Prøv avisen
Identitet i grænselandet

Derfor er der to mindretal nord og syd for grænsen

I 2020 markeres 100-året for Genforeningen, og forberedelserne er i fuld gang på begge sider af grænse, hvor der efter folkeafstemningen i 1920 blev skabt to nationale mindretal. Bliv klogere på dem her

Hvordan kan det være, at der i Aabenraa findes både en dansk og en tysk roklub? Svaret kan findes i Sønderjyllands omskiftelige historie.

Efter krigen i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, som den danske konge havde været hertug over helt tilbage fra 1460, men hvor kun Slesvig havde et dansk befolkningsflertal. Her ønskede man at blive genforenet med Danmark, en mulighed, der opstod efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. På fredskonferencen i Versailles besluttede sejrsmagterne at afholde en folkeafstemning om Slesvigs fremtidige grænse.

Der blev holdt to afstemninger, først nord for den nuværende grænse i den såkaldte zone 1 den 10. februar 1920, og siden syd for den nuværende grænse i zone 2 den 14. marts 1920. I zone 1 stemte cirka 75 procent for at blive danske, mens omkring 80 procent stemte for at forblive tyske i zone 2.

Grænsen blev som en af de få i verden altså trukket efter folkets vilje, da det gamle hertugdomme Slesvig blev skåret midt over ved Genforeningen i 1920, hvor det nordlige Slesvig, der i dag kaldes Sønderjylland, kom hjem til Danmark. Kong Christian X blev modtaget med stor jubel af sønderjyderne, da han den 10. juli red over den gamle grænse ved Kongeåen.

Men selvom der havde været et stort dansk flertal nord for den nye grænse, og et stort tysk flertal syd for den nye grænse, var der på begge sider folk, der nu følte sig i mindretal.

I Sønderjylland havde et stort flertal i Tønder og Højer stemt tysk, og også i Aabenraa og Sønderborg havde der været et snævert tysk flertal. Syd for den nye grænse havde der kun været dansk flertal i tre små landsbyer, mens 25 procent af indbyggerne i Flensborg havde stemt for at blive danske.

"De skal ikke blive glemt," lød statsminister Niels Neergaards løfte til de skuffede dansksindede i det sydlige Slesvig ved genforeningsfesten den 11. juli i Dybbøl.

Siden folkeafstemningen i 1920 har der derfor eksisteret et dansk mindretal i Sydslesvig, som i sprog og kultur identificerer sig med Danmark, og et tysk mindretal i Nordslesvig, som i sprog og kultur identificerer sig med Tyskland.

Det anslås, at cirka 50.000 tyske statsborgere i Sydslesvig har dansk sindelag, mens antallet af tysksindede sønderjyder anslås til cirka 15.000.

Tallene kan ikke bekræftes officielt, fordi myndighederne ikke må kontrollere eller registrere tilhørsforholdet, også kaldet sindelagskontrol

Det aftalte Danmark og Tyskland i 1955 i København-Bonn-erklæringerne, som sikrede de de danske og tyske mindretal nord og syd for grænsen mod diskrimination.

Herefter står det enhver frit for at vælge, hvilken kultur de vil tilhøre, uden at myndighederne kan sætte spørgsmålstegn ved dette. Det betyder også, at folk, der flytter til eller i forvejen bor i grænseregionen, frit kan beslutte sig for, om de vil melde sig under mindretallenes faner og sende deres børn i mindretalsskolerne og deltage i foreningslivet.

I 2020 markeres 100-året for Genforeningen, og forberedelserne er i fuld gang på begge sider af grænsen. Men hvordan ser virkeligheden ud for de mindretal, der dengang blev skabt? I denne artikel­serie undersøger Kristeligt Dagblad, hvad det i dag vil sige at have en dansk eller tysk identitet i grænselandet.

Kilder: Grænseforeningen, Historiekanon, Sønderborg Slot, Sydslesvisk Forening, Nordschleswig.dk m.fl.