Derfor er Mette Frederiksen slet ikke EU-kritisk

Regeringen og Mette Frederiksen er blevet beskyldt for at være EU-skeptisk. Der er imidlertid ikke noget, som tyder på, at beskyldningen er rigtig. Tværtimod bruger regeringen EU, helt som det var tiltænkt, nemlig som en politisk kampplads

Mette Frederiksen er måske modsat de beskyldninger, hun er udsat for, snarere en pro-EU statsminister, skriver Peter Nedergaard.
Mette Frederiksen er måske modsat de beskyldninger, hun er udsat for, snarere en pro-EU statsminister, skriver Peter Nedergaard. Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen beskyldes for at være EU-skeptisk. Påstanden er fremsat på baggrund af regeringens ønske om, at man i EU prioriterer udgifterne bedre, således at de som hidtil maksimalt beløber sig til én procent af EU-landenes bruttonationalindkomst. Samtidig har regeringen meldt ud, at man ikke regner med at tage initiativ til at fjerne de danske EU-forbehold.

Sammenlagt har det ført til, at blandt andre Altingets chefredaktør Jakob Nielsen i sit medie konkluderer, at ”regeringen er den mest EU-skeptiske i de 47 års medlemskab”. Spørgsmålet er imidlertid, om konklusionen er rigtig.

Svaret herpå afhænger ikke mindst af, hvad der forstås ved begrebet ”EU-skeptisk”. Normalt skelner man i faglitteraturen mellem hårde og bløde EU-skeptikere. Hårde EU-skeptikere ønsker at forlade EU helt. De britiske Brexit-tilhængere var hårde EU-skeptikere. Mette Frederiksen er på ingen måde en hård EU-skeptiker. Hun har mange gange tilkendegivet, at hun ønsker et tæt samarbejde i EU:

”Jeg har altid været glødende tilhænger af det europæiske samarbejde og er det stadig,” sagde hun for et års tid siden.

Men er Mette Frederiksen så en blød EU-skeptiker, hvilket indebærer, at hun skulle være modstander af dele af EU-samarbejdet? Det er også tvivlsomt.

Regeringen har på intet tidspunkt tilkendegivet, at den er modstander af nogle af EU’s politikker. Heller ikke de områder, hvor Danmark ikke er med på grund af forbeholdene, vil regeringen fjerne fra EU-kortet. Et område som den fri bevægelighed for arbejdskraft har Mette Frederiksen eller regeringen heller aldrig ymtet ønske om at udelukke fra EU-samarbejdet. Derimod har man åbent sagt, at man ønsker at regulere feltet på en anden vis end i dag.

Omvendt har Mette Frederiksen ofte nævnt, at hun er skeptisk over retningen, som EU-politikken nogle gange har taget. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at kalde disse politiske holdninger for EU-skeptiske. I så fald ville man også kunne hævde, at Venstre var Danmark-skeptisk, fordi man var skeptisk over for den politiske retning under den socialdemokratiske regering.

I virkeligheden ser det ud til, at Mette Frederiksens EU-position er hinsides EU-skepticismen. Måske skyldes det, at hun aldrig har oplevet andet end at være med i EU, således at det for hende er en indgroet politisk kampplads, som man ikke kæmper om, men kæmper i. Det gør hende måske snarere til en pro-EU statsminister.

Hvad angår EU som politisk kampplads, har Mette Frederiksen tilkendegivet, at hun ønsker et EU, som i højere grad koncentrerer sig om bekæmpelsen af illegal indvandring og menneskesmugling. Herudover skal EU agere motor i den grønne omstilling af økonomien.

Samtidig ønsker den danske regering, at EU’s fremtidige budget for perioden 2021-2027 som hidtil skal holdes inden for en samlet ramme på 1,0 procent af de 27 EU-landes samlede bruttonationalindkomst. EU-Kommissionen har for sin part foreslået en forøgelse af EU’s finansielle ramme til 1,11 procent af bruttonationalindkomsten. Begrundelsen er, at Brexit giver et hul i EU’s budget, fordi Storbritannien var nettobidragyder til EU’s budget, hvilket betyder, at landet bidrog med mere, end man modtog i støtte. Desuden mener Kommissionen, at der skal afsættes flere midler til prioriterede områder som klimaindsatsen og den ydre sikkerhed.

Problemet for Mette Frederiksen med Kommissionens forslag er, at det vil øge det danske bidrag til EU-budgettet betragteligt. I faste 2018-priser var det danske bidrag til EU-budgettet i perioden 2014-2020 på cirka 20 milliarder kroner årligt. Kommissionens forslag om en forøgelse af landenes bidrag til EU-budgettet ville medføre, at det danske bidrag stiger til cirka 26 milliarder kroner årligt.

Forøgelsen hænger også sammen med, at Kommissionen vil fjerne den rabat, som Danmark hidtil har haft sammen med en række andre lande i forhold til EU-budgettet med begrundelse i, at de pågældende netto betaler forholdsvis meget til EU-budgettet.

En forøgelse af det danske EU-bidrag med seks milliarder kroner årligt indebærer, at Mette Frederiksens råderum mindskes til at gennemføre for eksempel velfærdsforbedringer for danske borgere. Nogle hævder, at hun og regeringen både vil blæse og have mel i munden, når man kræver en mere budgetrestriktiv linje og samtidig vil øge EU’s udgifter til klimapolitik og ydre sikkerhed. Hertil er hendes svar, at EU må være bedre til at prioritere. For eksempel har Danmark i mange år ment, at udgifterne til EU’s landbrugspolitik skulle mindskes.

De kommende måneder i EU bliver meget spændende. EU er faktisk blevet en politisk kampplads. Det bliver man ikke EU-skeptisk af at benytte sig af. Tværtimod.8

Peter Nedergaard er professor på institut for statskundskab, Københavns Universitet.