Prøv avisen
Vi spørger vi svarer

Velfærdsraketten får svært ved at lette

Finansminister Nicolai Wammen (S) erkendte på pressemødet, at regeringen ikke på et enkelt år kan rette op på ”alle de skader, den tidligere regering” har skabt på velfærdsområdet Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringens aftaler med regioner og kommuner giver flere penge til den offentlige velfærd næste år, men finansloven bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan leve op til de mange valgløfter

I går indgik finansminister Nicolai Wammen (S) en aftale med Kommunernes Landsforening om rammerne for næste års økonomi i kommunerne, og aftalen blev præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet.

Hvad har de aftalt?

Landets 98 kommuner får lov til at bruge 1,7 milliarder kroner mere end i år til offentlig service i 2020. Dertil slipper de for kravet om at skulle spare en halv milliard kroner som tidligere år. Ialt udvides den såkaldte serviceramme med 2,2 milliarder kroner.

Offentlig service er alt fra ældrepleje, børnepasning og skoleundervisning til hjælp til handicappede, miljøbeskyttelse og en del sundhedsydelser. Især et voksende antal børn og ældre presser udgifterne op næste år. Desuden er der et stort tryk på udgifterne til det specialiserede socialområde – det er over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.

De seneste to år har kommunerne ikke overholdt aftalerne med Finansministeriet. Sidste år brugte de næsten to milliarder kroner mere end aftalt på anlægsudgifter, det vil sige penge til byggeri, veje, kloakker og så videre. I år får de lov at bruge det samme beløb til anlæg, som de i praksis gjorde i 2019, nemlig 19,1 milliarder kroner.

Men derudover har finansministeren for alvor sat tommelskruerne på kommunerne. Hvis de ikke overholder aftalen i 2020, risikerer de at miste en milliard kroner i bloktilskud på anlægsområdet og tre milliarder kroner på serviceområdet. De risikerer altså at tabe væsentligt mere end det, de nu har fået lov til at hæve udgifterne med i 2020.

Er 2,2 milliarder kroner mange penge til øget velfærd?

På den ene side vil kommunerne næste år bruge i alt 261,8 milliarder kroner på service. Stigningen er altså under én procent af de samlede udgifter.

På den anden side er aftalen mellem Finansministeriet og KL den mest rundhåndede i en halv snes år. Kommunerne slipper for det såkaldte omprioriteringsbidrag på en halv milliard kroner, men kan kommunerne selv finde ud af at effektivisere deres administration, har de lov til at bruge op til yderligere en halv milliard kroner på kernevelfærd.

Hvordan rimer aftalen med Socialdemokratiets valgløfter?

Finansministeren erkender, at regeringen ikke på et enkelt år kan rette op på ”alle de skader, den tidligere regering” har skabt på velfærdsområdet. Aftalen giver dog kommunerne mulighed for at lade udgifterne stige i takt med den demografiske udvikling. Med tal fra Danmarks Statistik svarer det til omkring en milliard kroner ekstra.

Den konservative borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler, afviser, at kommunerne nu kan følge med det demografiske pres fra flere børn og ældre. Som medlem af KL’s bestyrelse vil han for første gang i 10 år ikke stemme for kommuneaftalen. Uændret velfærd ville kræve tre milliarder kroner ekstra, mener han.

I valgkampen lovede Socialdemokratiet ikke alene, at velfærden skulle følge med den demografiske udvikling, men også at den skulle stige frem mod 2025.

Nicolai Wammen forklarer, at velfærden skal løftes med en tretrinsraket. Første trin var aftalen med regionerne, som forleden fik 1,5 milliarder kroner mere i en aftale for det kommende år. Andet trin er gårsdagens kommuneaftale, og tredje trin bliver den finanslov, regeringen vil fremlægge i slutningen af måneden.

Socialdemokratiet har åbenlyst sparet på krudtet for at have noget at gøre godt med til det tredje trin i ”velfærdsraketten”. Først her vil man se, i hvor høj grad Socialdemokratiet lever op til valgløfterne. Og få at vide, hvordan regeringen og dens støttepartier vil finansiere for eksempel minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Allerede på forhånd har partierne luftet idéer om at hæve skatter og afgifter med i omegnen af 10 milliarder kroner.

Hvad er den største udfordring for kommunerne?

Set under et har kommunerne mange penge i kassen, men der er stadig meget store forskelle på rige og fattige kommuner. Et nyt udligningssystem har længe været på vej, og vil kunne ændre den enkelte kommunes velfærdsniveau markant.

For halvandet år siden brød forhandlingerne på Christiansborg om en udlignings- reform sammen. Nu venter mange borgmestre spændt eller anspændt på et nyt udspil fra den nuværende regering.