Syv eksperter og politikere forklarer: Derfor fik skolebørn 4470 timer uden klart indhold

Historien om de danske elevers nye lange skoledag handler om høje politiske ambitioner for elevernes læring. Men også om, hvordan en halv million elever blev forsøgskaniner for helt nye og uprøvede undervisningsområder. Vi har spurgt fire eksperter og tre undervisningsordførere, hvordan den understøttende undervisning og den nye lange skoledag fungerer

Fire eksperter og tre undervisningsordførere giver deres bud på, hvordan den understøttende undervisning og den nye lange skoledag fungerer. Modelfoto.
Fire eksperter og tre undervisningsordførere giver deres bud på, hvordan den understøttende undervisning og den nye lange skoledag fungerer. Modelfoto.

Helle Kildevang, lektor og udviklingskoordinator ved professionshøjskolen UCC:

Jeg står for en række kurser i understøttende undervisning (UU) i kommunalt regi. Mit indtryk er, at dette område ikke er det, der har stået højest på dagsordenen, men det prøver man at gøre noget ved. Først skulle det opfindes på den enkelte skole, og man skulle finde ud af, hvem der skulle stå for det. Det er et område med meget forskellig praksis, nogle steder ses det som et frikvarter eller afbræk, og lærere og pædagoger holder ikke altid møde om, hvad der egentlig skal foregå. Det er blevet tydeligt, hvor meget indholdet er op til den enkelte skoleleders forvaltning.

Der er mange intentioner med området, men det er ikke præciseret, hvordan det skal udfoldes. UU kan bestå af aktiviteter og forløb, der kan bidrage til at nå de faglige mål for fagene, men også til at øge elevernes motivation og trivsel.

Helle Kildevang.
Helle Kildevang. Foto: Thomas Arnbo

Der er for mig at se stor forskel på den del af den nye skole, som hedder lektiehjælp og faglig fordybelse og så den understøttende undervisning. Det førstnævnte ser jeg mange steder praktiseret som fag-fagligt. Det er noget med at sidde med en bog. I UU indtænker man andre måder at lære på, og man indtænker andre professioner, først og fremmest pædagoger. Men det fungerer ikke, hvis hver time stadig er 45 minutter, som en enkelt voksen skal fylde med indhold. En grundtanke med skolereformen var, at det skulle være en læringsreform. Men hvis ikke skolens professionelle får og tager sig tid til at sætte sig sammen og sætte samlede mål for UU og skabe mening og helhed omkring reformens forskellige dele, bliver det svært at gå til.

Keld Grinder-Hansen, skolehistoriker, tidligere direktør for Dansk Skolemuseum:

Når man tænker på den debat, der var, da reformen blev til, må man se hovedrystende på de politikere, som nu synes, skoledagene er for lange og siger: ”Det var ikke det, vi mente.”

Bag de nye elementer i reformen lå en udmærket idé om at give eleverne en mere sammenhængende dag, hvor man kunne bryde ud af vanetænkningen med ét fag, én, klasse og én lærer i én time. Men man har skullet gøre det for de samme midler, og man har skullet for meget på én gang. Derfor har skolerne gjort alting halvt, og det første år efter reformen har mange steder været den rene parodi.

Tankerne kan være gode nok. Men den måde, ønskerne om en mere sammenhængende skoledag, mere motion og involvering af civilsamfundet er beskrevet på i reformen, minder mest om de løse strøtanker, et selskab af skoleinteresserede kunne komme op med over en god middag med rødvin. Det er usædvanligt, at skolens fagfolk ikke var mere med på banen.

Karl Grinder-Hansen. Privatfoto
Karl Grinder-Hansen. Privatfoto

Tidligere i skolehistorien har der altid gået et stort forsøgsarbejde forud for reformer. En række forsøg gennem 1950'erne og 1960'erne blev til en lov i 1975. Denne gang har man lavet skolen grundlæggende om uden forsøgsarbejde. Det er en satsning, man tror og håber vil virke. Årsagen til hastværket er, at man ikke er kommet sig over det ”Sputnik-chok”, det var for den danske skole, da det i 1990'erne stod klart, at danske elever ikke læste særlig godt.

Med skiftet af minister fra Christine Antorini (S) til Ellen Trane Nørby (V) er der signaleret, at nu skal der mere ro på. Risikoen er blot, hvis lysten til at vise handlekraft fører til, at skolen bliver ændret igen, uden at det er evalueret, hvad der virkede og ikke virkede.

Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring og direktør for SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd:

Der er lige nu ingen, der har overblik over, hvor godt reformens intentioner bliver opfyldt. Vi bestilte i begyndelsen af året Rambøll til at lave en rapport om, hvordan det går med understøttende undervisning og faglig fordybelse, og konklusionen var, at der er et godt stykke vej endnu. Men sådan vil det ofte være, når man igangsætter en kæmpe forandring.

Det er ærgerligt, hvis det hele bliver en debat om lange skoledage, for intentionen var at tænke undervisning på en ny måde, hvor man underviser mere varieret og får bevægelse med ind i fagene. Når jeg har talt med lærere på de steder, det fungerer, glæder de sig over den tid, de har fået til at lave nye, lækre undervisningsforløb.

Agi Csonka. Privatfoto.
Agi Csonka. Privatfoto.

Man kan komme ud af klassen i stedet for at holde sig til den tavleundervisning, vi ved ikke gavner særlig meget.

Det vil være skrækkeligt, hvis den understøttende undervisning og faglige fordybelse bare opleves som mere af det samme. Det er for hårdt for børnene, hvis dagen ikke bliver brudt af andre elementer end de traditionelle fag.

Åben skole, hvor for eksempel foreningslivet inviteres med, er en af de spændende nye muligheder. Men der er mange barrierer af logistisk art, som skal overvindes, og her er det vigtigt, at skoleforvaltningerne træder til og hjælper skolerne med at etablere samarbejdet.

Man kan undre sig over, at politikerne er blevet overraskede over de lange skoledage, de selv har været med til at vedtage. Og skal det fungere, er det helt afgørende, at der virkelig tænkes nyt og kreativt om koblingen mellem undervisning, læring og lektier. Hvis den længere dag betyder, at børnene og deres forældre ikke også skal bakse med lektierne, når de kommer hjem, er der vundet en del tid til at være sammen i familien om aftenen. Når ambitionerne bliver indfriet, tror jeg, at den nye folkeskole kan blive en rigtig god skole for børnene.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College:

Det faglige ræsonnement bag de nye områder og den lange skoledag er, at elevernes læring skal i centrum. De nye områder er tænkt sådan, at skolen lettere skal kunne differentiere mellem elever med forskellige forudsætninger. Nogle har brug for hjælp og støtte til at lave lektier. Andre har klaret lektierne for længst og kan i stedet bruge tiden på at fordybe sig yderligere. Men det fungerer ikke, hvis lektiehjælp og faglig fordybelse er ét felt, og understøttende undervisning et andet. De to skal tænkes sammen.

De nye områder giver problemer, fordi skolerne ikke ved, hvad det er. Man kunne overveje, om man skulle have én stor pulje, som man kaldte faglig fordybelse. Hvis man studerer skemaet på en tysk heldagsskole, har man ikke den tilsvarende opdeling af aktiviteterne i henholdsvis faglig fordybelse og understøttende undervisning.

Andreas Rasch-Christensen
Andreas Rasch-Christensen Foto: Lars Aarø

Der er ikke formuleret særlige læringsmål for de nye områder. Deres formål er at bidrage til at opfylde fagenes mål, men det bør være koblet endnu tydeligere sammen. Desværre forvirrer alle de nye begreber mere, end de gavner. Derfor ville det måske have været bedre, hvis de nye områder blev lagt ind under de eksisterende fag, som så ville have ekstra tid til, at læreren kunne tage andre metoder ind.

Den skolereform, vi fik, var jo resultatet af et politisk kompromis. Det var den tidligere regerings opfattelse, at skolen skulle have nogle ”aktivitetstimer”, som ikke skulle kobles til fagene, og som blandt andet fokuserede på krop og bevægelse, og derudover skulle der være lektiehjælp. Men Venstre syntes, aktivitetstimerne lød for lidt fagligt ambitiøse, og kaldte dem ”hulahop-timer”. Derfor opstod begrebet understøttende undervisning for at tilgodese begge parter, og lektiecafeerne blev frivillige for at imødekomme Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmålet er, om der bliver blødt op på alle områdebetegnelserne, nu hvor den politiske magt er skiftet. Det kan være, at kravet om lektiecafeer bortfalder, for de fungerer ikke ret godt. Men man gør klogt i fortsat at have lange dage, hvor man prioriterer faglig fordybelse, og hvor skolen arbejder mere sammenhængende med at opfylde læringsmålene for hver enkelt elev.

