Der er penge i hullede sokker og slidte T-shirts

I Region Midtjylland vil Danmarks første tekstilmølle forvandle udtjent tøj til brugbare tekstiler. Oplagt, mener formanden for Folketingets Miljøudvalg

Udtjent tøj kan blive til nye tekstiler. Illustration: Rasmus Juul
Udtjent tøj kan blive til nye tekstiler. Illustration: Rasmus Juul.

Hullet, slidt og ildelugtende tøj, som vi i dag opfatter som affald, bliver i fremtiden en ressource.

Stigende råvarepriser og fokus på bæredygtighed betyder, at modeindustrien nu begynder at tænke på, hvordan den kan få noget af al det tøj og de tekstiler tilbage, som den i en lind strøm har sendt ud på markedet.

Selv den mest slidte og plettede T-shirt kan trevles op og genanvendes til nye formål. Det kunne for eksempel være til isolering i huse, til bilsæder, nye metervarer og tråd.

Det handler om at tænke cirkulært - i kredsløb - så der ikke bare ophober sig bjerge af affald, når vi er færdige med at bruge vores tøj og tekstiler.

Det mener Svend Erik Nissen, som er projektleder i Innovationsnetværket Livstil - Bolig & Beklædning i Herning. Et netværk, som i øjeblikket arbejder på at udvikle Danmarks første industrielle tekstilmølle, et stort anlæg, som om cirka to år kan forvandle kasserede tekstiler og tøj til nye materialer, der kan indgå som halvfabrikata i ny produktion. Tekstilmøllen kommer til at ligge i Region Midtjylland og kan blive starten på en ny industri.

”Vores mål er, at der i fremtiden slet ikke er noget, som hedder affald. Det skal opfattes som en værdifuld ressource, der kan indgå som råmateriale i ny produktion,” siger han og fortsætter:

”Hvert år er der 24.000 tons tøj, som ender på forbrændingen. Vi skal lave en smart udnyttelse af genanvendelige materialer. Ved at tage tekstilerne ind i et anlæg kan vi splitte tøjet op og ved hjælp af udvikling af nogle teknologiske enheder få rene materialestrømme af for eksempel bomuld, viskose eller uld ud, som vi kan spinde til nye garner og tråde,” forklarer Svend Erik Nissen.

Hvis man opfatter alt det tøj samt alle de industrielle tekstiler, der årligt bliver kasseret, som en værdi, er der masser at komme efter.

Danmark er det land i Norden, der har det største tøjforbrug. Ifølge en analyse af modebranchen lavet af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte i 2013 ”Fashioning Sustainability 2013” forbruger hver dansker i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det svarer til 16 par jeans. Som altså er penge værd, hvis de kommer igennem tekstilmøllen, påpeger Svend Erik Nissen.

”Der er altid penge i cirkulær økonomi. De virksomheder og kommuner, der er kommet i gang med denne omstilling, kan se en økonomisk gevinst ved det. Det kan måske først mærkes direkte i stor skala om et par år. Målet er, at den såkaldte grønne omstilling er værdiskabende og skal kunne betale sig på bundlinjen, samtidig med at man bidrager til en bedre klimabalance, et mere effektivt energi- og vandforbrug, så der på jorden er ressourcer nok til den milliard flere menenesker i 2030, der tilhører mellemklassen” siger han.

For at fodre tekstilmøllen skal der indføres et landsdækkende retursystem for indsamling af kasserede tekstiler og tøj. Både tekstilmøllen og retursystemet er vigtige initiativer, mener formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt fra De Radikale.

”Jeg har i flere år været optaget af, hvordan vi kan undgå tøjspild, dels gennem bedre retursystemer, dels ved at udnytte tøjets levetid langt bedre. Ligesom ved madspild er der jo i vores tøjforbrug et kæmpe ressourcespild, som ikke giver mening,” siger hun.

Hun mener, det er helt oplagt, at man ved hjælp af et samlet retursystem og ved etableringen af en tøjmølle får lavet en ordning for at genanvende tekstiler i Danmark. Lige nu kan man aflevere brugt tøj hos tøjkæderne H&M og Name it, og det er fint, men hvis Lone Loklindt skal bestemme, skal bør det foregå mere systematisk, så alle danskere på en nem måde kan komme af med deres gamle tøj.

”Jeg anerkender bestemt, hvad tøjkæderne gør i forhold til at indsamle tøj. Men skal man aflevere sit tøj, hvor man har købt det, så bliver det til private indsamlingsordninger, og det gør det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue. Derfor skal vi have lavet et samlet retursystem. Det vil også være interessant for den danske tøjbranche generelt at få fingre i de materialer i forhold til at bruge ressourcerne optimalt,” siger Lone Loklindt.

Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver på kemikalieområdet i Det Økologiske Råd, mener ligeledes, at tanken om et retursystem er god:

”Vi ser meget gerne, at vi genanvender vores ressourcer. Idéen med at få genanvendt tøj og tekstiler er god. Det er den cirkulære økonomi, vi arbejder hen imod. Det er bestemt den rigtige vej at gå frem for at afbrænde tøjet, som i høj grad sker nu. Der er også et affaldsproblem i forhold til de kemikalier, der er i tøjet og i vaskemærkerne i nakken, når det bliver brændt af. Vi vil gerne have tøjet ud af affaldsledet. Og vi ser meget gerne, at branchen laver det regnskab for det forhåbentligt positive aftryk, som genanvendelsesprocessen vil have på miljøet,” siger hun.