De politiske partier har siden 1950erne tabt medlemmer. I 1949 var 27 procent af vælgerne partimedlemmer. Nu er omkring 4 procent medlemmer. Der er en overvægt af ældre og ret passive blandt de tilbageblevne. Og der er ingen tegn på, at afviklingen af partierne som folkelige organisationer vendes.
Du vil måske sige: Er partierne ikke for det meste er så topstyrede, at det er nærmest umuligt at få politisk indflydelse for et menigt medlem? Svar: Jo, som generel karakteristik er det ikke ved siden af.
Måske har du flere spørgsmål: Er det ikke blevet værre af, at partierne er blevet mere professionaliserede, der har ansatte til at analysere samfundsproblemer og vælgermarkedet, og at de har vundet indflydelse på bekostning af medlemmerne? Svar: Jo, det kan se sådan ud.
LÆS OGSÅ: Politik låner stadig mere fra fiktionens verden
Er det ikke rigtigt, at selv valgkampene i stigende grad køres professionelt på baggrund af pengemidler, således at medlemmernes frivillige indsats betyder mindre end før. Svar: Jo, det er rigtigt.
Bliver partiprogrammerne ikke kortere og kortere, så det stiller partierne friere i forhold til medlemmerne, når først de er valgt? Svar: Jo, det er rigtigt.
Har indførelsen af statstilskud til partierne baseret på vælgertal ikke betydet, at det er langt vigtigere for partiernes økonomi at tækkes marginalvælgere end trofaste medlemmer, der alligevel stemmer på dem? Svar: Jo, det er rigtigt.
Hvorfor skulle jeg melde mig ind i et parti, når intet parti fører en politik, som jeg er hundrede procent tilfreds med? Svar: Sådan har det vel altid været. Men der er vel et parti, du står nærmere end de andre.
Er der overhovedet gode grunde til at melde sig ind i et parti, hvis man ikke bare er ude på at få en politisk karriere eller have et sted, hvor man kan håbe på at finde nogle, der vil lægge øre til, at man kværulerer over samfundsforholdene? Jo, der er bestemt andre grunde.
Som partimedlem er man umiddelbart med til at bidrage til partiets økonomi. Derved giver man et lille bidrag til, at partierne ikke ender som statsfinansierede foretagender, der supplerer økonomien med bidrag fra virksomheder og organisation på en ret uigennemskuelig måde.
I hele Europa er det kun i Albanien og Malta, at det er så svært at få indblik i partiernes finansiering som i Danmark. Men vi ved, at et enkelt parti, Liberal Alliance, helt og holdent skylder Saxo Bank sin eksistens. Vi ved også, at medlemskontingenter betyder ret lidt for partiernes økonomi. Hvis du ikke ønsker, at vi får amerikanske tilstande, hvor penge kan købe meget i politik, så meld dig ind i et parti. Du kan i øvrigt også bidrage med et lille tilskud til dit favoritparti, selvom du ikke er medlem.
Hvis du ikke ønsker, at de politiske partier ender som markedspartier, det vil sige professionelle virksomheder, der drives af en lille kreds af akademikere fortrinsvis folk der har læst statskundskab så bør man melde sig ind. Mindre end en procent af vælgerne har læst statskundskab, men 55 procent af regeringen har gjort det. I det 20. århundrede så man aldrig en så skæv rekruttering af den politiske elite. Risikoen ved den skæve rekruttering af den politiske elite er, at store dele af befolkningen føler sig helt fremmed over for vores demokrati. Det kan føre til passivitet, men det kan også føre til opslutning bag fremtidige demagogiske partier. Eller store stemmetal til folk, der slet ikke vil demokratiet.
I de fleste partier har medlemmerne trods alt indflydelse på, hvem der opstilles til folketingsvalg eller kommunevalg, fordi det besluttes på lokale opstillingsmøder.
Desuden kan du jo forsøge at deltage i de politiske diskussioner i et parti. Det kan jo føre til, at du bliver klogere, men også at du trods alt og mod forventning får lidt indflydelse. Du gavner derimod intet, hvis du er en helt passiv medborger.
Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator