Prøv avisen

Der er kommet flere hjemløse – men alt for få støttes til at ændre deres situation

En mand med to hunde på Strøget i København. Hjælp til bolig er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at få folk væk fra gaden. Foto: Lars Hansen/ritzau

Kun få hjemløse får den omfattende støtte, de har brug for, hvis de skal kunne blive i en bolig. Værktøjerne er der, nu skal de tages i brug, lød det fra flere aktører til konference om hjemløse på Christiansborg

Der stod et banner fra Blå Kors i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der i går blev holdt konference om hjemløse: ”Hjemløse har brug for mere end en bolig,” stod der skrevet på det.

Det er ingen nyhed, at en hjemløs person ofte slås med flere problemer end manglen på en bolig alene. Psykisk sygdom og misbrug er to hyppige komponenter i de såkaldte ”komplekse” problematikker, der omgiver nogle af samfundets mest udsatte borgere. Men som konferencen skred frem, blev det stadig mere klart, hvilken konkret og sønderknusende virkelighed abstraktionen dækker over.

Nanna Godtfredsen er leder og medstifter af den private organisation Gadejuristen, der blandt andet yder udgående retshjælp til udsatte mennesker. Hun viste fotos af hjemløse personers omfattende skader: hele underarme, lægge og lår dækket af åbne sår. Halve fingre, der var kulsorte af forurenede stoffer og ødelagt blodomløb. Amputationer af ben og fingre.

”Det gør mig forfærdelig ondt, at folk skal lide sådan her. Og min pointe er, at billederne ville være lige så slemme og berøre os alle lige så dybt, hvis vi kunne tage fotos af alle de andre problemstillinger, de har i deres liv, socialt, psykisk, økonomisk, med mangel på netværk, med politiet, straffeapparatet og den kriminelle underverden. Nu skal vi tage fat på kompleksiteten: Disse mennesker er hårdt ramt. Og de er bredt ramt,” sagde hun.

Danmark har de senere år oplevet en stigning i antallet af hjemløse. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE, tidligere SFI), opgør hvert andet år antallet, og den seneste opgørelse fra 2015 viste, at der var 6138 personer, som var ramt af hjemløshed. Tallet angiver personer, som var i kontakt med sociale tilbud og myndigheder i en given uge det år. Det er steget støt siden 2009, hvor der i en given uge i løbet af året var 4998 hjemløse personer.

Tre ud af fire er mænd, fire ud af fem er danskere, og hver tredje er en ung under 30 år.

Forklaringen på stigningen er strukturel såvel som individuel, sagde Lars Benjaminsen, seniorforsker ved VIVE.

”Socialt udsatte borgere rammes mest af ugunstige samfundsmæssige strukturer, og det er især boligmanglen i landets store byer, der gør sig gældende her. Men det spiller i høj grad sammen med individuelle faktorer, hvor de to helt store problemer er misbrug og psykisk sygdom.”

Socialpædagogernes landsforening var arrangør af konferencen sammen med Det Konservative Folkeparti og Blå Kors. Socialpædagogerne havde i den anledning lavet en undersøgelse blandt forstandere og ledere på forsorgshjem og herberger. Undersøgelsen peger på en yderligere stigning i antallet af hjemløse siden 2015.

Desuden beretter den om komplekse problemer blandt det stigende antal hjemløse. I undersøgelsen svarer halvdelen af de adspurgte ledere, at de modtager flere beboere, som kommer direkte fra distriktspsykiatrien, og næsten lige så mange oplever, at stadig flere har mere end én diagnose.

Lars Benjaminsen fra VIVE fremlagde tal, der viste, at det store flertal af hjemløse tidligere var blevet sat ud af en bolig af fogeden. Samtidig fik 60 procent ingen støtte, sidst de boede i egen bolig.

”Når man parrer de to tal, må man jo tænke på, om man kunne have undgået nogle af de udsættelser, hvis de mennesker havde fået hjælp til at klare sig i boligen. Lad os gøre noget mere og give bedre social støtte,” siger han til Kristeligt Dagblad.

De Hjemløses Landsorganisation, SAND, var repræsenteret ved sekretariatsleder Ask Svejstrup og formand Christina Strauss. Hun har selv været hjemløs og misbruger, men er i dag stoffri og har haft en bolig i to år. Hun forsøgte at sætte ord på, hvor svært det kan være at beholde et hjem, når man aldrig har lært, hvad den slags er, og hvad der altså skal til udover selve boligen, hvis en hjemløs person skal have held til at ændre sin situation.

”Jeg er vokset op med overgreb og en alkoholisk far, og jeg har aldrig lært at håndtere noget som helst som et almindeligt menneske. Jeg har boet på gaden, på toiletter, på forsorgshjem og herberg, for der kan jeg finde ud af at begå mig. Jeg kan ikke finde ud af at have en bolig. Jeg har endnu ikke fået sat gardiner eller lamper op, jeg har lagener for vinduerne. Jeg kommer hjem sent om aftenen, og jeg tager afsted tidligt om morgenen. Jeg opholder mig på herberger. Jeg bruger kun soveværelset, og jeg kan heller ikke finde ud af at være der, for jeg føler mig ensom og alene,” sagde hun blandt andet.

Den gode nyhed er, at der findes metoder, som har dokumenteret effekt, hvad angår at hjælpe en person ud af hjemløshed. Det drejer sig om hurtigt at finde en bolig til den enkelte og dernæst sætte ind med en omfattende, tværfaglig indsats i forhold til at afhjælpe de specifikke problemer, han eller hun har.

Ifølge både VIVE og SAND bruges indsatserne dog for lidt. Ifølge Ask Svejstrup har knap én procent af hjemløse i perioden 2014-2016 fået et sådant forløb.

Langvarigt hjemløse er en oplagt målgruppe til flere forløb, sagde Lars Benjaminsen og anskueliggjorde, at manglen på indsats koster. 16 procent af hjemløse er langvarigt hjemløse. Men denne lille gruppe stod for hele 60 procent af alle døgnophold på herberger og forsorgshjem i perioden 1999-2009.

”Et skønsmæssigt overslag er, at det har kostet fire milliarder kroner over en tiårs-periode alene i udgifter til herberg, for der må de være, når de ikke har andre steder. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis vi kunne få nogle af dem i egen bolig med en helhedsorienteret indsats,” sagde han.

Børne- og socialminister, Mai Mercado (K), vil til efteråret fremlægge en handlingsplan til at bekæmpe hjemløshed.

”En bolig er første skridt for at komme ud af hjemløsheden. Dernæst kan man tage hånd om de mange andre problemer, hjemløse personer kæmper med. Housing first – men ikke housing only,” sagde hun.