Endnu en skandale truer det danske forsvar. Samme dag som tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen ved Østre Landsret blev idømt tre måneders fængsel for forsøg på magtmisbrug, pligtforsømmelse og videregivelse af fortrolige oplysninger, var der dårligt nyt om og for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Chefen for tjenesten, Lars Findsen, og to andre ledende medarbejdere er blevet sendt hjem, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) kraftigt har kritiseret flere graverende forhold.
Tilsynet har sendt en omfattende rapport på fire bind til forsvarsminister Trine Bramsen (S), der beskriver de kritisable og i nogle tilfælde angiveligt direkte ulovlige forhold, som har ført til suspensionen af ledelsen. Rapporten er baseret på en eller flere såkaldte whistleblowere, det vil sige kilder inden for tjenesten, der har ”sladret” under forudsætning af at kunne forblive anonyme.
Fordi der er tale om efterretningsvirksomhed, har offentligheden ikke fået at vide, hvad forholdene går ud på, men Trine Bramsen lægger ikke skjul på, at hun ser på dem med ”den allerstørste alvor”. Derfor iværksætter hun nu en uafhængig undersøgelse.
Det fremgår, at FE siden 2014 har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og endda givet det urigtige oplysninger. FE har undladt at følge op på indikationer på spionage. Tjenesten har før 2014 iværksat ulovlige aktiviteter og har indhentet og videregivet ”en betydelig mængde” informationer om danske statsborgere til andre lande. Endelig har FE angiveligt uberettiget behandlet oplysninger om en ansat person i tilsynet.
Sagen har også ramt Forsvarsministeriets departementschef og kommende ambassadør i Tyskland, Thomas Ahrenkiel, der også er blevet hjemsendt. Det har ministeriet oplyst til Politiken. Han var chef for FE fra 2010, til han i 2016 byttede job med den nuværende, men hjemsendte chef, Lars Findsen, der dengang var departementschef.
Men hvordan går det overhovedet til, at forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste er kommet så galt af sted? For at få svar på det, må man dykke ned i de seneste 20-30 års aktivistiske udenrigspolitik i Danmark, lyder det fra en kilde med indblik i miljøet.
Især efter terrorangrebet på USA i 2001, de efterfølgende angreb på europæiske storbyer og angrebet ved Krudttønden i København i 2015 er både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste blevet tilført mange penge. Rigtig mange endda.
Det politiske budskab til efterretningstjenesterne var firkantet sagt, at ”I skal for enhver pris kortlægge og opspore banditterne og deres operationer”. Mellem linjerne blev det opfattet sådan, at hvis det så indimellem kostede lidt i forhold til retsstatens fine principper, var skiftende regeringer helst fri for at høre for meget om det.
I Danmark taler man ofte begejstret om tillidskulturen, og tidligere har der været en udbredt tillid til, at en samfundsinstitution som forsvaret selvfølgelig ikke ville gå på kompromis med politikernes og befolkningens tillid.
Med det stærke politiske ønske om at nedkæmpe terroren for enhver pris flyttede fokus imidlertid fra tillid til tiltro. Meget mere kom til at handle om tiltro til, at efterretningstjenesterne faktisk kunne løse de alvorlige sikkerhedsproblemer – og mindre om tilliden til, at de ville gøre det korrekt.
Det har været med til at skabe den kultur i Forsvarets Efterretningstjeneste, som den nye rapport fra tilsynet afslører.
Netop tilsynet med efterretningstjenester har i årtier givet store politiske hovedpiner.
På den ene side ligger det i en efterretningstjenestes natur, at den opererer i det skjulte.
På den anden side ønsker man i et demokrati at kunne kontrollere, at magtbeføjelserne ikke misbruges. Tidligere blev tjenesterne kontrolleret af det såkaldte Wamberg-udvalg, men med ny lovgivning om efterretningstjenesterne i 2014 fulgte også et nyt tilsyn med dem, som regeringen – i praksis justitsministeren – udpeger.
Det nuværende tilsyn består af en landsdommer, to universitetsprofessorer, en rektor samt en repræsentant fra Kommunernes Landsforening.
Det udsender hvert år en årsredegørelse, og allerede sidste år blev FE kritiseret for ikke at give tilsynet tilstrækkelig information om ”tjenestens behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer”.
Forsvaret synes at have lang vej tilbage til bred tillid blandt politikere og i befolkningen.
25.8.2020, kl. 9.00: Analysen er opdateret med oplysningen om, at også Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel er blevet hjemsendt på grund af sagen.