere end villige til at sende deres fund ind til en vurdering, og har gennem årene bidraget med mange og væsentlige genstande til samlingen,” siger fossileksperten Jesper Milan, ph.d. i palæontologi og geologi og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe.

Netop kalkbruddet i Faxe er - sammen med moleret på Mors, klinterne på Fur og klipperne på Sydbornholm - et af de områder, hvor der er bedst chancer for at finde spændende nye naturhistoriske fund, der måske ligefrem er så særlige, at de kandiderer til en plads på den eftertragtede liste over danekræ. Mens mange af de genstande, der allerede har fundet vej til listen er fundet af dedikerede fossiljægere, der har vidst, hvad de ledte efter, er andre imidlertid tilvejebragt ved rene tilfælde.

”En af de dygtigste amatørgeologer, vi har set, er den nu afdøde Alice Rasmussen. Hun havde et exceptionelt godt blik og bar i en årrække den uofficielle titel af Danmarksmester i Danekræ. Alligevel måtte hun se sig slået af en 8-årig kalkbrudsturist, der kort tid efter, at Alice havde belært gruppen af børn om, at der endnu ikke var fundet en forstenet hummer i kalkbruddet, fandt en perfekt bevaret hummer, som hun kom over og spurgte Alice 'om det var noget'. Alice havde nær fået et hjertestop, men hummeren blev straks optaget som danekræ, så det blev en lykkelig dag alligevel,” siger Jesper Milan.

Og hvordan gik det så med den 55 millioner år gamle fisk, der i sin tid startede det hele? Efter nogle år besluttede den tyske fossiljæger, at de to stenhalvdele skulle forenes igen og valgte at bringe sin halvdel tilbage til Danmark. Den hele fisk bliver i dag forsvarligt opbevaret på Fur Museum. Den har dog trods sin afgørende rolle for oprettelsen af Danekrælisten aldrig fået sin egen plads i samlingen af den simple grund, at den blev fundet før loven trådte i kraft.

Sådan gør du, hvis du gør et usædvanligt fund:

- Noter findestedet og aflever genstanden til det nærmeste naturhistoriske museum. Her vil man foretage en første vurdering af genstanden.

- Hvis museet skønner, at der kan være tale om et danekræ, overlades den i museets varetægt mod kvittering, der skal indeholde en kort beskrivelse, gerne ledsaget af en skitse eller et foto.

- Museet kontakter Danekræudvalget, der er nedsat af Statens Naturhistoriske Museum. Udvalget indhenter de fornødne ekspertudtalelser og afgør, om genstanden skal erklæres for danekræ. Udvalget fastsætter også størrelsen på den godtgørelse, der skal udbetales til finderen.