Derfor er EU-strid om tyrkiske familiesammenføringer vigtig

I løbet af foråret falder der dom i en principiel sag om dansk udlændingepolitik, der vedrører tusindvis af sager om familiesammenføringer. Kristeligt Dagblad giver her et overblik over sagens vigtighed og mulige udfald

Åbent samråd om sag ved EU-Domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet.
Åbent samråd om sag ved EU-Domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Hvad handler sagen om de tyrkiske familiesammenføringer om?

Sagen drejer sig om et afslag på ægtefællesammenføring til en herboende erhvervsaktiv tyrkisk statsborger, der blev givet i 2010. Ansøgeren, hans hustru, var også tyrkisk statsborger. Afslaget blev begrundet i det daværende tilknytningskrav, som blev skrottet sidste år. Vurderingen fra de danske myndigheder var, at det tyrkiske pars samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til et andet land. Men fordi EU-landene – og dermed Danmark – har en såkaldt associeringsaftale med Tyrkiet, kan det konkrete afslag og mange lignende kendes ulovlige. Det skyldes, at associeringsaftalen fra 1963 indeholder et såkaldt ”stand still”-princip, som betyder, at tyrkiske statsborgeres rettigheder ikke må forringes. De oprindelige rettigheder fra år tilbage skal altså ”stå fast” og må ikke begrænses af eksempelvis et dansk tilknytningskrav, som EU-Kommissionen ligeledes har vurderet ulovligt.

Hvad kan sagen have af betydning?

Potentielt set kan den betyde, at de danske myndigheder skal genoptage tusindvis af sager om familiesammenføringer. Det skyldes, at tilknytningskravet siden 2000 og frem til sidste år er blevet brugt som grundlag for at give afslag til særligt tyrkere. Op imod 8000 personer kan blive berørt af dommen fra EU-Domstolen. Det er dog langtfra givet, at et eventuelt dansk nederlag ved EU-Domstol betyder, at tusindvis af tyrkere står klar med ønske om at få genoptaget deres sag. Nogle har givetvis fået ophold i Danmark på baggrund af andre krav i udlændingeloven, andre kan have fået afslag med henvisning til andre paragraffer, som stadig gælder. Dertil gælder det, at en del af de omfattede givetvis ikke vil være interesserede i at søge om familiesammenføring til Danmark på grund af ændrede livsforhold. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet kan det dog heller ikke ”fuldstændig udelukkes”, at en eventuel underkendelse af tilknytningskravet vil betyde, at også andre nationaliteter får mulighed for at genoptage deres sag.

Hvorfor er sagen så vigtig for politikerne?

Fordi den er principiel og indeholder mange af de ingredienser, som står øverst på dagsordenen på Christiansborg: Udlændingepolitik og dansk suverænitet kontra internationale konventioner. Politikere fra Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti har beskrevet sagen som en mulig politisk vejsidebombe og en underminering af det danske retsforbehold. Retsforbeholdet skulle egentlig beskytte os imod eksempelvis det familiesammenføringsdirektiv, som en række andre EU-lande er tiltrådt, men en dom imod Danmark vil i praksis betyde, at de danske myndigheder ikke selv bestemmer over egne familiesammenføringsregler. Det er ikke noget nyt, at internationale konventioner kan blande sig i dansk udlændingepraksis. Mennneskerettighedsdomstolen og dens domme imod Danmark har været til løbende debat, men da der i sagen om de tyrkiske familiesammenføringer forventes at falde dom ved EU-Domstolen på nogenlunde samme tid som det kommende folketingsvalg, er der ekstra stor opmærksomhed om domstolens forestående afgørelse.

Hvordan ender sagen?

Det er det gode spørgsmål. Udlændinge- og Integrationsministeriet har af gode grunde ikke villet spekulere i, hvordan afgørelsen falder ud. Men det har en af landets førende eksperter på området, Peter Starup, lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet. På baggrund af dokumenter fra EU-Domstolen og EU-Kommissionen vurderede han i oktober sidste år det som mest sandsynligt, at Danmark taber sagen. Det skyldes dels, at kommissionen har fundet det danske tilknytningskrav ulovligt, og at kommissionen har en helt anden tolkning end regeringen af, om familiesammenføring kan gavne integrationen. EU-Kommissionen skriver nemlig i et nyt dokument om sagen, at ”familiesammenføring med en ægtefælle kun indebærer fordele for familielivet, for kvaliteten af opholdet og for integrationen af den tyrkiske arbejdstager i den medlemsstat, hvor vedkommende arbejder”. Den opfattelse deler regeringen ikke. Tværtimod har man netop strammet familiesammenføringsreglerne for at sikre en bedre integration. Men selv hvis Danmark taber ved EU-Domstolen, betyder det ikke nødvendigvis, at den såkaldte vejsidebombe udløses. Det centrale er, hvordan EU-Domstolen formulerer sig i dommen. Men regeringen har lagt op til, at man vil følge en dom, trods ønske fra Dansk Folkeparti og De Konservative om det modsatte. Der ventes at falde dom i maj eller juni i år.