Der stilles højere krav til folkevalgtes moral

Når Alternativets Niko Grünfeld træder af som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, skyldes det ikke lovbrud, men tvivlsom moral. Og det er forståeligt, for man kan med rette forvente en højere etik hos politikere end hos resten af befolkningen, siger iagttagere

Alternativets Niko Grünfeld trak sig i går som fritids- og kulturborgmester i København efter voldsom kritik af blandt andet dyre kontorindkøb.
Alternativets Niko Grünfeld trak sig i går som fritids- og kulturborgmester i København efter voldsom kritik af blandt andet dyre kontorindkøb. . Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

Afsløringer om indkøb af dyre lamper, en daybed og andet interiør og ommøblering af rådhuskontoret for 130.000 kroner samt angivelse af forkerte oplysninger i cv’et fik sent onsdag aften Alternativets Niko Grünfeld til at trække sig som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Fejlene, Niko Grünfeld har begået, må ikke overskygge Alternativets grønne projekt, forstod man i et Facebook-opslag fra hovedpersonen selv, og samtidig har de skabt alvorlig tvivl om Niko Grünfelds integritet. Akkurat som det er sket for en række politikere igennem årene, som er blevet fældet – ikke på grund af et lovbrud, men på grund af moralbrud.

Men var det samme sket for en skolelærer, en læge eller en pædagog? Formentlig ikke, men politikere må forventes at have en større forpligtelse end resten af befolkningen til at handle etisk og moralsk korrekt som privatperson såvel som i deres professionelle virke, mener Ole Thyssen, professor emeritus ved institut for politik, ledelse og filosofi på Copenhagen Business School, CBS.

”Politikere er valgt til at repræsentere ikke bare sig selv som enkeltperson, men en kommune eller et land. Og da vi ikke nødvendigvis kender dem personligt, må vi regne med, at de gør det med en moral, som er på højde med den opgave, de har fået. Der stilles bare højere krav,” siger Ole Thyssen.

Niko Grünfeld er den seneste af en lang række politikere, der med tvivlsom moral som begrundelse enten er trådt af eller blevet afskediget fra en toppolitisk post. Et tidligt eksempel er socialdemokraten Ritt Bjerregaard, der tilbage i 1978 blev afskediget som minister, fordi hun havde overnattet i en dyr suite. Senere måtte hun gå af som gruppeformand for Socialdemokratiet, da partiet ikke ville acceptere Ritt Bjerregaards valg af bolig i hovedstaden. Et nyere eksempel er den tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R), der sidste år trak sig fra politik efter en række kritiske sager om gratis udlån af bryllupslokaler og angiveligt også nepotisme.

Den tidligere konservative minister Hans Engell, som nu er politisk kommentator, måtte ligeledes i 1997 gå af som formand for De Konservative efter at have kørt spritkørsel. Det var fair, mener han, for folkevalgte har et større ansvar for at handle moralsk – og i overensstemmelse med deres egen politik, hvilket i Niko Grünfelds tilfælde er et særligt belastende element.

”Det siger sig selv, at hvis folk er kendte – især politikere, der har et særligt ansvar – så falder hammeren hårdere, og det skal den også gøre. Det handler også om, at du er valgt på en politik, og personligt foretager dig noget, der afviger fra det. Hvis du er valgt på et lov- og orden-program og kører spritkørsel, så falder hammeren,” siger han og fortsætter:

”Det samme gælder for Alternativet. De siger, at vi ikke skal bruge så mange penge, og vi skal sikre bæredygtig omstilling og så videre, og noget af det første, Niko Grünfeld gør, er at købe nye møbler på skatteydernes regning. Så ryger du ind i det rum, hvor det i virkeligheden er hykleriet, der fælder dig. Det handler om hele modsætningen, og det er alvorligt,” mener han.

I Niko Grünfelds tilfælde er en skærpende omstændighed, at det er cv’et og dermed grundlaget for, at han blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og senere hen udpeget som borgmester, der er centrum i sagen, siger Thomas Søbirk Petersen, professor MSO i etik på Roskilde Universitet. Han peger dog på, at det er vanskeligt at sige, at nogle embeder kommer med et større moralsk ansvar end andre, men jo flere mennesker, dine beslutninger påvirker, jo højere troværdighed må der nødvendigvis kræves, mener han.

”Men hvor hårdt skal hammeren så falde? Det, at det bliver udstillet i offentligheden, at du har lavet en forkert handling, kunne man måske sige er tilstrækkeligt. Det vigtige er jo, om han er god til sit job. Men igen: At du snyder, gør dig utroværdig. Alt andet lige er det jo særlig vigtigt, at de personer, hvis handlinger kan have stor indflydelse på mange menneskers liv, lever op til høje moralske standarder,” siger han.