Som meget ung gymnasielærer på Støvring Gymnasium kom Sigbjørn Sørensen engang i 1990’erne forbi en elev, der sad på en trappe og græd, fordi der var store problemer på hjemmefronten.
Han prøvede at trøste hende og spurgte så en ældre kollega, hvad mere skolen kunne gøre. Men holdningen var, at gymnasielærere skulle varetage deres fag. Trivsel var ikke et felt, man var så skarpe på.
Episoden var med til at drive Sigbjørn Sørensen i retning af job i efterskole- og højskoleverdenen, men samtidig drømte han om at være med til at stå for et gymnasium, hvis undervisning og dannelse er tilrettelagt ud fra ”et mere explicit kristent grundlag,” som han formulerer det.
Den drøm får han nu mulighed for at udleve, idet han netop har fået stillingen som rektor for Hovedstadens Kristne Gymnasium, som efter planen åbner efter sommerferien i 2018 med 50-60 elever.
”Jeg ser det som en enestående mulighed, der ikke kommer hver dag. Jeg har tidligere været med til at starte en kristen efterskole og ved, at jeg trives godt i pionerfasen. Det er mulighedernes land, og det er det skønneste land,” siger Sigbjørn Sørensen.
Præcis hvor det nye gymnasium skal holde til, er endnu ikke afklaret. Men det nærmer sig. Da Kristeligt Dagblad omtalte projektet i januar, kunne bestyrelsesformand Eik Dahl Bidstrup kun sige, at målet var at finde en adresse inden for Ring 4, som er den ringvej, der omkranser hovedstaden.
Nu præciserer den nye rektor, at gymnasiet kommer til at ligge ”inden for en radius af 500 meter fra Flintholm Station”, som ligger mellem Vanløse og Frederiksberg, og at der er flere adresser i spil i dette område.
Ambitionen for gymnasiet er at kunne tiltrække såvel unge fra frikirkelige og folkekirkelige miljøer som unge, der blot er tiltalt af et gymnasium, der både lægger vægt på faglighed, dannelse og et kulturelt fællesskab.
”Vi skal ikke være en kirke eller stå for rituel dannelse. Men vi tror på, at der i et kristent værdigrundlag er noget soliditet, som kan appellere bredt. Der er god læring i de kristne værdier,” siger Sigbjørn Sørensen.
Der er i forvejen ganske skarp konkurrence mellem hovedstadens mange gymnasier om at tiltrække de unge. Mange bruger store ressourcer på at markedsføre såvel deres faglighed som deres festkultur over for de unge. Sigbjørn Sørensen betoner, at han helst ikke vil markedsføre det nye gymnasium på, hvad det ikke er. Men alligevel.
”Jeg var selv som gymnasielærer frustreret over den alkohol-kultur, hvor det kun handlede om at koble fra. Hvis jeg skal markedsføre os for noget særligt, kunne det være en mere kulturel, nuanceret, facetteret og indholdsrig festkultur,” siger han og tilføjer:
”Vi vil ikke kun undervise, vi vil også meget gerne prioritere det sociale element ved forskellige fritidstilbud og caféer. Fagene er vigtige, men almen dannelse og den personlige trivsel er lige så vigtig.”
Den 50-årige Sigbjørn Sørensen bor med sin familie i Vojens. Han kommer fra en stilling som leder af Center for Specialundervisning i Svendborg, som retter sig mod voksne med særlige behov. Tidligere har han været forstander på den kristne Rudehøj Efterskole i Odder og den ligeledes kristne Kolding Internationale Højskole.
Han er uddannet cand.mag. i dansk og musik fra Aalborg Universiet og har både været involveret i kirkeliv, musikliv og kommunalpolitik i det jyske.
Han har også siddet i receptionen på Sømandshjemmet i Nuuk, Grønland, og holdt ledelsesseminarer på Færøerne og i Indien. Men der er ét sted i verden, hvor han ikke har haft arbejde før nu: i hovedstaden.
”Ja, det er angstfremkaldende. Hvordan skal jeg overhovedet kunne finde rundt?” spørger han. Med et strejf af ironi.