Er statsminister Mette Frederiksens nye podcast et forsøg på at undgå mediernes kritiske spørgsmål, eller et oprigtigt forsøg på at skabe en nuanceret politisk samtale?
Ifølge to eksperter kan det være begge dele.
Formatet hedder "Statsministeren spørger" og er en ugentlig podcast, finansieret af Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen optræder i rollen som interviewer, når udvalgte gæster er i studiet for at tale om tidens store politiske emner.
Det første afsnit udkom i går med Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information og forfatter, som gæst.
Socialdemokratiet havde svært ved at holde fast i storbyvælgerne ved folketingsvalget i 2019 og ved kommunalvalget i efteråret. Det er dem, man forsøger at få fat i her
Og podcasten er henvendt til en bestemt type vælgere og skal være med til at overbevise dem om blandt andet regeringens nye image som forkæmpere for den grønne omstilling. Det siger Henrik Kjerrumgaard, stifter af kommunikationsbureauet White Cloud og tidligere rådgiver for Margrethe Vestager (R).
"Det er klart, at man her forsøger at henvende sig til en anden målgruppe, end den man normalt har godt fat i. Regeringen har omlagt sin strategi og siger nu, at man er ligeså grøn som man er rød. Og det budskab skal man have slået fast hos netop de vælgere, der er optaget af den grønne omstilling. Det er ofte storbymennesker, som i øvrigt også ønsker en meget nuanceret, langsom og begavet politisk samtale. Det her podcastformat er altså en god måde at nå netop dem på," siger han og fortsætter:
"Socialdemokratiet havde svært ved at holde fast i storbyvælgerne ved folketingsvalget i 2019 og ved kommunalvalget i efteråret. Det er dem, man forsøger at få fat i her. Og dem kan en profil som Rune Lykkeberg, der er chefredaktør på en storbyavis og har skrevet mange store og kloge bøger, være med til at tiltrække. Han fylder nok ikke specielt meget hos den traditionelle socialdemokratiske vælger, som man hidtil har lagt meget vægt på i Socialdemokratiets kommunikation, men han kan tiltrække unge mennesker i de store byer."
At podcasten er en metode til at fange en anden type vælger, end dem Socialdemokratiet allerede har godt fat i, mener også Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet.
"Man kan godt forestille sig, at der er andre end Mette Frederiksens allerede faste vælgere, der ville være interesseret i at høre Svend Brinkmann eller Rune Lykkebergs syn på en sag, og at Mette Frederiksen dermed får noget eksponering for danskere, der normalt ikke ville stemme på hende eller Socialdemokratiet."
Podcasten har mødt kritik i flere medier, efter den blev lanceret i torsdags. Det nævnes blandt andet, at Mette Frederiksen forsøger at undgå pressens kritiske spørgsmål ved at optræde i et format, som er kontrolleret af hendes eget parti. Det er der dog ikke noget nyt eller overraskende i, siger Erik Albæk.
"I og med, at det bliver nemmere at nå et bredt publikum, uden at man skal gennem traditionelle massemedier, er det opstået nye metoder. Så der er ikke noget nyt i det her. Det er ligesom i mange andre tilfælde kommunikation direkte fra en politikker til modtageren. Det er statsministeren, der interviewer. Derfor er det også hende, der bestemmer, hvem der er gæst, og hvad der bliver talt om. Hun har en klar dagsorden ved, at de her personer kan sige noget, der kan være med til at promovere hende og Socialdemokratiet. Det kan tolkes som om, at det her ligger i forlængelse af den generelle kommunikation fra Mette Frederiksens side, hvor man meget gerne vil kontrollere den sammenhæng, man optræder i."
At Mette Frederiksen ønsker at gå uden om de traditionelle massemedier, er Henrik Kjerrumgaard enig i.
"Man forsøger, ligegyldigt om man er politikker eller chef i en virksomhed, at slippe for de traditionelle medier og de spørgsmål, de stiller. Man vil gerne kommunikere til sin modtager uden at have den forstyrrende journalist imellem."
Selvom det nye initiativ tolkes som et forsøg på at kontrollere, hvordan regeringens omdømme er i befolkningen, kan det også være et reelt forsøg på at skabe en anden type politisk debat, siger Erik Albæk.
"Det politiske format på eksempelvis TV er blevet til en diskussionsklub, hvor politikerne skal skændes og tale i munden på hinanden. Det er i stik modsætning til eksempelvis i Tyskland, hvor man har samtaleprogrammer mellem politikere. Så statsministeren og Socialdemokratiet kan godt have en pointe i, at dette format er forsøg på at skabe et alternativ."