Mai Mercado, undervisningsordfører, De Konservative:

Vi mener, at skoledagene er blevet for lange. Der er i reformen sat et maksimum på 30, 33 og 35 timer om ugen for henholdsvis de yngste, mellemtrinnet og de ældste elever, men jeg har set skemaer, hvor det går helt op til 39 timer. Det er ikke i orden, og jeg har en forventning om, at når vi forligspartier nu mødes med ministeren, bliver der gjort noget ved det. Både SF og Dansk Folkeparti giver også udtryk for, at skoledagen er blevet for lang.

Lektiecafeerne er nu obligatoriske, men mange steder sidder der 60 elever i et lokale med to lærere, og så har den enkelte elev jo ikke en kinamands chance for at få meget hjælp, så bliver det ren opbevaring.

Mai Mercado.
Mai Mercado. Foto: Steen Brogaard

Hvad angår området understøttende undervisning, synes jeg, at det er blevet for løst formuleret. Jeg kan godt se, at der bag det lå nogle tanker om, at man for eksempel kunne tænke matematik på en ny, sjov måde. Men det er ikke blevet konkretiseret nok. Derfor er spørgsmålet, om vi ikke skulle gå tilbage til rene fagtimer. Selvfølgelig med den mulighed, at lærerne kan bytte rundt på timerne på skemaet, hvis de har en idé til et større forløb. Ambitionen med understøttende undervisning er ikke opfyldt. Man kunne overveje, om det skulle være frivilligt for den enkelte skole. Så kan man tilbyde det, hvis man har en idé med det, ikke fordi man skal.

Annette Lind, undervisningsordfører, Socialdemokraterne:

Da vi lavede de nye rammer for folkeskolen, var aftalen ikke alene, at vi skulle have en længere, men også en mere varieret skoledag. Hele essensen af reformen er jo ikke bare, at eleverne skal være længere tid i skolen, men at vi tilfører et nyt indhold. Det indhold består blandt andet af mere bevægelse, mere projektorienteret undervisning og åben skole.

Det er muligt, at det ikke er lykkedes lige godt alle steder, men lige nu er det afgørende, at vi giver skolerne ro til at implementere det, der er indført. Det er mange ting, vi har sat i værk på én gang, og det er naturligt, hvis der er enkelte ting, der endnu halter.

Annette Lind.
Annette Lind. Foto: Steen Brogaard

Jeg forstår ikke den kritik, som går på, at det er uklart beskrevet, hvad der skal foregå. Jeg synes, det står temmelig tydeligt. Alfa og omega er, at skolerne får ro til at føre det ud i livet.

Det er blevet foreslået at give mulighed for lokalt at have kortere skoledage mod at indføre tolærerordning i flere timer. Det findes der allerede visse muligheder for. Men vi socialdemokrater vil ikke gå på kompromis med det grundsynspunkt, at alle danske skolebørn skal have lige vilkår. Derfor kan vi heller ikke leve med, at man nogle steder får langt færre timer end andre steder.

Anni Matthiesen, undervisningsordfører, Venstre:

Anni Matthiesen
Anni Matthiesen Foto: Steen Brogaard

Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i det, som er reformens hovedformål, nemlig at få løftet eleverne fagligt. Det kan vi gøre på forskellig vis. Der har i de sidste dage været stillet forslag fra SF, DF og De Konservative om at erstatte timer i understøttende undervisning med tolærerordning i de traditionelle fag. Det kan man allerede gøre ifølge loven. Men vi vil ikke være med til på nuværende tidspunkt at afskaffe alle de andre nye elementer i reformen.

Der er nogle få skoler, der har fået skemalagt for mange timer, og det vil vi gerne gøre noget ved, ligesom vi gerne vil gøre noget de steder, der er noget, som slet ikke fungerer. Det er de eksempler, medierne finder, og som vi politikere får henvendelser om. Men der er også mange steder, hvor det går udmærket.

Jeg har lige holdt møde med 10 skolefolk - lærere og ledere - som irriteret sagde til mig: ”Hvorfor vil I nu lave det om igen, når vi lige er begyndt at få det til at fungere?”. Vi er nødt til lige at klappe hesten og give skolerne lidt tid til at finde fodfæste. Så skal det nok falde på plads.