Prøv avisen

”Vi vil tilbyde nigerianske kvinder en vej ud af prostitution”

Sidste onsdag nat besøgte en snes nigerianske kvinder natcaféen i krypten under Eliaskirken. Kun en enkelt af kvinderne ønskede at tale med en journalist. Kvinderne lever på hemmelige adresser i København. Mange har opholdstilladelse i Sydeuropa og kan derfor rejse på turistvisum i EU. Men som noget nyt kommer der nu også helt unge kvinder, der lever illegalt i Europa. Foto: Andreas Beck

I Eliaskirkens krypt hjælper fem kirker og Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) nigerianske kvinder, der sælger sex på gaden på Vesterbro i København. Projektets leder håber, at den vedvarende indsats for kvinderne på et tidspunkt kan betyde, at flere vender tilbage til et andet liv i Nigeria

De skinnende blå fletninger i Roses lange sorte hår er kunstfærdigt lavet. Den 33-årige nigerianske kvinde har boet 14 måneder i Danmark, og hun drømmer om en fremtid som frisør her i landet.

”Jeg vil gerne forlade mit dårlige job og få en forretning,” forklarer Rose over en kop te i Eliaskirkens krypt på Vesterbro.

Rose er en rank og stolt udseende afrikansk kvinde iklædt en lyserød t-shirt og cowboybukser. Ansigtet har lette furer, og Rose fortæller, at hendes liv i Danmark bestemt ikke er let. Hun kan ikke oplyse, hvor hun bor. Hun fortæller, at hun er kommet hertil på turistvisum fra Italien, hvor hun har opholdstilladelse.

Klokken er tre om natten, og Rose sidder sammen med en snes nigerianske kvinder ved bordene i krypten i Eliaskirken på Vesterbro. I det store mødelokale står også de to frivillige den 34-årige teologistuderende Mia Geisler og den 23-årige antropologistuderende Mayada Mohamedani og griller toasts og deler appelsinstykker ud.

Rose er en af de modne kvinder i caféen. Ved bordene sidder også helt unge kvinder på omkring de 20 år. De er klædt i farvestrålende stramme bluser og cowboybukser, og de dufter af parfume. Ved bordene bliver der talt, grinet og spillet klodsmajor, inden de igen skal ud på gaden. Set udefra kunne flere af kvinderne lige så godt gå for at være gymnasieelever. Deres livlige blikke er langt fra det billede, der ofte tegnes af danske kvinder i en tilsvarende situation. De nigerianske kvinder forsøger ikke at dulme sig med stoffer eller alkohol. Tværtimod lever de nærmest asketisk, så de kan sende flest muligt penge hjem til familien.

Eliaskirkens krypt på Vesterbro fungerer hver onsdag nat mellem klokken tre om natten og klokken seks om morgenen som natcafé for en gruppe nigerianske kvinder, der arbejder med prostitution på Vesterbro i København. Bag initiativet, der begyndte for fem år siden, står Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), og fem københavnske kirker.

Godt 30 frivillige kvinder er tilknyttet natcaféen. Udover natcaféen har projektet oprettet et såkaldt safe house sammen med en nigeriansk organisation og samarbejder med syv andre safe houses i Nigeria. Her kan kvinder, der har været udnyttet til prostitution, modtage psykologisk rehabilitering og få støtte til at finde et job eller komme i gang med en uddannelse. Samtidig har de danske kirker været med til at uddanne talspersoner i Nigeria, der kan advare unge mod at tage til Europa.

Kvinder fra Nigeria er på få år blevet den største gruppe af udlændinge, der arbejder i prostitutionsmiljøet på Vesterbro i København. Sidste år vurderede Center mod Menneskehandel, at der var 121 ofre for menneskehandel i Danmark. Heraf var de knap 100 nigerianske kvinder. I 2017 var der 98 sager om menneskehandel, hvoraf knap 80 drejede sig om kvinder fra Nigeria. Karin Kjærgaards forsigtige skøn er, at et par tusinde nigerianske kvinder i Danmark ernærer sig ved prostitution.

En stor del af de nigerianske kvinder er blevet smuglet op gennem Afrika og har fået ophold i Italien, hvorefter de er rejst til Danmark. Men ifølge Center mod Menneskehandel kommer der nu flere helt unge nigerianske kvinder til Danmark, som ikke har opholdstilladelse i Sydeuropa. De er ofte mere pressede og tilbageholdende med at søge hjælp.

Projektleder Karin Kjærgaard fortæller, at kvinderne sjældent fortæller om deres baggrund.

”Mange af kvinderne bliver lokket til Europa af mellemmænd. Deres situation er meget fastslåst, fordi de kommer til at stå i gæld til de bagmænd, der arrangerer rejsen. De er ofte ikke klar over, hvor omfattende den udnyttelse er, som de bliver udsat for i Europa. Bagmændene lover dem, at de kan tjene meget hurtige penge og så vende hjem. Men livet her er som regel langt hårdere, end de har troet. De er også fanget i nogle familiestrukturer. Det forventes, at de kan sende penge hjem. Derfor kan man ikke sige, at kvinderne frit har valgt deres erhverv,” siger Karin Kjærgaard.

