Der er næsten ingen militærnægtere tilbage i Danmark

For 100 år siden fik Danmark sin første militærnægterlov. I dag melder så mange sig frivilligt til forsvaret, at antallet af militærnægtere er på et lavpunkt

Det er kun i meget begrænset omfang nødvendigt for de værnepligtige at tage militærnægterlovens bogstav om modstand mod militærtjeneste i anvendelse. Det skyldes, at mange trækker frinummer ved sessionerne, og at langt de fleste af de værnepligtige, forsvaret har brug for, melder sig frivilligt.
Det er kun i meget begrænset omfang nødvendigt for de værnepligtige at tage militærnægterlovens bogstav om modstand mod militærtjeneste i anvendelse. Det skyldes, at mange trækker frinummer ved sessionerne, og at langt de fleste af de værnepligtige, forsvaret har brug for, melder sig frivilligt. Foto: Henriette Dæhli/ritzau.

32 unge aftjente sidste år deres værnepligt som militærnægtere. I 2015 var tallet 26. Det var det laveste antal militærnægtere i Danmark, siden begyndelsen af 1930’erne – bortset fra under Anden Verdenskrig, da der ikke blev indkaldt soldater, og der derfor heller ikke var militærnægtere.

Den 13. december 1917 fik Danmark sin første militærnægterlov, som tillod værnepligtige at nægte at forrette militærtjeneste, hvis det stred imod deres samvittighed. Nu 100 år senere har det kun i meget begrænset omfang været nødvendigt for de værnepligtige at tage militærnægterlovens bogstav om modstand mod militærtjeneste i anvendelse. Det skyldes, at mange trækker frinummer ved sessionerne, og at langt de fleste af de værnepligtige, forsvaret har brug for, melder sig frivilligt.

Forsvaret vurderer på baggrund af den løbende kontakt med de unge, at der kan være en række årsager til, at så mange melder sig frivilligt:

De vil gerne bidrage til at skabe fred og sikkerhed i verden, værnepligtsuddannelsen kan give dem et særligt fællesskab og kammeratskab, den kan give personlig udfordring, og nogle vil gerne have uddannelsen på deres cv.

”Endelig er værnepligtsuddannelsen indgangsportalen til de mange muligheder, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen tilbyder. Hvis man overvejer en uddannelse og en karriere i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, så er værnepligtsuddannelsen en god mulighed for at se os an,” skriver presse- og kommunikationschef i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Tomas Ilsøe-Mikkelsen i en e-mail.

De 32 unge, der sidste år nægtede militærtjeneste, skal tælles ud af en værnepligtsårgang på i alt 39.525, som mødte frem på sessionerne, fremgår det af forsvarets statistikker over værnepligtige. Af de knap 40.000 skulle forsvaret kun bruge 4200 som værnepligtige soldater. Og de meldte sig stort set alle frivilligt til et af værnene. Derfor var der kun 32, som måtte søge om at blive overført til militærnægtertjeneste.

Når de værnepligtige var fundet, var der godt 35.000 tilbage af hele værnepligtsårgangen. De trak enten frinummer, et såkaldt måske-nummer, eller de blev erklæret uegnet til militærtjeneste. Dermed fik kun de færreste af årgangen mulighed for at tage stilling til, om de ville være soldater. Og det betragter den 91 år gamle pacifistiske organisation Aldrig Mere Krig som et problem.

”Der er 90 procent, der ikke har meldt sig som frivillige, og de er aldrig blevet stillet over for udfordringen, om de vil ind til militæret eller ej,” siger talsmand for Aldrig Mere Krig, Tom Vilmer Paa-mand.

For at få et billede af, hvor mange der i givet fald er imod militæret, planlægger organisationen til næste år en kampagne, hvor den vil opfordre de værnepligtige til frivilligt at melde sig som militærnægtere.