Prøv avisen

Derfor er redning af Rubjerg Knude Fyr en episk fortælling

Fundamentet af Rubjerg Kunde Fyr er blevet udgravet, og det skal sættes på ”rulleskøjter” og skinner. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ikke alene er flytningen af Rubjerg Knude Fyr et ingeniørmæssigt vovestykke. Det er også en eksistentiel historie og en fortælling om menneskets forhold til naturen, fortæller litterat og lektor Lilian Munk Rösing

Gennem de seneste måneder har den halve nation taget historien om Rubjerg Knude Fyr til sig.

Selv dem, der mener, at naturen skulle have lov til at gå sin gang, følger med i kampen for at redde det 1000 tons tunge og 23 meter høje monument. Og fyret – der er i fare for at styrte i havet fra den 100 meter høje, eroderede klint ved Lønstrup i Vendsyssel– er nu gravet frit og forstærket, så det kan bakses omkring 60 meter ind i landet.

Men selvom bygningen altså snart kan sættes på skinner og rulles, er udfordringen enorm, fordi flyvesandet hele tiden skifter plads. Det er også derfor, at det lokale team bag flytningen først seks dage inden kan beslutte præcis, hvor og hvornår fyret bedst kan finde fodfæste igen.

Og den dag ventes omkring 25.000 mennesker at møde op ved Rubjerg Knude og flere hundrede tusinder andre at følge med på tv og i aviser.

For ikke alene er der tale om et teknisk vovestykke – historien har også et storladent handlingsforløb, som Kristeligt Dagblad har bedt Lilian Munk Rösing, lektor på institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns universitet, fortolke.

”I sig selv repræsenterer den monumentale bygning civilisationen, sådan som den har stået og lyst ud over havet. Og så handler det naturligvis om naturens kræfter, som egentlig bare vil udslette fyret. Endnu en gang er det en kamp mellem menneske og natur,” siger Lilian Munk Rösing.

Umiddelbart kan det undre, at historien om mennesket, der kæmper for at vriste fyret ud af naturens næve, er gangbar i en tid, hvor det ellers ikke er moderne at kæmpe imod naturen.

”For der er jo en ret stor vilje til, at naturen må gå sin gang og have sine sejre. Men denne fortælling handler ikke om, at nu skal vi besejre naturen for endnu en gang at udnytte den. Det er i stor respekt for naturen, at det her sker – det er en kamp, der er smuk i sin anerkendelse af modstanderen,” siger hun.

Og så har fortællingen den perfekte hovedperson – murermesteren, som godt kan se fornuften i, at naturen skal have lov at gå sin gang, sådan som han siger i et interview med Kristeligt Dagblad fra den 14. august, som Lilian Munk Rösing henviser til.

”Han er imponeret over klittens vilje – det mærker man, når han fortæller om de gamle kabler, der stikker op af sandet og ikke vil lade sig skjule igen. Lige meget hvor meget mennesket prøver at grave dem ned, bliver de ved med at dukke op. Hovedpersonen kæmper mod en modstander, som han også har stor ærbødighed over for,” siger hun.

Den lokale murermester, der fik idéen til at redde fyret, har hele sit liv kunnet se Rubjerg Knude. Som da familien boede i Lønstrup længere oppe ad kysten, og deres lille datter altid så op mod fyret om morgenen – var det skjult af tåge eller sandflugt, var det inde-legedag.

Men da plantagen mellem familiens nuværende hjem, som ligger længere inde i landet, og fyret voksede sig så høj, at det frie udsyn forsvandt, byggede han et tårn i haven, hvorfra han kunne se Rubjerg Knude.

”Han har en ægte passion for stedet og har simpelthen indrettet sig, så han kan være nær sin elskede – eller i hvert fald nyde udsigten til det fyr, som også har været en orientering for hans datter, da hun var lille,” siger Lilian Munk Rösing.

Da Hjørring Kommune forrige forår skulle beslutte, om naturen måtte tage Rubjerg Knude Fyr, sådan som den tog Maabjerg Kirke på samme kyst, tilbød et stort internationalt ingeniørfirma at regne på, hvordan fyret kunne reddes. Det ville koste 10-15 millioner kroner.

Men i Hjørring passer man godt på pengene, så svaret var, at det klarer vi selv, og det indenfor de fem millioner kroner, der er afsat på finansloven til at redde fyret. Man havde jo også et godt kort på hånden: den lokale murermester Kjeld Pedersen.

Gennem 10 år var det ham, der passede Maabjerg Kirke og ham, der sammen med kirkeekspert Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, rev den ned, da det blev besluttet ikke at flytte den lille middelalderkirke.

Også det er en del af den gode historie, siger Lilian Munk Rösing.

”Der er fascination i, at det enkelte menneskes handlekraft viser sig stærkere end det store bureaukratiske apparat. I moderniteten lever vi efterhånden i en instrumentaliseret, beskyttet afstand til naturen. Meget virker teknisk og fjernt, men så viser det sig, at en stærk mand med en skovl måske i virkeligheden er den, der udretter sagen. Den handlekraft, stærke vilje og lidenskab, som vores hovedperson viser, gør, at han har nogle af den episke helts kvaliteter.”

Nu, hvor sensommerens storme står ind over Rubjerg Knude, ligner fyrflytter-teamet ofte et hold opdagelsesrejsende på vej mod Sydpolen.

Helt ned i det visuelle er mennesket oppe imod nogle meget stærke naturkræfter. Og det helt elementære fortælletekniske greb ”spænding” er allerede med i historien fra begyndelsen, påpeger Lilian Munk Rösing.

”Det narrative begreb suspense er på færde, allerede som fyret står der. For lader vi det bare stå, er der allerede det klassiske spændingsmoment, at vi ved, der skal ske en katastrofe. Vi ved bare ikke, hvornår og hvordan – vi kan bare vente. Og så ligger der en ekstra spænding i, om det overhovedet vil lykkes at flytte fyret. Der tages en chance, der er en risiko. Selv siger murermesteren, at det hele kan ende med en meget stor bunke murbrokker. At det hele kan mislykkes er også et fantastisk element i historien, og noget af det, der gør det til et tilløbsstykke,” siger Lilian Munk Rösing.

For nylig havde Hjørring Kommune indkaldt Lønstrups borgere til orienteringsmøde, for i uge 43 må den lille by være rustet til tænderne for at håndtere 25.000 besøgende på en gang. Ligesom Hjemmeværnet er indkaldt for at holde styr på trafikken på de små, ofte ensporede veje i området. For også logistisk er det en stor fortælling, når fyret flytter.

Kjeld Pedersen og hans folk har næsten fået gjort fyret klar til flytningen. – Foto: Tina Marie Winther
Murermester Kjeld Pedersen har ofte fundet hilsener fra tidligere bygmestre og håndværkere. Nu har han selv signeret cementen. – Foto: Hjørring Kommune
Det arbejdshold, der forbereder Rubjerg Knude Fyr til flytningen har flere gange været nødt til at trække i skibriller og ’polarudstyr’ for at holde sandet ude. – Foto: Visit Lønstrup