Prøv avisen

Der er langt til en værdig død for alle

- Foto: LAUNETTE Florian/PHOTOPQR/LA PROVENCE

Alt for mange danskere dør uden den optimale omsorg og pleje

– Selvom Danmark bygger hospicer som aldrig før, og omsorg for døende er kommet stigende i fokus det seneste årti, er en værdig død med den rigtige pleje stadig forbeholdt de få. Langt størstedelen af de 55.000 danskerne, som dør hvert år, tilbringer deres sidste tid i hjemmet, på hospital eller plejehjem, og mange steder har man endnu ikke den nødvendige viden og erfaring til at skabe en værdig død, siger Helle Timm, chef for Palliativt Videnscenter, der blev etableret for et år siden som et nationalt center i et samarbejde mellem seks organisationer på sundhedsområdet.

Læs også: Universitet vil uddanne i omsorg for døende

I forbindelse med en national konference om emnet i dag på Christiansborg gør hun status på området:

– Vi ligger langt efter, hvad der er idealet, både i forhold til verdenssundheds- organisationen WHO's anbefalinger, og i forhold til for eksempel England eller Norge, der har prioriteret og udviklet området gennem mange år. Det betyder, at der rigtig mange steder, hvor der ikke er den nødvendige plads, ro og viden til at tage sig af patienter og pårørende ved livets afslutning, siger hun.

En død på hospice er stadig forbeholdt de allerfærreste og primært reserveret kræftpatienter, som udgør 29 procent af de døende.

– Halvdelen af os ender livet på et hospital. Ikke alle skal dø på et hospice, for at det er godt. Men vi har brug for, at den viden, vi har på det specialiserede niveau om for eksempel smertelindring og sorg, i højere grad bliver brugt på hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen, så alle kan få en værdig død, uanset hvor man befinder sig i systemet, siger Helle Timm, der efterlyser fornyede og klare retningslinjer for hele området. De gældende retninglinjer er over 10 år gamle.

Læs også: Hun har døden inde på livet

Lone de Neergaard, leder af enheden for planlægning i Sundhedsstyrelsen, erkender, at der er brug for opdaterede retningslinjer, som bør udarbejdes af fagfolk:

– Det er jo et område, der i lang tid ikke har haft en fast plads i systemet, så det er klart, at området ikke har særlig mange kliniske retningslinjer. Derfor er det godt, at der kommer mere og mere fokus på det, og at man stadig flere steder ser nødvendigheden af at styrke området, siger hun.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), mener ikke, retningslinjer gør det alene. For den værdige død kræver fysiske rammer og personaleressourcer, som sundhedsvæsenet ikke har på nuværende tidspunkt, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk