Blandt Bibelens mange navne har Johannes og Elisabeth været særlig gode til at slå rødder. Varianter af de to navne er vidt udbredt overalt, hvor kristendommen har haft kulturel indflydelse, og i Danmark er der registreret 72 varianter af hvert af de to navne.
Samtidig er historien om Johannes og Elisabeth også en historie om, hvordan forskellige varianter af de samme navne har passet sammen med skiftende tiders navneudvikling. Fra den oprindelige bibelske udgave udviklede man i Danmark lokale varianter som Jens og Else. I det 20. århundrede blev navne som John og Lis smarte, og forældre med endnu mere begejstring for engelsksproget populærkultur foretrak måske Johnny og Lizzie — men i den seneste udvikling er Johannes og Elisabeth vendt stærkt tilbage.
”Lige de to bibelske navne har været meget udbredte i deres mange former, lige siden kristendommen spredte sig rundt om i verden. I dansk tradition var Maria og Jesus oprindeligt for hellige til, at man fandt det passende at give sine børn disse navne. Maria kom dog i brug fra omkring år 1400,” fortæller Birgit Eggert.
Hun er lektor i navneforskning ved Københavns Universitet og hovedredaktør på det nye Dansk Navneleksikon, som officielt udkommer fredag som det første videnskabeligt baserede danske online-navneleksikon nogensinde, men som man dog allerede nu kan besøge på internetadressen ordnet.dk/dnl for at læse om eksempelvis sit eget navns historie.
Leksikonet er et samarbejdsprojekt mellem Arkiv for Navneforskning på Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og i sin første udgave indeholder det opslag om 3130 fornavne.
Ved de kommende års opdateringer af værket er det planen, at hver opdatering skal have et navnetematisk fokus. Det er også tilfældet i første udgave, hvor fokus har været på stamnavne af kristen oprindelse, som udgør en væsentlig del af nutidens mest brugte navne.
Danskerne er meget optagede af navne, og vi gør brug af en stadig større magfoldighed af navne, når vi navngiver vores børn, men indtil dette værk har der manglet et værk med pålidelig, forskningsbaseret viden om, hvor navnene stammer fra, hvor længe de har været i brug, og hvilke andre navne de er beslægtet med. Det råder det nye værk bod på.
”I Danmark var der gennem middelalderen relativt få forskellige fornavne i brug i Danmark. I 1700-tallet kom franske navne på mode, og da folk i 1800-tallet lærte at læse, kom der en del nye navne til fra litteraturen,” fortæller Birgit Eggert, som tilføjer, at med det seneste halve århundredes internationalisering er mængden af fornavne blevet meget mere mangfoldig.
De nye navne kommer både med indvandrergrupper og med inspiration fra alverdens kulturer. Nu er der for eksempel også personer i Danmark, der hedder Jesus, idet dette i spansk tradition har været anset for mere passende end i dansk.
Blandt de mange gamle navne, som har fået ny popularitet i Danmark, er også indtil flere bibelske navne som Noah, Andreas og Elias. Hertil bemærker Birgit Eggert dog, at det ofte er det lydlige element, der trækker.
”I de seneste årtier har der været et lydligt element i navnemoden, som går ud på at navne med to vokaler op ad hinanden, kaldet hiat, falder i manges smag,” forklarer navneforskeren, som tilføjer, at det samme gør sig gældende for de ikke-bibelske navne Louis og Louise.
Det er en kendsgerning, at danskerne til stadighed bruger navne fra Bibelen og kristendommen, når de navngiver deres børn, og at mange af de nye modenavne også er bibelske, men forklaringen på de nye navne er ifølge forskeren i langt de fleste tilfælde ikke øget tro, men øget internationalisering.
”Ved at vælge Johannes i stedet for den danske variant Jens, eller vælge Andreas frem for den danske variant Anders, får man ikke alene et navn, der står i Bibelen, men også et mere internationalt navn, som er fælles i en større del af verden,” forklarer Birgit Eggert.