Prøv avisen

Der har altid været censur, men engang var den synlig

Denne tegning er Jørgen Bitschs bidrag til en iransk satirekonkurrence om holocaust. - Foto: Jørgen Bitsch.

HUMOR FOR ALVOR: Har Muhammed-sagen gjort os mere forsigtige med at bruge satire? Nej, det har altid været tabuer, siger tegner Jørgen Bitsch, som har skabt debat ved at deltage i en iransk satire-konkurrence om holocaust

– Min satire er ikke holocaustbenægtende, men holocaustforstørrende. Jeg mener ikke, at jeg tager noget fra jøderne ved at relativere holocaust. Vi kan bruge deres lidelser i en større sammenhæng frem for at fastholde dem som museumsgenstande.

Jørgen Bitsch svarer hurtigt og sikkert. Og siden han for godt en måned siden indsendte sit bidrag til en satirekonkurrence i en iransk avis, har han da også hørt påstandene utallige gange: at han nedgør nazismens jødeudryddelser, støtter anti-semitiske kræfter og agerer nyttig idiot for fundamentalister og despoter.

For at forstå den hårde kritik mod den 36-årige satire-tegner skal man tilbage til Muhammed-sagens hektiske dage i februar.

Mens sagen kørte, og det fra den ene side i striden blandt andet lød, at man ikke kan indrette sin satire og humor efter den meget subjektive følelse af at være krænket, blev der svaret igen fra Iran. Vesten har også sine tabuer, som er undtaget fra satire, ikke mindst holocaust, lød det fra en iransk avis, der som et modsvar på de 12 Muhammed-tegninger udskrev en international satire-konkurrence om holocaust.

Jørgen Bitsch, som normalt hudfletter politikere, erhvervsliv og andre magthavere i Ekstra Bladet, valgte at deltage. For en måneds tid siden afleverede han sin færdige tegning, hvor han spørger, hvad der er det virkelige holocaust: Anden Verdenskrigs seks millioner dræbte jøder, vestens udnyttelse af den tredje verden, hvor 16 millioner mennesker årligt dør af sult, krig og nød, eller vestens forurening og udpining af naturen, der kan ende med at dræbe klodens seks milliarder mennesker.

– Holocaust fremhæves som en ondskab, der ikke vil blive overgået. Men fastholder vi, at holocaust er unik i sin ondskab, vender vi det blinde øje til vestens forbrydelser mod den tredje verden, som dræber endnu flere mennesker. Med vores handelsrestriktioner og politiske prioriteringer tager vi livet af millioner af mennesker i verdens fattigste lande. Det er et moderne holocaust. Uden pigtråd, men med handelsmure. Og når vi spørger, hvordan tyskerne kunne undgå at se røgen fra krematoriernes skorstene, vil fremtidens mennesker måske spørge, hvordan vi kunne undgå at se røgen. Min pointe er desuden, at det udvalgte folk ikke kun er jøderne, men hele menneskeheden. Vi er alle ofre, siger Jørgen Bitsch, som af blandt andre Det Mosaiske Troessamfund er blevet kritiseret for at skævvride holocaust og lade sig udnytte af et diktatur, som systematisk forfølger kritiske holdninger.

– Det må være muligt at diskutere det jødiske martyrium uden at blive kritiseret for antisemitisme. Men kritikken af min tegning dokumenterer, at vores forsvar for ytringsfriheden er hyklerisk. Der har altid været censur, også før Muhammed-sagen. En gang var censuren synlig, nedskrevet i tekst. I dag er den mere usynlig. Effekten er den samme. Det så man, da Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose sagde ja til at bringe satire-tegninger over holocaust. Han blev sendt på ferie på ubestemt tid, siger Jørgen Bitsch, der i samme satiriske stil som i sine tegninger har udtalt, at han med sin antizionisme bidrager til en mellemfolkelig forståelse, der bør indbringe ham et Ridderkors fra dronning Margrethe.

Selvom hans mål er at anvende satiren som pegefingeren i velfærdssamfundets ømmeste punkter, tror også Jørgen Bitsch, at Muhammed-sagen har rykket ved satirens grænser.

"Ingen har lyst til at blive den næste Muhammed-tegner", som han siger, men tilføjer straks, at satiren kun har en berettigelse, hvis den formidler en holdning, ikke kun et plat grin.

– Jeg har selv grænser for, hvad jeg vil lave satire over i mine tegninger. At gøre grin med fulde grønlændere eller hjemløse, som jeg har set eksempler på, er i mine øjne uanstændigt og har intet med hverken satire eller humor at gøre. Det er at sparke på samfundets udstødte fremfor at udstille magthaverne, hvilket altid har kendetegnet for den bedste satire. Den franske satiriker Charles Philipon, der er kendt som en satirens fædre, tegnede i 1830'erne den franske kong Louis-Philippe som en pære, hvilket kostede ham en tur i fængsel. Men hans satire hang ved og pillede ved kongens status, siger Jørgen Bitsch.

Politisk hører Jørgen Bitsch til på venstrefløjen. Han er medlem af Enhedslisten, og hvis man kender ham fra Ekstra Bladet, ved man også, at Irak-krigen, terror-bekæmpelsen, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti ofte mærker den skarpe spids af hans pen.

Men skulle det umiddelbart usandsynlige ske, at den danske venstrefløj fik regeringsmagten, føler han sig overbevist om, at også den ville opføre sig på en måde, så han stadig ville have tilstrækkeligt med stof til sine satiriske streger.

– Magthavere har en tendens til at opføre sig ens, og udfordringen for en satiriker er netop at have øje for uretfærdigheden og undertrykkelsen, uanset hvad form, den så kommer i, siger Jørgen Bitsch.

Ønsket om at bryde tabuer går igen i Jørgen Bitschs næste store arbejde, en illustration til bogen "Ord fra fronten" af forfatteren Gordon Inc. I bogen, som udkommer om et par måneder, kommer Danmarks nye status som krigsførende nation i Irak og Aghanistan under behandling, hvilket også afspejler sig i Jørgen Bitschs illustration bogens forside. Her ses forfatteren hænge korsfæstet på Dannebrog, hvor det hvide kors består af kranier, mens blodige lig danner de røde felter.

– Her kan man også tale om noget, der måske ligger på grænsen af normale satiriske virkemidler. Men i satiren kan man tillade sig mere, sætte tingene på spidsen og servere pointer på en måde, det ville være vanskeligt at gøre via en kronik eller et samfundsanalytisk værk, siger Jørgen Bitsch.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dkFakta

**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens ottende artikel.

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk

Denne tegning er Jørgen Bitschs bidrag til en iransk satirekonkurrence om holocaust.