Der var mange præster på stemmesedlerne i år. Men blev de valgt ind?

11 præster er blevet valgt ind ved kommunalvalget. Den relativt største stemmesluger finder man i Billund, hvor Peter Fredensborg (V) er blevet genvalgt

Den politiske fordeling af de 11 valgte præster er spredt ligeligt mellem de store partier. Fire socialdemokrater, fire konservative, to venstrefolk og derudover én radikal, nemlig Hans Munk fra Kalundborg Kommune, som udover at være den eneste radikale i gruppen af præster også er den eneste radikale i sit byråd.
Den politiske fordeling af de 11 valgte præster er spredt ligeligt mellem de store partier. Fire socialdemokrater, fire konservative, to venstrefolk og derudover én radikal, nemlig Hans Munk fra Kalundborg Kommune, som udover at være den eneste radikale i gruppen af præster også er den eneste radikale i sit byråd. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Færre end halvdelen af de præster, der stillede op ved det netop overståede kommunalvalg, er blevet valgt ind. Helt præcist er det 11 ud af de 27 præster og provster, som havde stillet sig selv til rådighed for demokratiet, der fremover skal fordele deres tid mellem sognekirken og byrådssalen. Og det er omkring lige så stor en andel som ved valget i 2017. Her var der 14 præster og provster på valgplakaterne, hvoraf seks blev valgt i deres respektive kommuner.

Den relativt største stemmesluger af de 11 er Peter Fredensborg, sognepræst i Grene kirke, som har genvundet sin plads i byrådet for Venstre i Billund Kommune. Med 468 personlige stemmer ud af 13.942 afgivne i kommunen er han topscorer blandt præsterne med en stemmeprocent på 3,35.

Peter Fredensborg er få minutter fra at skulle forestå en plejehjemsgudstjeneste og skal netop til at iføre sig præstekjolen, da Kristeligt Dagblad ringer til ham og beder ham om at tage sin politiker-kasket på et øjeblik og svare på et enkelt spørgsmål.

Er det svært at forene det at være politiker og præst?

”Nej, det er det ikke. Men der er nogle ting, man skal være opmærksom på, når man er folkevalgt og præst på samme tid. Jeg prøver på ikke at blande kasketterne. Det er vigtigt, at man kender forskel på, hvornår man er sendt i byen som præst, og hvornår man er det som politiker. Dels er det to forskellige ansvarsområder, dels er det to forskellige måder man skal agere på. Når jeg er politiker, er jeg til stede på fællesskabets vegne. Og som præst er det på evangeliets vegne. Det er to vidt forskellige regimenter,” siger Peter Fredensborg, som nu får sin anden periode i byrådet i Billund.

Den politiske fordeling af de 11 valgte præster er spredt ligeligt mellem de store partier. Fire socialdemokrater, fire konservative, to venstrefolk og derudover én radikal, nemlig Hans Munk fra Kalundborg Kommune, som udover at være den eneste radikale i gruppen af præster også er den eneste radikale i sit byråd.

Hans Munk er forhenværende metodistpræst og er er gået på efterløn, og har ligeledes 30 års erfaring som selvstændig psykoterapeut. Han vil bruge sin præsteerfaring til at styrke kulturområdet i Kalundborg.

”Jeg har været formand for kultur- og fritidsudvalget indtil nu, og det er sandsynligt, jeg også er det efter konstituering. På kulturområdet er der mange gode muligheder for at styrke den kirkelige side af kulturen. Der er gode muligheder for at komme med input, som er forenelige med det at være præst.” siger Hans Munk, der fik 200 personlige stemmer ud af 25.110 afgivne.

Ved regionsrådsvalget var der også to præster opstillet. Den ene, Henning Bjerg Mikkelsen (KD), stillede op i Midtjylland, men kom ikke ind. Ved redaktionens deadline var der endnu ikke optalt personlige stemmer for Regionsrådet i København, hvor sognepræst Flemming Pless er opstillet for Socialdemokratiet.