Den bornholmske landmand Preben Bjerregaard blev egentlig ikke overrasket, da det danske forsvar i sommer tog kontakt til ham for at høre om mulighederne for at placere en radar på hans mark i Ibsker ved Svaneke.
“Jeg vidste jo godt, at vi har verdens bedste udsigt over Østersøen, og vi ligger 100 meter over havets overflade, så jeg kan da godt forstå, at de kunne bruge vores lokalitet,” siger Preben Bjerregaard om radaren, der kan afsøge luftrummet og bruges til militære øvelser.
Preben Bjerregaard siger, at radaren på hans mark har fået folk omkring ham til at tale en smule mere om sikkerhedssituationen i Østersøen, men at det ikke er noget, ”der tynger”.
”For søren da, jeg er landmand, og min holdning er, at man lever én gang og man skal få det bedste ud af det, så jeg gider ikke bekymre mig og kigge mig over skulderen.”
Selvom Preben Bjerregaard personligt er ubekymret, er de opsatte radarer alligevel et tegn på, at Danmark som nation igen bekymrer sig om, hvad russerne kan finde på, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
”Vi har et behov for at kunne se, hvad der sker i vores område, og så kan vi samtidig vise russerne, at de kan lave alle deres narrestreger, men at vi kan se dem, og at de hellere bør lade være. Og så er opsætningen af radarer også et forsøg på at gøre det umuligt at lave overraskelsesangreb.”
Det er den russiske optrapning og udstationering af soldater ved grænsen til Ukraine, der den seneste tid har skabt bekymring i Vesten og har fået selv Sverige til at sende patruljerende soldater på gaden på øen Gotland i Østersøen. I samme ombæring har den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist udtalt, at danske Bornholm er en strategisk perle for Rusland. Forsvarsalliancen Nato har som modsvar til russerne blandt andet sendt et hollandsk krigsskib til Østersøen syd for Bornholm for at overvåge situationen i området, og den danske fregat Peter Willemoes sejler formentlig ind i Østersøen i løbet af næste uge.
Den øgede aktivitet i Østersøen skal dog ikke ses som et tegn på, at Danmark særskilt opruster omkring Bornholm, siger Peter Viggo Jakobsen. Danmarks fokus er i stedet at bidrage til Nato’s indsats i Baltikum, hvilket man allerede har gjort med blandt andet fire F-16 jagerfly og i alt 230 personer fra det danske forsvar.
”Danmark bidrager til Natos fælles afskrækkelse af russerne for at holde Danmark og Bornholm sikkert. På den måde indgår Danmark i en større ramme, men vi har ikke gjort noget særskilt for at beskytte Bornholm, udover at vi hele tiden har haft en militærbase derovre,” siger Peter Viggo Jakobsen med henvisning til Almegårds Kaserne, der er hjemsted for en bataljon fra Gardehusarregimentet.
I tilfælde af at der bliver placeret missiler på Bornholm, fordi vi ikke har forsvaret øen, sådan som svenskerne forsvarer Gotland, så er vi sat skatmat.
At Danmark prioriterer forsvaret af Baltikum over Bornholm, skyldes, at risikoen for et russisk angreb på Bornholm er lille, vurderer Peter Viggo Jakobsen. Det værste, der kan ske på Bornholm i den nuværende situation, er, at russerne markerer deres utilfredshed med de danske forstærkninger i Østersøen ved at sende kampfly ind i bornholmsk luftrum, som det skete to gange i sommer. Derfor er Peter Viggo Jakobsens besked til bornholmerne klar:
”Der sker ikke noget nyt, som I ikke har været vant til de seneste mange år. Der er ingen grund til bekymring.”
Den opfattelse deles ikke af Michael Hesselholt Clemmesen, der er militærhistoriker, pensioneret brigadegeneral, og som fra 1986 til 1988 var chef for kupforsvarsstyrken, Bornholms Værns Kampgruppe. Han kalder det ligefrem ”idiotisk” ikke at have tropper på Bornholm, fordi øen på samme måde som svenske Gotland er ekstremt udsat for landgang.
”Hvis jeg var et folketingsmedlem fra Bornholm, vil jeg sige, at det er helt uacceptabelt, at vi ikke er sikret bedre.”
Allerede for fem år siden, hvor det nuværende forsvarsforlig blev diskuteret, argumenterede Michael Hesselholt Clemmesen for at placere en fast enhed på Bornholm, der havde øens forsvar som hovedopgave. Det skete ikke, og ifølge militærhistorikeren modsvarer indsatsen på forsvarsområdet i dag ikke det faktum, at vi er i en situation, der minder om den allerførste fase af Den Kolde Krig.
Mens Peter Viggo Jakobsen mener, at Bornholm er langt nede på listen over potentielle russiske mål, ser Michael Hesselholt Clemmesen anderledes på det. Han frygter, at nogle af de missilsystemer, der nu står i russiske Kaliningrad, kan blive placeret på Bornholm i tilfælde af en konflikt mellem Rusland og Baltikum. Hvis det sker, vil man ikke kunne sejle og knap nok flyve over Østersøen, og Nato har ikke de styrker i Europa, der kan sikre en hurtig generobring af Bornholm.
”I tilfælde af at der bliver placeret missiler på Bornholm, fordi vi ikke har forsvaret øen, sådan som svenskerne forsvarer Gotland, så er vi sat skatmat.”