Prøv avisen
Politisk set

Derfor er det vigtigt, at den konservative plads er reddet

Pernille Weiss er den eneste repræsentant for Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Også alle de danske vælgere, som ikke stemte konservativt, bør være tilfredse med, at De Konservative i sidste ende fik valgt en kandidat. Pernille Weiss bliver nemlig eneste dansker, der sidder med ved det vigtigste EU-bord

Den forholdsvis ukendte konservative spidskandidat Pernille Weiss blev valgt til Europa-Parlamentet med det yderste af neglene. Det skete trods en klart lavere støtte til Det Konservative Folkeparti end ved sidste valg, da Bendt Bendtsen var kandidat til Europa-Parlamentet.

Pernille Weiss indledte ellers sin kampagne med en totalsvipser, da hun annoncerede, at hun ingen problemer så i, at der kom yderligere 10 millioner afrikanske migranter til Europa. I en situation, hvor kun 1,5 millioner flygtninge og migranter i 2015 nærmest havde vendt op og ned på europæisk politik, var det måske ikke den klogeste måde at gøre sig kendt på.

I de første mange målinger stod Pernille Weiss da også til ikke at få en plads i Europa-Parlamentet, hvor De Konservative ellers har siddet, siden der blev indført direkte valg i 1979.

Når Pernille Weiss kom ind alligevel, skyldes det to faktorer. Dels var der mange danske aktører ude med en anbefaling af hende, fordi hun bliver den eneste danske repræsentant i den mest magtfulde partigruppe i Europa-Parlamentet.

Partigruppen benævnes ofte efter den engelske forkortelse, EPP – som står for European People’s Party, der består af konservative og kristendemokratiske partier. Heri sidder blandt andre de tyske kristelige demokrater, CDU, irske Fine Gael, det østrigske folkeparti, ÖVP, og spanske medlemmer fra Partido Popular.

De danske anbefalere kom både fra arbejdsgiversiden og fra fagbevægelsen, hvor sidstnævnte ikke sædvanligvis anbefaler konservative kandidater. Baggrunden er, at EPP som den største partigruppe i Europa-Parlamentet også får de fleste ordførerskaber og vigtige medlemskaber i udvalgene.

De vigtigste pladser i udvalgene og ordførerskaberne tildeles efter partigruppernes størrelse. De største partigrupper har på denne måde mest magt, fordi magten ikke mindst findes ved, at man sidder med og træffer beslutninger i vigtige udvalg, og ved at man kan være med til at sætte sit fingeraftryk på parlamentets holdning til et EU-forslag som ordfører.

Også efter det nye valg til Europa-Parlamentet vil EPP-gruppen være den stærkeste gruppe, hvori man på forhånd diskuterer og findes en fælles EPP-holdning til de mange EU-forslag, der er på bordet.

I den sammenhæng er det vigtigt at have en person med, som blandt andet kender den særlige danske model på arbejdsmarkedet og det danske realkreditsystem. Hvis der ikke er en dansk repræsentant til stede i EPP-gruppen, som kender disse sårbare felter, er løbet ofte kørt med hensyn til Europa-Parlamentets indstilling til en sag, som berører disse områder.

Den anden faktor bag anbefalingen af, at Pernille Weiss blev valgt ind, er, at De Konservative var i valgforbund med Venstre og Liberal Alliance ved europa-parlamentsvalget. Det medfører, at stemmerne på for eksempel Liberal Alliance ikke går til spilde, men går til et af de andre partier i valgforbundet, når partiet ikke selv kommer ind. Det er således ikke mindst Liberal Alliances manglende repræsentation i Europa-Parlamentet, som har sikret Pernille Weiss en plads.

Alt i alt har valget til Europa-Parlamentet givet fortsat dansk repræsentation i EPP-gruppen. Det bør selv danske vælgere, som ikke stemmer konservativt, være ganske tilfredse med. 8

Peter Nedergaard er professor i statskundskab på Københavns Universitet.