Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Der er gået klimakamp i boligdrømmene

Murermestervillaen var i mange år danskernes drømmebolig. Men da YouGov i november 2017 spurgte danskerne, svarede 34 procent, at de gerne vil bo i et moderne, lavenergihus. Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Hjemmet er en identitetsmarkør, og i dag skal boligen derfor udtrykke klimavenligt mådehold. Især yngre huskøbere vil gerne betale ekstra for et bæredygtigt hjem. Det er nærmest religiøst, hvad vi efterhånden vil betale for klimasagen, lyder det fra filosof

Kom indenfor i den bolig, de fleste drømmer om: et lavenergihus. Og huset, som med sin gyldne facade af nordisk termotræ skiller sig lidt ud fra de andre huse på vejen i landsbyen Rodskov på Djursland, markedsføres også som bæredygtigt. Jens Thor fra Jakobsens Huse holder en pause, inden han låser entrédøren op. Han beklager, at soklen på huset er støbt af beton. Det er ikke klimavenligt, men med cement får man det mest sikre fundament.

Næste stop er husets bryggers, hvor Jens Thor åbner et skab, så et vandsparesystem kommer til syne. Hydraloop, står der på maskinen, som genbruger badevandet til toiletskyl og tøjvask og vil spare beboerne for en stor del af vandforbruget. Ved siden af står en avanceret luft- og varmepumpe. Husets godt 180 kvadratmeter, fordelt på to etager, skulle kunne varmes op for 3000 kroner om året, og typehuset er dermed et lavenergihus. Med en pris på godt tre millioner kroner for huset på udsigtsgrunden er boligen lidt dyrere end andre huse i området.

”Du kan sammenligne det med den prisforskel, der er på en pakke konventionel og økologisk kød. Men særligt unge vil gerne betale lidt ekstra for et typehus som det her, uden dampspærrer af plastic og med et sundt indeklima. De vil gerne bo bæredygtigt, men kan ikke se sig selv i et halmhus,” siger Jens Thor.

I mange år var murer- mestervillaen danskernes drømmebolig, men da YouGov i november 2017 spurgte danskerne, svarede 34 procent, at de gerne vil bo i et moderne, lavenergihus, 21 procent svarede patriciervilla, mens 11 procent pegede på murermestervillaen, og næsten lige så mange, 10 procent, foretrak et parcelhus opført mellem 1960 og 1980.

Lektor i etnologi Mark Vacher fra Københavns Universitet har i en årrække forsket i danskernes forhold til hjem. De klimavenlige boligdrømme ser han som et udtryk for, at hjemmet blandt meget andet er en identitetsmarkør.

”Det er et udtryk for, at ting flyder sammen. Vi ser på boligen, som var det en teknologi på niveau med køleskab og ovn. I en tid, hvor alt helst skal leve op til mål om bæredygtighed, så skal hjemmet også gøre det – i hvert fald i vores fantasier. Men der er langt fra vores boligdrømme til den virkelighed, vi bor med. Der er en langsomhed, når det drejer sig om vores hjem, og vi laver ikke tingene om i samme hast, som Bo Bedre udkommer.”

Drømmen om et lavenergihus er et udtryk for et moderne mådehold. Det siger arkitekt Tine Nielsen, som er ansat hos Bolius, der står bag undersøgelsen om danskernes boligdrømme.

”Det giver prestige at bygge bæredygtigt og vise mådehold, mens det mere prangende byggeri kan opfattes som lidt utidssvarende overforbrug. Et andet parameter er, at lavenergihusene er nye og har lavt vedligehold, hvilket vi ved fra undersøgelser, at mange vægter højt.”

Filosoffen Arno Victor Nielsen, der er forfatter til bogen ”Arkitekturens ethos”, ser dog nødigt, at der tages klimahensyn på bekostning af arkitektoniske værdier.

”Det er jo nærmest totalt religiøst, hvad man er villig til at betale med i den her sag. Man betaler med kødet, flyrejserne, og nu ofrer man også hjemmet til fordel for en klimaskærm. Vi lever i en falden verden, som kræver vores indsats, men et hjem skal ikke være et torneroseslot bag en høj hæk af grøn samvittighed. For mig er et hjem en affyringsrampe mod verden.”