Hun henviser til, at kvinderne i nogle tilfælde kommer til at skylde deres bagmænd, hvad der svarer til flere hundrede tusind kroner for rejse og ophold i det fremmede land.

Klokken nærmer sig fire, da Stephanie Peterschmitt Allen holder en kort andagt. Den 26-årige franskmand, der har boet i Danmark i to år, er til daglig softwareudvikler og desuden frivillig i Eliaskirkens natcafé. Under andagten læser hun op af Lukas Evangeliets kapitel seks, hvor Jesus viser sin næstekærlighed til en prostitueret. Der er helt stille under oplæsningen, og flere af kvinderne sidder med lukkede øjne og foldede hænder.

”Kvinderne kommer fra den kristne del af Nigeria, og de er meget fortrolige med kristendommen. Derfor har det stor betydning, at de kan komme i kirken. Samtidig skabes der nogle bånd til de frivillige. For nylig oplevede vi for eksempel, at en af de nigerianske kvinder aftalte at gå i svømmehallen med en af vores frivillige. Vi vil utrolig gerne kommunikere, at der findes en vej ud af prostitution, og det kan en relation til andre unge danske kvinder måske være med til at understøtte. De nigerianske kvinder er traumatiserede, og de skal høre budskabet om, at der er et alternativ til prostitution, mange gange, før de overhovedet kan tro på, at det er en mulighed,” siger Karin Kjærgaard.

Efter andagten skal de to frivillige Mayada Mohamedani og Mia Geisler ud på Vesterbros gader for at tilbyde te, kiks, bolsjer og kondomer til de kvinder, de møder.

Den første, de møder, er en østeuropæisk kvinde med kraftig make-up og slørede øjne. Selvom Eliaskirkens café primært henvender sig til nigerianere, har hun været i krypten et par gange.

”Jeg har det o.k.,” siger kvinden, mens hun hastigt drikker en kop te.

Længere nede ad Istedgade møder Mayada Mohamedani og Mia Geisler et par nigerianske kvinder, som de kender fra caféen.

De råber hej og skænker te op i engangsbægrene.

Mia Geisler har været frivillig i Eliaskirkens natcafé det seneste halvandet år. Hun fortæller, at hun græd efter den første vagt.

”Selvom jeg havde læst om forholdene for de nigerianske kvinder, var det en meget overvældende oplevelse at møde kvinderne i virkeligheden. Man føler sig helt ufattelig privilegeret, og det er lidt uvirkeligt at tænke på det, de har været igennem. Det er stærke kvinder, der har overlevet de mest utrolige strabadser på turen gennem Sahara,” siger Mia Geisler.

Mayada Mohamedani har studeret forholdene for kvinder i prostitution i Amsterdam. Hun synes, at tilværelsen for de kvinder, der sælger sex på gaden på Vesterbro, er brutal sammenlignet med Holland, hvor salg af sex foregår på legaliserede bordeller.

Tilbage i krypten er klokken halv seks, og de fire frivillige og Karin Kjærgaard rydder af bordene, mens de sidste kvinder forlader kirken. Projektleder Karin Kjærgaard understreger, at målet med caféen ikke bare er at servere toasts.

”De kvinder, der kommer her, er kompetente og akkurat lige så godt begavede som danske unge. Vi skal hjælpe dem ud af deres traumer. Vi skal give dem kærlighed og omsorg, og vi skal satse på at tilbyde dem en vej ud af prostitution,” siger Karin Kjærgaard.

Den seneste opgørelse fra Center mod Menneskehandel viser, at det er svært. 50 ofre for menneskehandel trådte sidste år ud af et tilbud om at få en særlig refleksionsperiode og støtte til hjemsendelse.

”Danmark har tilladt et parallelsamfund, hvor nigerianske kvinder sælger sex, og hvor indsatsen for at få kvinderne rehabiliteret ikke er særlig vellykket. Jeg håber, at det faktum, at vi har arbejdet med kvinderne gennem flere år, vil betyde, at nogle på et tidspunkt rejser hjem og får hjælp til at komme i gang med en anden tilværelse,” siger Karin Kjærgaard.

Hun kender selv en håndfuld kvinder, der er taget tilbage til Nigeria for at begynde et nyt liv. I forsommeren mødte hun en ung nigeriansk kvinde, som har haft sin gang i Eliaskirkens krypt gennem flere måneder. Sidste år blev hun sendt hjem med bistand fra Center mod Menneskehandel, og i dag har hun åbnet sin egen lille butik i Benin City i Nigeria. Her sælger hun kosmetik og sodavand.

”Der var glimt i hendes øjne, og hun var bare så glad for at være sluppet ud af prostitution,” fortæller Karin Kjærgaard.

Roses navn er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Foto: Andreas beck
Der er godt 30 frivillige tilknyttet natcaféen i Eliaskirken i København. Hovedparten er unge studerende. De frivillige serverer mad og taler med kvinderne i caféen og går rundt på Vesterbro og serverer varm te for kvinderne på gaden. Fra højre ses Pernille Røgeskov, Stephanie Peterschmitt Allen og Mayada Mohamedani. Mia Geisler og projektets leder, Karin Kjærgaard, sidder med ryggen til. Foto: Andreas Beck