De borgerlige partiers voksne politikere har dårligt kunnet få armene ned siden torsdagens såkaldte Skolevalg på 670 skoler, hvor 63.000 elever i 8.-10. klasse sikrede et markant borgerligt flertal på 55 procent mod 45 procent til partierne til venstre for midten. Venstre blev det største parti med 19 procents tilslutning, og Liberal Alliance kom ind på tredjepladsen med 13,5 procent, lige efter Socialdemokratiet med 15 procent.
Flere valgforskere pointerer dog over for Kristeligt Dagblad, at resultatet ikke kan bruges som en meningsmåling, dertil er usikkerheden ved metoden alt for stor. Der findes over 2000 grundskoler i Danmark, og skolerne har selv skullet melde sig til Skolevalget, hvor eleverne gennem tre uger har arbejdet med politik og har sat sig ind i nogle af partiernes mærkesager.
Derfor er valget blandt andet ifølge professor Rune Stubager ved Aarhus Universitet næppe repræsentativt.
Klaus Levinsen er lektor, ph.d. på Syddansk Universitet og har blandt andet beskæftiget sig med unge og demokrati. Han mener heller ikke, at Skolevalget kan tolkes som en meningsmåling, men understreger, at det er et uddannelsesmæssigt projekt, der handler om demokrati, og som skal engagere eleverne i politik på længere sigt.
Trods usikkerheden tyder meget på, at der faktisk er en liberal strømning blandt unge. Altinget.dk kunne for nylig offentliggøre en undersøgelse fra Gallup blandt 10.000 vælgere, som viste, at Liberal Alliance er det klart største parti blandt førstegangsvælgere. 18 procent af de unge mellem 18 og 24 år støtter partiet.
Lektor Niels Nørgaard Kristensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet ser to hovedforklaringer på, at de unge for tiden hælder til den liberale side.
”For det første tenderer generationer til at spejle sig i hinanden. I 1980’erne fik vi en meget konservativ ungdom, som var i opposition til de gamle 68’ere. I 1990’erne fik vi en meget venstreorienteret ungdom, som orienterede sig imod de borgerlige unge fra 1980’erne. Nu ser vi så en tendens til, at de unge bliver blå og manifesterer sig over for de røde i 1990’erne og 2000’erne.
Det andet og vigtigere element er, at unge mennesker spejler deres politiske holdninger meget i forældrenes holdninger,” siger Niels Nørgaard Kristensen.
Umiddelbart har unge i dag meget store muligheder for frit at vælge uddannelse og job, og i det lys kan det måske undre, at længslen efter endnu mere liberalisme er så stor hos de helt unge.
”Jeg tror faktisk lige præcis ikke, det opleves sådan af de unge. Hvis man er 15 år i dag, oplever man ikke en verden fuld af muligheder og åbenhed og en verden, hvor man er sin egen dirigent. På papiret har de nok mange muligheder, men de oplever en verden, hvor de sociale koder er utroligt styrende og strammende,” siger han.
Lektor Klaus Levinsen ser de liberale partiers succes hos de unge som udtryk for, at frihedsbegrebet er kommet meget på mode.
”Frihedsbegrebet står jo meget stærkt hos Liberal Alliance.”
Klaus Levinsen mener, at man skal holde sig for øje, at de forskellige ungdomspartier har valgt at bringe nogle ganske bestemte mærkesager på banen i Skolevalget, og det har været definerende for valget. Han nævner kortere skoledage som en ”af de populære sager, der har skabt størst opmærksomhed blandt skoleeleverne”. Forslaget var stillet af Venstres Ungdom og Konservativ Ungdom. Ifølge Klaus Levinsen kan det have medvirket til den borgerlige fløjs succes.
”De liberale vil jo nok selv pege på, at de unge i høj grad er blevet institutionaliseret, og ideologisk kan man se det som et modtræk til velfærdsstaten. Det passer også godt sammen med modstanden mod de lange skoledage,” forklarer han.
Han påpeger, at ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen vil få en afgørende indflydelse på, hvor de vil sætte deres kryds i fremtiden.
”Der er typisk en overvægt af de røde på gymnasierne, mens der er en overvægt af blå på erhvervsskolerne. Og det fortsætter faktisk også med universiteterne, hvor der er flere røde vælgere, mens der på de tekniske og økonomiske uddannelser er flere blå.”