Stephanie Lose: Man skal huske at bevare optimismen

Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark og Danske Regioner, glæder sig over, at antallet af smittede og indlagte med corona er faldende

Selvom det for Stephanie Lose, 37 år, har været en hektisk periode, hvor alle vågne timer er blevet brugt på coronakrisen, har hun nydt at være mere hjemme hos familie end i de seneste fem år. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Selvom det for Stephanie Lose, 37 år, har været en hektisk periode, hvor alle vågne timer er blevet brugt på coronakrisen, har hun nydt at være mere hjemme hos familie end i de seneste fem år. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?

Det gør jeg, som jeg egentlig også gør i dagligdagen og i andre ekstraordinære situationer, ved at have en god tryg base hjemme hos min familie. Jeg gør det også ved at følge med i udviklingen, hvor jeg kan se, at vi langt inde i genåbningen af Danmark har faldende antal smittede og faldende antal indlæggelser hver dag. Og det er opmuntrende. Dengang, vi begyndte genåbningen af samfundet, tror jeg, at vi allesammen forestillede os, at når vi kom et stykke tid hen, ville der være flere smittede og indlagte. Så der er grund til at glæde sig over, at tallene indtil nu har været for nedadgående. For mig er livsmod et spørgsmål om at huske, at selvom det er en ekstraordinær tid, er der også grund til optimisme og tro på, at vi kommer ud på den anden side igen.

Hvordan bruger du din tid anderledes nu?

Lige nu synes jeg, at hverdagen i højere grad vender tilbage til, hvordan den plejer at se ud. Men de måneder, coronakrisen har stået på, har været meget anderledes. Først og fremmest ved at det nærmest kun handlede om corona. Det har også været anderledes, at møder, der normalt har været fysiske, har været videomøder. På en almindelig uge bruger jeg rigtig mange timer i tog og bil for at transportere mig rundt i Syddanmark og til København. Men i stedet har jeg været rigtig meget hjemme i Esbjerg og passet mails, telefoner og pressehenvendelser derfra. Bortset fra at deltage i et par pressemøder har jeg ikke været i København i to måneder. Så selvom det har været en meget hektisk periode, hvor alle vågne timer er blevet brugt på corona, har jeg været mere hjemme hos familie end i de seneste fem år. Det har været dejligt, og det har vi nydt – både mig selv og resten af familien. For mig har det at stå i spidsen for Region Syd og Danske Regioner under coronakrisen været et arbejde, som skulle passes, og der har været helt naturligt, at sådan var det. Det har været en vigtig og ekstraordinær opgave, som skulle løses. Og vi har arbejdet helt anderledes, end vi plejer, og har truffet beslutninger på kort tid, som vi plejer at bruge lang tid på.

Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?

Det er rigtig svært at give gode råd til nogen, der har det helt inde på deres krop i deres hverdag, og hvor de ikke kan være sammen med deres nærmeste, fordi de er særligt sårbare. Så kan råd virke lidt ubehjælpsomme. Alligevel er mit bedste råd at bevare optimismen og fokusere på de positive ting. I alle andre kriser er vi kommet ud på den anden side igen, og det gør vi også her.

Nævn tre håbstegn der, hvor du er.

Det ene er, at det faktisk går overraskende godt, når vi ser på antallet af indlæggelser og antal af smittede, der hver dag er faldet. For mig er der også håb i at se, at vi har et sundhedsvæsen, som nu kan begynde at tage hul på at afvikle de mange operationer og behandlinger, der er blevet udskudt, fordi vi var i en ekstraordinær situation. Der tales om pukkel-afvikling, men man skal huske på, at bag hver henvisning er der et menneske, som har oplevet det som svært, at der ikke var plads til dem i sundhedsvæsenet. Og endelig så er der intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg tror, at der i denne helt ekstraordinære krise ligger en læring i, hvordan vi har arbejdet sammen på kryds og tværs af sektorer, myndigheder, geografi og faggrænser. Det er en læring, som jeg tror, vi kommer til at bruge i dagligdagen efter krisen.

Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?

På det lavpraktiske plan tror jeg, vi har fået rykket nogle grænser for, hvad vi kan klare via videomøder. Mange af os glæder os til at holde fysiske møder igen, men meget kan rent faktisk klares på video. Hvis jeg skal tage sundhedsvæsenets briller på, tror jeg, at vi kommer til at arbejde længe med, hvordan vi kan være bedre rustet, hvis der kommer en ny pandemi. Og så tror jeg, at vi mange gange kommer til at kigge tilbage på, hvordan vi håndterede denne krise. Det vil påvirke, hvordan vi tænker sundhedsvæsen og faglighed i dagligdagen. Nogle gange, når vi har problemer, bruger vi lidt for meget tid på at lede efter huller i osten og fokusere på, hvad der ikke kan lade sig gøre i stedet bide os fast i bordkanten og sige, at det her kan vi godt finde en løsning på.