Prøv avisen

Derfor foregår DRs kalender "Julestjerner" i Brorfelde

En astronom passer meridian-kikkerten i fri luft i Stjernebyen i Brorfelde på Sjælland i begyndelsen af januar 1956. Foto: Olaf Ibsen

DRs julekalender foregår på landet omkring Brorfelde Observatoriet ved Tølløse. Observatoriet spillede i sin storhedstid en rolle som stedet, hvor man kunne udforske stjernernes allerdybeste indre.

Filminstruktør Steen Rasmussen er vild med stjerner og drønede rundt på sin knallert ved Brorfelde Observatoriet nær Tølløse allerede som 17-årig.

Så da DR bestilte årets tv-julekalender hos ham - og makkeren Michael Wikke - insisterede han på, at handlingen skulle foregå her.

Kalenderens titel blev Julestjerner. I julekalenderen danner Brorfelde Observatoriet rammen om en fortælling i en lille dansk landsby på Moder Jord. Men Brorfelde Observatoriet er i virkeligheden også rammen om en fortælling om Danmarks udforskning af rummet.

Observatoriet blev bygget i 1953, da bylyset i København efterhånden var blevet så kraftigt, at det var umuligt for landets astronomer at observere himlens planeter, stjerner og galakser fra det gamle observatorium på Østervold, i hjørnet af Botanisk Have.

LÆS OGSÅ: Hvad så de tre vise mænd glimte over Betlehem?

At observatoriet blev bygget netop dér var ingen tilfældighed. Valget faldt på Brorfelde, fordi det var det bedst egnede sted af de talrige lokaliteter, astronomerne havde tjekket ud.

Jagten på den optimale placering forgik i mørk, klar nat, hvor den eneste belysning var de stjerner på himlen, astronomerne ønskede at studere fra det kommende observatorium.

»Når man starter et observatorium tester man, om der er tilstrækkeligt
mørkt om natten til, at man rent faktisk kan se stjernerne. Samtidigt undersøger man, om de atmosfæriske forhold er i orden. Det kan nemlig veksle fra sted til sted,« fortæller astrofysiker Hans Jørg Fogh Olsen, der er formand for foreningen Brorfeldes Vennekreds, til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Betlehem fejrer jul i skyggen fra muren

Den udsendte, Kjeld Gyldenkerne, satte en kikkert op mit ude i naturen og foretog observationer af himlens klare stjerner. Ved at granske lyset fra stjernerne med det blotte øje gennem kikkerten, kunne man vurdere, hvor gode observationsforholdene var.

Dannede lyset flotte, symmetriske interferensmønstre i form af ringe rundt om stjernerne, var forholdene optimale. Var billedet derimod mudret, duede det ikke.

»Naturområdet uden for Tølløse viste sig at være bedst. Og da en gård i området på daværende tidspunkt tilfældigvis brændte ned til grunden og frigav en masse jord, slog astronomerne straks til. Her skulle observatoriet ligge,« fortæller Hans Jørn Fogh Olsen.

Læs mere om observatoriet på Videnskab.dk.