Der er for få tyskere i tyskundervisningen

Elever og studerende mener, at tyskfaget er populært og føles meningsfuldt. Men antallet af autentiske møder med det tyske sprog må gerne være større

Tyskundervisningen kan gøres mere interessant for eleverne. Lektor har forslag til hvordan. Arkivbillede.
Tyskundervisningen kan gøres mere interessant for eleverne. Lektor har forslag til hvordan. Arkivbillede. . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Tysk i grundskolen, gymnasiet og på videregående uddannelser har i årevis måttet trækkes med et image om, at faget bare består af kedelige forholdsordsremser og kasserollebøjninger, og at det ikke giver så meget mening, for hvis man skal kommunikere i udlandet, taler man bare engelsk. Men faktisk viser en kortlægning af elevers og studerendes syn på faget på alle niveauer i uddannelsessystemet, at tysk opleves som meningsfuldt og motiverende.

”Undersøgelsen giver stof til at sætte spørgsmålstegn ved den diskurs, der har været om tyskfaget: At det er kedeligt, og at hverken elever eller studerende kan se, hvorfor de behøver at lære tysk,” siger lektor Petra Daryai-Hansen fra Københavns Universitet, som har ledet projektet sammen med Anne-Marie FischerRasmussen fra Professionshøjskolen UCN.

Tysk har haft det svært i uddannelsessystemet de seneste år. Færre elever vælger sproget i gymnasiet, og det smitter af på de højere læreanstalter. Undersøgelsen er derfor et led i en national indsats for tyskfaget, og ud over at glæde sig over elevers og studerendes opbakning er der også svar, som peger i retning af, at der er forbedringsmuligheder.

Blandt andet peger forskerne på, at eleverne føler usikkerhed ved overgangene fra et uddannelsestrin til et andet. Derfor bør der være bedre brobygning mellem grundskoler og gymnasium og videre fra gymnasium til videregående uddannelser.

Derudover viser undersøgelsen, at eleverne savner, at faget kobles tydeligere til andre fagligheder, og at det præciseres, på hvilken måde tysk kan bruges senere hen i arbejdslivet.

Hvis der i undervisningen var flere ”autentiske kulturmøder”, kunne det ifølge undersøgelsen øge elevernes oplevelse af, at tysk kan være et levende sprog, som det er vigtigt at kunne bruge.

Derfor efterspørger Anne Marie Fischer-Rasmussen flere møder med andre mennesker, der taler tysk, hvad enten der er tale om skoleudveksling, lejrskoler, gæstelærere eller praktikophold syd for grænsen. På læreruddannelsen finder hun det problematisk, at man kan blive uddannet tysklærer uden overhovedet at have mødt en tysker eller været i Tyskland i forbindelse med studiet.

”Vi kan gøre tysk endnu mere interessant for elever og studerende ved at gøre anvendelsesperspektivet endnu mere tydeligt. For eksempel ved at elever kommer i erhvervspraktik i nogle af de mange danske virksomheder, der arbejder tæt sammen med tyskere og derfor kommunikerer en del på tysk,” foreslår Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Hun vurderer, at flere praktiske talesituationer kan få den vigtige effekt på eleverne, at de lærer, at det er vigtigere at sige noget, så man bliver forstået, end at man tror, at alt skal være totalt grammatisk korrekt og derfor tier stille, så længe man ikke føler sig sikker på, at man magter dét.

Carl Kinze er næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen og underviser i tysk og biologi på Balsmoseskolen i Smørumnedre vest for København. Han er enig i, at det er af afgørende betydning at trække faget væk fra billedet af en masse remser og regler og i en mere funktionel retning. I den forbindelse har han haft gode erfaringer med at integrere sine to fag i hinanden på den måde, at han er rejst med en klasse til Tyskland på en ekskursion med biologifagligt indhold.

”Eleverne har en tydeligere fornemmelsen af, at tysk ikke bare er regler, og at det kan bruges til mere end bare at bestille en is, når først de har prøvet at dissekere en blæksprutte på tysk,” siger han.

Ifølge Carl Kinze er det i øvrigt vigtigt at lære den nuværende børnegeneration, at de ikke behøver engelsk som mellemsprog til tysk, fordi det danske og det tyske ord som regel ligner hinanden mere. Modsat tysk ligger engelsk nemlig moderne børn så meget på rygraden, at det viser sig alle steder. Også når de skal udtale tyske talord.

”Jeg tror ikke, vi skal satse på at have flere tysklærere i Danmark, der har tysk som modersmål, for så mister vi de erfaringer, vi som danskere har fælles. Men eleverne må meget gerne møde mere autentisk tysk. Her kunne vi for eksempel med fordel udnytte, at vi har mulighed for at rejse til Sydslesvig, hvor vi har mulighed for at tale tysk med dansk sikkerhedsnet,” siger han.